Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 kors
smykkes med blomster; herrens kors
er gjort af bævreæsk (s. d.), Kr. Sagn II.
310.250-1; af en cypres, Ralston Songs
s. 376, jfr. Runa V. 80, Urquell III. 2G8
(Ungarn), Nylandsk. Saml. IV. 140; af
livets træ. Møller Franske Sagn s. 104;
Sybille (s. d.) vil ej træde på planken,
hvoraf herrens kors skal dannes, Kr.
Sagn II. 337. 348.359, jfr. Liebr. Gervas.
s. 25. 125, The Legend of the Cross, lo
Baring Gould, Gurious Myths II. 76 fig.,
Pomm. Volksk. II. 36, Møller Fr. S. s. 100
;
,det hellige kors, Vorherre selv bar for
os", i en gi. bon Kr. Sagn II. 323.297;
han krøv te kås få- ham (D.); haj krdb
te kast (Vens.) o: ydmygede sig for ham;
slo kås få’ si (D.) er udtryk for over-
raskelse el. forfærdelse ; haj jo de heliqd
kås ømr 9 (Vens.) udtryk for stor over-
raskelse, der betager én mælet ; korstegnet 20
værger mod spøgelser, genfærd,
trolddom, Thiele 11.164.204.213.244.
245, Kr. III. 181, VIII. 311, Sagn 1. 204. 760,
Sgr. VI. 201, VII. 211.812, J. K. 25; det
var ungesten Holmer Skytt’ og han gjorde
kors for sig, Kr. 1.67, jfr. 112.7, II. 150.6,
286. 19, Sgr. I. 114. 14, 164. 3; Hr. Peder
gjorde kors for de bølger så blå, så tråj
han den vej, som til havsens bund lå,
Kr. II. 235 ; bjærgmanden flytter for korset, 30
Kr. IV. 2 1 . 29 ; kan ej nære sig for den
„korsen og krydsen", Kr. Sagn 1. 422. 61-62,
II. 80. 152; de kalder korset „hid og did",
Kr. Sagn 1. 338, Thiele 1. 245 ; korstegnet på
årerne hindrer bjærgfolket i at ro over,
Kr. IV. 42, jfr. Asbj. III. 150. 346, Faye
9.10.38, Hofberg, s. 110, Arnås. 1.452.
147. 272, II. 6, Mhoff 276. 373, Grimm
Sagen nr. 175. 452, Myth. 2-
1057, Wolf
N. S. 224 ; klørene i kortspillet kan fanden 40
ikke holde fordi de er korsformige, Kr.
III. 285, VIII. 316; kastes kors i ellehoj,
styrter alt sammen, Kr. Sagn I. 6. 20;
gores k — i ellepiges pandekage, forsvinder
den, Kr. Sagn II. 15.57; derfor må man
ej korse noget hos underjordiske, Vang,
Reglo s. 76 el. også korse al deres mad,
Sande I. 17, Nicolaiss. Nordl. IV. 19; kors
i jættens sæd modtages ikke, Runa IV.
27; trækors i dværgesti hindrer deres so
færdsel, Kr. Sagn 1. 49. 217, men k— for-
jager ej altid nissen, Kr. Sagn II. 101
;
sign. kors af hørstilke lægges på tudsens
ryg, Wigstr. I. 123. 234; da grannåle
falder ned og danner kors over trolde-
æsken, springer den op, Hofberg s. 153;
gtires k — over bækhestens ryg, må han
arbejde, Weinh. Volksk. II. 8 (Færøerne);
over havko, fanges den, sts. II. 10 (Fær-
øer); k— gores over ild, så kan As-
mund spise den uden skade, Arnås. I.
175; da k— gores i jættehulens dor,
kan den ej lukke sig, Færøiske Kv. II. 84
;
k — hindrer jættens sår i at gro sam-
men, Færøiske Kv. I. 209; dåbskorset
skærmer mod trolddom. Maurer, Isl. S.
s. 147; det er hvidt på den bjærgtagnes,
pande, Arnås. I. 56. 517; den, som har
et låddent k — på brystet, kan ingen
drauger angribe, intet ondt røre, Arnås.
1. 405.607 ; k — over sværd-od døver trold-
dom, Rafn Oldn. S. 11.183: Olaf Tryggves.
S. kap. 216; korslagte grene skjuler kong
Olaf for fjender, Rafn Oldn. S. I. 123:
Olaf Tryggves. S. kap. 75; omvendt:
sten, hvorpå kors, kan ej gore kristen
mand fortræd. Møller Fr. S. s. 97 ; derfor
mærkes alle mulige ejendele med
korstegnet til forsvar mod trolddom el.
forgorelse; trolden kan ikke tage, hvad
der er korset, Thiele II. 196.205, Sgr.
VIII. 218. 876, jfr. Gr. GI. d. M. I. 150, II.
243. 396, III. 149; kors sættes i dej g,
surdejg, i enden af det opslåede brød,
foran ovnsmunden gores korstegn, når
man bager, Sgr. V. 108. 27, IX. 41. 125 flg.,
Kr. IV. 400. .577, IX. 72. 765, Sagn II. 35. 133
(dejg), I. 131. 502-3, II. 34. 132 (brød),
ligeså J. K. 399.06, Thiele Overtro nr. 231,
jfr. Harl. & Wilkins. Lancassh. Folkl. s. 19.
72, Glostersh. Folkl. s. 52, Sundbl.^- s. 158,
Jahn, Zauber s. 10 flg. ; skoldkage mærkes
med k-, Gr. GI. d. M. II. 123; inden der
skæres hul på brødet, gores k — for det,
Sgr. IX. 42. 135, J. K. 172. 62, Thiele Over-
tro nr. 185, jfr. Kuhn M. S. s. 381. 41,
Mannh. Gotterwelt s. 157; k — gores over
kødet, som hænger i røg i skorstenen,
J.K. 399.08; ved ølbrygning gores kors-
tegn over det mæskede malt, når øllet øses
på tapkarret, to kæppe sættes overkors
i ølkarret, i ølflaskens prop skæres kors,
Sgr. IV. 8 1 . 27, Kr. IV. 400, IX. 72. 765. 774,
Sagn I. 80. 314, 132. 505, II. 32. 124, J. K.
399. 07, jfr. V^igstr. I. 214, Sande I. 108;
smorkærnen sættes på et kors, ridset i
gulvet, J. K. 211. 184, 398. 04; kærne-
stavens brik er i korsform, et kors er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
