Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
korse—korsvej 277
rigtig skæftet, stå så hojt, at der kan
ligge en hoj hat under den, eller : den skal
stå ,i land" o: opad, efter en mands knæ
;
se 2. hug s. 062. 32flg., høle s. 746. 2flg.
korse, uo. kås -ar -dt (D. ; Vens.)
;
han Ms9t si omr dt, et udtr. for for-
argelse el. forfærdelse.
korsflsk, no. kåsfesk een = flt.
(Holmsl. kl.); hak. (N. Sams); kosfesk
æn = flt. (Lild s.) — et bløddyr: sø-
stjærne, asterias; jfr. Thiele II. 108,
korsfæste, uo. i et ævent. korsfæster
herremanden en pige, om hvem der er
spået, at hun skal blive hans hustru, Gr.
Registr. nr. 71 a; røverne havde kors-
fæstet en over en myretue o: sat ham
spiler over hænder og fødder, Kr. Alm.
V. 136 øv.; jfr. the seneschal is crucified,
Clouston I. 227. 229.
korshilde, no. kåshæl æn (Thy)
hilde på et dyr fra det ene forben til
det andet bagben.
korshus, no. koshuws æn -huws
(Lild s.) et hus, som består af to floje,
hvor den ene floj danner en ret vinkel
med den anden ;
jfr. Mejb. Slesv. Bønder-
gårde s. 121.
korshvld, no. gi. mønt af sølv med
et kors på, afbildet, se f. eks. Årbøger
f. Nord. Oldkyldighed 1886 s. 182, jfr.
S. Kjær, Stavnsb. s. 359; når tyven har
en k —, et stykke tyvelænke, en stump
træ af galgen indsyet i sine klæder, kan
han ikke gribes, Thiele Overtro nr. 627;
et barn med en k — og et hvedebrød
blev levende (s. d.) begravet for at standse
Vesterhavets indbrud, Kr. IV. 71. 101, jfr.
Wigstrom I. 101, II. 351, Strackerjan I.
94. 129, 351. 2.30 ned., II. 133. 467, Vecken-
stedt Z. f. Volksk. II. 242 ; Andree Parall.
I. 85 i munden på liget (Slaver); lagt
under dortrin hindrer den hekse i at
komme ind, Mélus. IV. 257 (Tyrol).
korsklæde, no. kåskle æn (D., Lind-
knud) ; kåskle et (Ang.) ; kåaskle æn (Fanø)
— en del af det gamle hovedtoj (s. d.)
;
et hvidt trekantet sammenlagt tørklæde,
som kvinderne binder over håret (Fanø),
se pandestykke; til et sæt hovedtoj hørte
foruden huen korsklædet og hagelinet,
begge besatte med kniplinger, Kr. Anholt
s. 109. 26(J.
korskrabbe, no. kåskrab æn -dr
(Vens.) en krabbeart.
korsmessedag, no. helgendag, d. 3.
Maj ; den dag råder for vejret hele som-
meren Kr. VI. 276.227.
korsnæb, no. en fugl, loxia, kom-
mer kun i strenge vintre, når det fryser
hårdt, Sgr. m. 92. 361 (Jyll.).
korssti, no. en sti, der skæres af
en anden; over en k— kan ingen under-
jordiske komme, Kr. VI. 5. 7, se korsvej.
10 korsstue, no. „der var en udbyg-
ning på stuehuset, som kaldtes kors-
stuen", Kr. Alm. IIL 27. 69.
korsstuge, no. kåsstuq æn -dr (D.,
vestslesv.) en dynge af hedetørv opstillet
til torring i korsform; jfr. rundstuge,
skrue.
kors-tag, no. kåstaq é best. -taqs
(Vens.) brydetag, hvor den enes hænder
er halvt over, halvt under modpartens,
20 halv tægt (s. d.).
kors-tol, no. tol med et kors i;
„hqj spreriar åp å hen te don å slor
i kåstél i hwdl", Grb. 143. 32, derved
fanges maren.
kors-urt, no. et lægemiddel; der
udleveres herba serpylli (Hjorring) ; kors-
urtvand, aqua rosarum el. aqua sambuc.
ppt. ; men det har oprindehg været : kors-
knop, herb. hederæ terrestr. af glechoma
30 hederacea (G. & D.).
korsvej, no. kåsvæj æn (D.; Sø-
vind s., Elsted); koswæj (Agger); kås-
tcéj i best. -wej (Vens.) = rgsm.; i
overtroiske forestillinger kan spøgelser,
genfærd og trolde ej komme over kors-
vej, se Sgr. VL 38, Kr. IIL 170. 235,
Sagn I. 212. 784, IL 13. 48; jfr. Warend I.
465, GrimmMyth.2-878.880; se korssti;
på den anden side er det stedet, hvor
40 heksekunster drives; ne mæ sæts sæ tee
i kåswej Sæn Hans awtsn, ka mæ sic
hékssrn, dæ ri te Blåkshjhd (Vens.) ; man
kan se dem under en harve, se harve
s. 560. 47, jfr. Liebr.Volksk. 31 9. 52 (Norge),
Søegaard, Fjeldb. s. 112, Strackerjan I.
312.218, HartL Science s. 128; på k—
skal man mane, Thiele I, 287, jfr. W^ig-
strom II. 224, Grimm Myth.^- 1028. 1069,
Strackerj. II. 8. 268, Busch Volksgl. 59.
80 147; på k — kaldes djævelen frem, Sgr.
VIII. 218. 877, Kr. V. 233; man kalder
døde frem, J. K. 390. 51 ; den er heksenes
danseplads, Sgr. X. 10. 7, Thiele Overtro
nr. 726, jfr. Krauss Volksgl. 116, Hexen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
