Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 konebojle—konge
af koner ved fødselsdage el. anden lej-
lighed; „så træffet de liwerken wah helle
bejje, end dæ wa kwonnebesøggels hegi
stej.jeren% Jyd. I. 79.2.
konebojle, no. kwonhbjl æn (Mors)
= konebesøgelse.
konefadder, no. kumfojsr æn -sr
(Skast h.) kone, som står fadder ved
dåben.
konegilde, no. kwomgil et (Søvind
s.) = konebesøgelse, jfr. Sgr. V. 234. 808
(Fly), J. K. 371, Jyll. I. 77, Fb. Bondeliv
s. 304; Kr. Almueliv IV. 83. 221-22; sign.
barselstue, Werlauff Antegn, s. 116 flg.,
se kone-, kvindebarsel, -gilde.
konfenolle, no. konfmo’l æn (Malt)
en aldeles holdningsløs og ubetydelig
person; den sidste del af ordet synes at
tyde hen til et nul (s. d.).
konfirmand, no. komfåma’nt æn -»
(Søvind s.) — rgsm. ;
jfr. læseborn, præste-
born, præstepotte; bønderfolk antog, at
konfirmanderne stilledes øverst, eftersom
deres ofTer til præsten var storre eller
mindre, jfr. Kr. Almuel. VI. 10. 22-23, Kr.
Molbohist. 145. 403, Grb. 85. 94, Arne
Slagelse s. 8, Wigstr. Folkseder s. 61; i
ældre tider valgtes hornenes plads efter
en kundskabsprøve, nu sættes de alm.
efter deres alder el. som de kommer fra
skolen (vestj.), se konfirmand.
konflrmandgilde, no. kdmfåma’nt-
gil et (Søvind s.); komfdma’ntgil æn (D.)
— gilde, som gores af hver blandt kon-
firmanderne, for et udvalg af kammerat-
erne under konfirmationsforberedelsen.
konfirmation, no. komfåmasjg’n æn
el. kdmfdmdsjgn (Søvind s., alm.) = rgsm.;
„gå til k— " el. „gå til præst"; den tid,
man går til præst, er særlig gunstig til
lærdom af heksekunster, se Kr. IV. 397.553,
jfr.Strackerj.1.295, heks s.580.i7b; deraf
smsætn. : kdmfåmasjo’nsdaw, -gil, -kbwdl,
-kUJ9y -sønda (Søvind s., alm.); se kon-
firmand.
konfirmere, uo. komfdtnijar tf. -9t
(D.); komfåmejit -r9 -rat (Søvind s.); tf.
kdmfdmtdrdd (Lild s.) = rgsm.; bekræfte
dåbspagten; „djæ pr^jst wil ene komfd-
mijr ham me di ar løssnbén", Grb. 81.3;
se bede op, høre af; fig. : han kun kom-
fomiJ9 ham (Røgen) magte, tumle ham;
„såen en kun dreng som dæ hør et ett
møj te å komfemie", Jyd. II. 14. 2; „han
Irur, han bant, le han sku såen å såen
komfåmie mæ", Yuelb. s. 77; jfr. lat.
con firmare, bekræfte. F’ørsl da drengen
konfirmeres, slipper han for de under-
jordiskes hjemsøgelse, Kr. Sagn 1. 106.414.
konfus, se komfus.
kong Abel, no. se Odins jæger,
konge, no. kofi i best, -9n flt. -9r
(Vens.) ; kot^ æn -9r (D., vestj.) ; kofi æn -9
10 best. -9r9n (Elsted, Søvind s.); ko^ æn
kotjar (M. Slesv.); kut^ (Ang.) — 1) =
rgsm. ;
„dær hop9 de lam goskwdn i
ddjsi (dansen) tné kofi9n å dråj9ii9n me
hawmaj’^ , Grb. 115.159; de æ gåt å ha
koti9n te murhråm, Sgr. II. 59. 314 (Lisbj.
Terp); do har 9t, som væn do va koti9ns
mårbror (vestslesv.) ; de hlyw9 nåk ene i
de he kori hans tic (Vens.) om hvad
man længe skal vente på; han æ jæn
20 maft mimr en ko^an (vestj.) o : han har
herre over sig; de ær em sak å ser i
æ åwn å han koipn (vestslesv.) ; kot^ans
la9n (Braderup); jæn a korpus jæjarar
(Valsb.); kuridns skåtv, mos (Ang.); tijan
kotidn (vestj.): 1) være soldat (alm.), 2)
være i tugthuset; „tow oeh i slaveriet
hoj han å tihn kongen, fa (for) han bløw
fri mand", Tkjær II. 4, Kr. Almueliv V.
266.690; kaldes også: ggiko’^ansklæjdr,
sotoj, kom i kori9ns hrø (vestj.), jfr. kritte;
i sagn og ævent. : kong Kristian (4de?)
rejste om i landet og lokkede en pige,
Kr. Æv. 244 ;
pigen vil have ingen min-
dre end kongen selv, Kr. V. 171, Sgr.
VII. 162, jfr. Arnason 11. 420, Grimm K. M.
nr. 96, Folkl. Rec. III. 181, Hahn Griech.
Marchen nr. 69 med anra.; kongen i
Danmark var ikke kjon, det plejer kon-
gerne i Danmark ikke at være, Efterslæt
40 s. 152. 112; manden rejser til Kbhvn. at
klage til kongen selv, M. Skrædder s. 49
;
kongen sidder med krone på, den skal
hentes til tjenden, J. K. Æv. 1. 83 ; kongen
kan ikke domme uden han har sin krone,
Kr. VII. 54; fæster selv en hyrdedreng,
Kr. V. 76; konge og prinsesse efterser
mandens tværsæk. Efterslæt s. 112; kron-
prins el. konge ifører sig bondeklæder
for at opdage, hvorledes det går til, Kr.
50 Alm. II. 122, Rasm. Hansen, Gamle Minder
(1882) I. 84 flg. ; forbryderen, som gæt-
ter kongens tanke, benådes, Kr. III. 333
;
kongen spiller sit land bort, Kr. V. 219;
k— kan ej komme til Skelskør el, Stevns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
