Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 kopper—korn
kopper, no. haps flt. (Søvind s.,
Elsted; Vens.); kåpdr flt. (Mogenslr.) —
1) sygdom, variolæ; sæt kåp o (D.); vac-
cinere, jfr. nint. koppe setten, Sch. Liibb.
under kop, hoved; se bornepokker, -prik-
ker; gås 5; borne-, skold-. — 2) blod-
kopper.
ko -pranger, no. kopråridr i -9r
(Vens.) ; hoprarid æn (Sundev.) — person,
som handler med kør.
kopskifte, no. kåpskywt et -ar (Støv-
ring) = kåplaw æn (D.) skiftet i muren,
hvor stenene vender enderne ud, se
2. kop 1, stræklag.
kopsætte, uo. å hlyic kåpsåt (D.,
vestj.) få blodkopper påsat,
ko-pølse, no. kupøls æn -ar (vestj.)
pølser af kotarme.
kor, no. se 2. karre, kårde; udrbso,
se kåj.
kor, no. kur el. kor’ é best. kur9 el.
kora (Vens.) — 1) æ kor (Agersk.), hvor
alteret i kirken står, jfr. altergulv. — 2)
pulpituret i kirken (Himmerland, Grenå,
Bj. h.); rummet i den vestlige ende under
orgelet i Børglum kirke (Vens.) ;
jfr. gr.
choros; se borger-.
kordel, no. kardel æn -9r (Vens.)
en af strengene, hvoraf reb snos; jfr.
J. T. 318 (Saxild); nyserøllike, achillea
ptarmica L. (n. f. Århus).
korender, no. koræ’mr flt. (vestj.,
alm.) — 1) sma kærneløse vindruer fra
byen Korinth; bornevittighed er det at
kalde ko-render for „ko-beser"; dær æ
mam kuhe’s9r i dæn kåq (D.), jfr. Kr.
Molbohist. 68. 215; ordspil mellem folkene
i Korinth og Korender, som er stjålne
10 ved havet, Kr. Molbohist. 70. 25, Anholt
22. 44, jfr. P. Paars I. 2. 287; fr. corinthe;
fåre-. — 2) små røde frugter på ribes al-
pinum L., J. T. 200.
-koret, to. se to-.
korhug, no. se kårdehug.
koring, no. himrari æn (D., Lindk.)
bort på et par stumphoser; se 3. kore.
ko-rive, no. kaldes den hyrde, som
får køerne sidst ud pinsemorgen, Kr. Al-
2omueliv I. 22. 61, IV. 159.401, jfr. græstyv,
lusekonge, middagsgjæk, morgenkat, pinse-
gris, syvsover, svinehøved.
kork, no. se flåde, kårp.
korke, no. kork glds. kwork (D.);
kørk æn -ør (Agersk.); læv i kork (D.),
gå i kørk, slå kørkdr (Agersk.), om garn
el. reb, der er tvundet for stærkt: sno
sig sammen.
korn, no. kumn de, æn = flt. (D.)
;
mnt. kordel, Sch. Liibb., fr. cordelle; lal. zfi kow9n de, æn — flt. (vestj.); kumr el.
chorda, streng.
1. kore, no. kumr de (D., Malt);
kårddq el. kårddr el. kårddti de (Agger) —
en slags uldent garn, som bruges til at sy
knaphuller med; se silke-; mnt. korde,
Sch. Liibb. ; fr. corde, snor, reb.
2. kore, uo. sætte en kant om, under-
tiden: somme (Vens.), Mb.
3. kore, no. kumr æn -ør (Lindk.)
;
komr de (Husby, Bur, Thy, Sall., Mogenstr.,
Vejr., Lild, Mors); kun best. -^ Ht kwdmr
(Vens.) ; kun best. -t (Rand.) ; best. ku9ti9
(S. Sams); ku9n best. -9d el. kunt (Tved
s.); kun de (Elsted s.); kuøn best. kunøt
(Vejlby V. Årh.) ; kgøn best. kpnøt (Saxild,
Tiset, Vor h.. Søvind s. ; Aller) ; kvon de, æn
(Agersk.); kvon de (Ang.); kvoørn (Brdidv.,
Tinglev, Rapst., Tønder); kvorn (Bylde-
kum æn -r9 (Vor) ; flt. kwårør (Lild s.) ; 40 rup) ; kvå9rn (Åbenrå, Sundeved) ; ku9rn
ku9r æn -9 best. -9r9n (Elsted) — linning
om hånd el. hals; mulig hører herhen
„kore" Mb., noget værk, gjort af ris
el. vidie, der sættes om sommeren ved
stranden at fiske stinte , horngiver og
andre småfisk i; V. S. O., „korde" Kaikar
II. 592, jfr. Aasen kvarde hak., bræmme,
bred bort; Rietz kward, Schiitze, quarder,
hals-, hånd-, biixenquarder, „saum, ein-
(Fjolde) — 1) = rgsm. ; byg (S. Sams),
ellers ikke nogen kornart i særdeleshed,
men i al almindelighed: rug, byg, havre
(vestj.), et fat kgn (Søvind s.) en korn-
mark; ham9l komr (Sall.) rug el. byg;
de fram9st; mæUst, at9st kumr (Mors)
ved kastninger; klet å hæjr de ka bon-
døns kumr fåbæ’jr, mæn skråør å klawr
gy hond9ns kumr mawr (Mors); wi hår
fassung, hosenrand"; se koring; hals-, so /o# kumr i huws (Lild s.) = indhøstet;
hånd-.
korel, no. J. T. 142. 278, koræi
(Årh. egn) plantenavn, kamelblomst, ma-
tricaria chamomilla L. (Jyll.); „koriel",
di ær a jæn kumr klomn o a jæn dæwl
dromn (Thy) tim.; kunt stp9 mæ læpi
ive ør9 (Vens.) o: det er ikke skudt rig-
tig igennem, modnet for tidlig; når en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
