Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 korsvis—kort
sagen s. 21 b. 30 b; på den øves trold-
dom, Sgr. III. 72. 249, X. 34. lofi, Kr. IV.
289, J. K. 70.74; på k— lægges sygt
barn, og der skydes over det, Wille Opt.
s. 172, jfr. Nicolaiss. Nordl. I. 47, Caval-
lius, Warend 11. 449, Wigstrom I. 186,
Weinhold, Volksk. II. 13, Hammershaimb,
Antholog. I. 342, 15; på fire vejes kryds-
ning, men hver vej skal gå lige til sin
kirke, Arnås. I. 436; Weinh. Volksk. II.
78. 79: der findes drage el. nisse; ofre
noget, hvor tre veje mødes, Afzelius,
Sagohåfd. I. 19, Urquell III. 271, Hard-
wick Tråd. s. 138, Folkl. II. 292, Suffolk
Folkl. s. 14, Arner. Folkl. V. 110. 182,
Mélus. V. 91. 109 (Polen), VI. 35. 58,
Garnett, Women II. 286 (Albanien), Ur-
quell II. 56 (Ungarn); Mélus. I. 107.6.12,
Folkl. Journ. I. 375, Mélus. VI. 111 (In-
dien) ; fejeskarn skal nyårsmorgen bæres
hen på k —, så fries man fra utoj, Kr.
Almuel. IV. 140. 6; på k— plojer man
over syg, som der er lagt under jord,
Thiele Overtro nr. 534; der henlægges
sager, som forhekser, Kr, 111. 270. 360;
med sand fra k — skures smorkærne,
Kr. IX. 72. 766; hvad man tænker på,
når man går over k —, sker, Kr. IV.
408. 640; „da die gleiche bedeutung der
kreuzwege bei fast allen volkern auch
bei den alten Indiern und den Griechen
gilt u. bei uns in die ålteste heidnische
vorzeit hinaufreicht, so hat dieselbe mit
der christlichen bedeutung des kreuzes
bestimmt nicht zu thun, Wutlke nr. 108;
Folkl. Record III. 143 (Ital.), IV. 135 (In-
dien), V. 168 (0. Afrika).
korsvis, bio. kåsvis (D.) de leq^r
k —, overkors.
1. kort, no. kart æn — flt. (D.,
Agerskov); kwot æn = flt. (Sall.; Åby,
Vens.) ; kwot et == flt. (Randers) ; kwåt
el. kivårt (Agger); kwåt hest. -dd flt.
kwåt (Mols); kwot et kwdt (Elsted); kort i
hest. -i kort el. A:ori (Vens.); kåt et (Sun-
deved, Ang,); kart et kåart (Braderup);
kå9r et = flt. (Vlb.) — 1) kort é best. -d
(Børgl., Vens.); kart et (Elsted) et land-
kort (s. d.). — 2) spillekort; kort i (Børgl.,
Vens.); å spel, gi kå’t; å Man ce kåt;
å mok æ kåt (Sundev.), efter spillets
omgang at tage kortene op, blande og
give rundt på ny; pus ce ly^s, hlæn æ
kart, jæn ska tåv (Malt) ;
gi æ kart (D.,
veslj.) blande korlene; gi ud (sts.) om-
dele kortene ; tnoq (Malt h.) samle kortene
op efter spillet; gi kart (Søvind) omdele
kort; o sig o æ kart o: melde sig til
at spille med; ve do sig g dm ub9sjæt?
ja, læ dm hør æ skral (Andst); ét spél
el. slaw kart (Søvind, alm.); sej å tesk
i kårtdn (Søvind s.), se å tæsk i korti
(Vens.) o: sidde og spille uophørlig kort;
’
„som di no sedr å teskdr i korti, fah de
jawnh e hrøw ni9r" , Grb. 181.10, som de
sidder og tærsker i kortsjjillet, falder der
jævnlig et kortblad ned ;
ji do kort fåpæy,
så wel a ha min jjær^ ijæ’n (Vens.) siger
den , som ingen trumfer får ; falder et
kort fra én, mens man blander, siges;
no skid korti, så wej9 dræt^i (sts.); „kortV
é fåjij a hor e’n tromfdr" , Grb. 235.114;
i Vens. og nok flere steder betyder i kort
20 et spil kort, jfr. Kr. VI. 203 anm.; hår
du æn kwåt? o: et spil kort; jfr. brev,
kortbrev; no gowd væmr æ komån samdl
å hå fåt sæ såt te æ kwot få mqrskav,
Kr. IX. 224.62 (Himmerl.); i et navn:
,Mads Kwåtbårre mæ hans morgen-
froww", Kr. IX. 146. 387, i en stedremso;
no antdn et kart æhr et støk træ! (S.
Jyll.), når en af de spillende tøver med
at lægge til; han har spel kort mæ æ
30 stårk å vomn æ hen (N. Slesv.) ; a hår
et æn mål kart i mi hån (D.) o: et bil-
ledkort; ska vi spel kart? — do ka
skær di skowt å åwdu di row, så ka do
spel kart! (Andst) tvetydighed: spille =
løbe, springe omkring; kort = lat. brevis;
hwæm seddr få kårt-gpn ? (Andst) hvem
skal give; „de æ dåq vat!" (plt, for etwas),
såi han, Pe Svænskdr, da von han æn ør i
æ kart (Branderup) ; fig, han spehr hans
iokwåt sA:/^ (Sall., Agger) o: bærer sig dumt
ad; sårdu ska vi il ha vå kart speht!
(vestsl,) afvisende svar, se fisk (1. 296. 18),
lege, rug. Når hornene efter kongedag
vilde spille kort, og forældrene havde
gæmt kortene, fik de den besked : æ kart
æ vf æ præst o hlyw ræjnggr (D.) ; tale-
måden synes at være alm.; når kortene
er skidne ved julebesøgene, kan siges:
I har nok ikke haft jeres kort ved præsien
!
50 (Randers) ; æ kart ku træti te’ o kom
tf æ præst (Andst h.), jfr. Sgr. XI. 48. 123;
i Sælland skal kortene til degnen at gores
rene med lysetælle, se Kr. Almuel. IV.
105.314; i faslen må ej spilles kort, Kr.Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
