Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kop—koppejærn 269
I
1. kop, no. kdp æn Mp9r (D., vestj.)
;
flt. kåp (Agger) ; kdp et -d (Søvind s., Gjern
li., Silkeb., Randers, Mols; M.Slesv.); kåp i
best. -* flt. -dr el. kåp (Vens.) — 1) = rgsm.
;
æn kåp kaf9 (D.) ; i kåp kaf9, te, sokdlqcU
(Vens.); to kåp el. kåp9 kafd (Åbenrå);
et ant kåp (Støvr.) én kop til; ska do
it ha 9t kåp te’ ? hyppigere : et kåpful
te (Elsted); når man ikke ønsker mere
kaffe el. the, hvælver man efter gammel
skik koppen med bunden i vejret og
lægger skeen ovenpå, jfr. M. Hunt, Grimm
Household Tales I. 341 anm. : it is a
cuslom among village folks when drinking
tea together to turn their cups upside
down, when they are empty, jfr. Kr. Al-
mueliv IV. 57. 132; no wel do nåk ene
ha mir! (Vens.) siges tilden, som hvælver
koppen; se skål; i handelen hørte der
tre til „tallet" (s. d.) af små kopper, se
Kr. Almuel. V. 15. — 2) æ kåp å æ skijd
(Malt, Varde, vestslesv.) skeens hulning,
se slug. — 3) en lille kurv; en flad hue;
de æ da i unddli kåp, hqj hor åpå hwot
(Vens.); i et slagur: klokken, hvorpå
hammeren slår (D.). — 4) humlens blom-
sterdække; dær æ no gu kåp her! (Yens.)
siger husmoderen, der ser på den gode
humle, se humlekop. — 5) et kåp (Ran-
ders) et mål = ^/2 fjerdingkar ; målet, hvor-
med mølleren (s. d.) tager sin betaling. —
Jfr. Aasen kop, isl. koppr hak., mnt.
kop, Sch. Liibb., bæger, eng. cup, htsk.
kopf, hoved; lat. cupa; se kopper, møller;
agern-, edder-, fløde-, foder-, gevalt-,
gryn-, hakkelse-, humle-, kaffe-, katte-,
kjæltringe-, kontor-, kråde-, måle-, naver-,
neder-, nøde-, over-, oste-, salt-, ske-,
smor-, snurre-, spytte-, sukker-, sy-, the-,
told-, under-, vand-, øse-.
2. kop, no. kåp æn -9r (Støvr.) ; best.
kåpi flt. kåp (Vens.) — 1) en mursten med
enden ud lodret på væggens grundflade
(Støvr.). — 2) trekantet knub på gasens
næb; „no wæst kohn ene q ro ej å skæ
kåpi å neb9 å de frém9 gasi" , Grb. 14. 12.
— 3) hoved; haj ær hi i kåpi (Vens.);
„a bléw hdt9 som snor i kåpi tee ole de-
hær’^, Grb. 4. 55, jeg blev hartad som
forstyrret i hovedet ved alt dette; jfr.
manne-, sjavs- ;
— hører alle betydninger
til mnt. kop, Sch. Liibb., htsk. kopf, ho-
ved? se 1. kop.
kopatte, no. kopat æn -9r (Thy) —
1) = rgsm.; feri9r så ttjk som kopat9r
(Agger s.); drengen rækker i æventyret
en kopatte ud til heksen istedetfor sin
finger, J. K. 101 øverst, Kr. V. 144. 148,
Sgr. VI. 1 1 2 ; se hovne. — 2) navn på
forskellige planter: en primula L. (Strel-
luf); gul rundbælle, anthyllis vulnerariaL.,
hedder dåM kopat (Thy); kopat (Thy,
Sall.) hørbladet torskemund, linaria vul-
garis Mill.; klokkelyng, erica tetralix L.
(Holstebro, D.), Sgr. III. 189. noi; kopad9
(Sundev.) en slags store røde blommer;
kupat9 flt. (Glud s., Rj. h.), convallaria.
kopattelyng, no. J. T. 82. 300, klok-
kelyng, erica tetralix L.(N.Slesv., Tønder).
kopattesalve, no. ungvent, altheæ
(Hjorring).
kopi, no. kompi’j æn (vestj.) = rgsm.
;
æn kompi’j å æ dæwl (Agger), jfr. Kr. IV.
325, VI. 37, Sagn II. 495. ;m-; levning, rest:
„hons æ de, do stg mæ der?" — „de ær
é el. æn kompi’je å i spo" (Vens.) resten
af en spade; jfr, lat. copia, forråd: en
afskrift, der øger forrådet.
ko-pis, no. kopes de best. -t (Vens.)
= koajle.
koplag, no. se kopskifte.
-koplege, no. se kokoplege.
kop-og-kande , no. kåp-i-ka’n æn
(Gjern h., Agger, vestsl.) ; kåp-i-kaj el. -kg,j
(Vens.); han wel wæ kåp-i-ka’n (Agger)
o: være den regerende, rådende; haj æ
håd9 kåp å kqj el. kåp)9nkcrj el. kåp-i-kc^j
(Vens.) ; en rask snakkende, vigtig person,
en, som giver tonen an (Gjern h., vestsl.).
koppe, uo. kåp -9 -9t -9t (Elsted s.)
— \) æ hrø kåp9r (D.) når brødets skorpe
under bagningen slår vabler. — 2) kåp
jæn (Mogenstrup) årelade (!) om msker,
se slå op ; han hånt åpo, han hoj jæn9
man æn hal snes dansk9r9 kåp9t (Ry s.),
kopsætte, magte, ihjelslå (Søvind, Elsted,
alm.); også: vaccinere (Elsted). — 3)
lammene kåp9r deres moder, når de
patter (Holstebro), støder hendes yver
med snuden. — 4) øse med kop; hun
kåp9t æ wan q æ gryr (vestslesv.). — 5)
havstokken findes, hvor de inderste søer
kåp9r (Agger) o: brydes.
koppeattest, no. kå’patæst æn (Vens.)
vaccinationsattest.
koppejærn, no. kåpjan et (Støvr.);
kåpjan et (Elsted) — redskab til at slå
blodkopper op med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
