Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konseaflen—kooEredans 265
h., Thiele II. 189.90, Kr. Sagn II. 8.33,
jlr. Hof))(’rg s. 115; kongens stol er i
helved sat, og nu er han færdig sånær
som en knap, Sgr. 11. 51; Finderup og
Giåhcde har fattigdom og ringe lykke;
thi der er slået konger ihjel, Kr. VI.
322.79; kongen er kun 28 penninge værd,
Sgr. VI. I5i, jfr. Cirimm K. M. nr. 152 og
anm., se van’d ; i en stedremse: Vestergårds
konger, Kr. IX. 134.357, Sgr. XII. 143.368,
Kr. Ordspr. s. 503 (Strandby s., Gisl. h.)
Grøtrup konger (Todbjærg s., 0. Lis-
bja^rg 11.); han ho sit kori9n (Røgen s.)
el. kotidiis di fir hwid (Malt) o : lian er
beruset; i æventyr og sagn: bjærgkonge,
Kr. Sagn 1.75. 137.517, jfr. Møller, Bornh.
s. 24; dværgkonge, Kr. Sagn I. 163.597;
ellekonge, Kr. Sagn 11.8.32; havkonge,
Gr. Registr. nr. 67 d ; nissekonge, Kr. Sagn
1. 199.740; troldkonge, Kr. Sagn 1. 68.
280-81, jfr. dronning over Alfer, Grimm
Elfenm. s. 3, Shakespeare, Midsommer-
natsdrom ; konge over bævere , Kohl,
Kitschig. II. 122; k— over bjorne og fiske,
sts. II. 20. 28, jfr. Vang Reglo s. 43 over
fiske og fugle; k — i vandet i slangeham,
Kohl, Kitschig. II. 266; k — over øerne,
Garnett, Women I. 171; jfr. fiske-, hug-
orme-, myre-, måne-, skjælbasse-, slange-,
snoge-, åle-. — 2) kongen som billed-
kort, best. korii (Vens.); gåde: kender
du fire store konger, som intet land har?
(Vens.), jfr. Sgr. III. 1 ll..-,iO, Busch Volksh.
s. 1 62 ; kongen i kortspillet (se kort) minder
tjeneren om den lydighed, ydmyghed, ær-
bødighed, underdanighed, som han bor
bevise mod konge og øvrighed, Gr. GI.
d. M. 11.311; kongen i keglespillet, jfr.
kegle, munk, munkemand. — 3) „konge"
kaldes den hyrde, der først får sine køer
ud om morgenen syvsoverdag, 27. Juni
(D.); ligeså en af de hyrder, der kom-
mer sidst hjem St. Hansdags eftermiddag
(Vens.), Kr. Alm. IV. 159.462; jfr. græs-
tyv, kjærnestav, natravn. — 4) i ring-
ridning den, som de fleste gange tager
ringen, hvor han da ikke nævnes kejser
(s. d.), se Sgr. IX. 193. 611, 207. 630;
ligeså Kousted s. (N. Hald h.), Venge s.
(Hjelmslevs h.), Sønderj., vist alm., se Kr.
Almuel. IV. 22. 44, 55. 125 flg., sign. 27. 56
;
kongens dame ved dansen kaldes dron-
ning, jfr. * adjudant, general, lojtnant,
munkestikker, prins; ligeså den, der vin-
der prisen i andre forlystelser, se katte-
konge. — 5) en person, den næstfornem-
ste, i kommersspillet , svinepisker " (s. d.).
— 6) en slags store pebernødder (Hmr.
h.); jfr. Kr. VI. 320. 65, se gjeldevæder,
ronnevæder. — 7) borneleg: tåw koi^ar
(vestj.), sæt æ kori ud (D.); A. og B., to
af de stærkeste drenge, vælges til konger
og deler flokken, hver har sin krigsmagt,
en agerfure er skellet. A. sender en
mand over grænsen og råber: „alle
mand strækker sit gevær, men kongen
især: jæn, tåw, træf! B.’s folk søger at
fange ham; lykkes det, sporger de ham:
„vil du være kongen og landet tro?"
vil han ikke, napper og kildrer de ham,
til han svarer ja ; således fortsættes skifte-
vis, til den ene hær er fanget, den over-
vundne konge kaldes „lusekonge"; „holde
op for kongens port", se sol- og måne-
leg. — Jfr. Aasen kong, isl. konungr;
mnt. konink, Sch.Liibb., eng. king; hellig-
trekonger, kejser : aften-, bi-, edder-, gase-,
kokke-, luse-, maj-, ni-, nælde-, sime-,
sne-, spader-, stodder-.
kongeaften, no. kotiawtdn (D.);
kotiduihn (Sundev.) aftenen for konge-
dag; se helligtrekongersaften.
kongebarn, no. ko^bån æn -bon
(D.) = rgsm.
kongebrev, no. koijbrow æn -hrow
(D.); kofibræw æn -hræw (Søvind s.);
kofi- el. kdtiabrow et (Elsted); ko^bræw
-bræw (Agger) — bevilling til bryllup uden
tillysning.
kongedag, no. koridaw (D.) kalender-
dag, den 6. Januar; fra mørkningen gik
småfolks bcirn omkring i fantasidragter,
tre og tre som kongerne, de førte med
sig. Disse knælede for Jesusbarnet og
bragte gaver, alt udført i voks med guld-
papir, pailletter, små brændende vokslys,
indesluttet i en større el. mindre kasse
med glas på de tre sider. Museum 1892
(Helsingør), jfr. Kr. Almueliv IV. 144 nr.
11, Feilb. Bondeliv s. 251; se helligtre-
kongersdag, stjærnefolk.
kongedans, no. [koridadns æn]
(Valsb.) en dans af „kongerne" ved ring-
ridningsgildet: Iredie konge begynder
alene dansen med første konges dron-
ning og afleverer hende dernæst til første
konge; derefter kommer to par: tredie
konge med anden konges dronning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
