Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 krable—krage
krable, uo. se : hvad enten, krible.
kraddel, no. kraddl el. krardl (vestj.)
i stedremser: „Staby krarrel", se Kr. VI.
346. 216, = skraddel (s. d,).
kraddik (?) ,
no. krardk æn (vest-
slesv.) nok omtr. = pandeskrald (s. d.):
noget mad stegt i panden ; han fæk §æn
æn kr — åm fårnterd.
krads, i udtr. kom te kras (D.)
komme til at stå sig bedre; konen gikio
hojt frugtsommelig den gang, men det
var lige godt hende, der gjorde krads,
Kr. IV. 101 o: fandt på udvej; er billedet
taget fra honens kradsen? se kris-.
kradsbørstet, to. stridig, stiv; han
æ bod9 kathalsd o krasbøst9 (Vejen) ; kras-
bø’rstiq (Agger), jfr. htsk. kratzbiirste no.,
kradse-børste.
kradse, uo.
kras -dr -9t (D., Søvind s., Elsted s., 20
Agersk.)
;
kras -9r -t -t (Agger);
kras -dr krast krast (Vens.) —
1) = rgsm. ; humn kras9 i jpr9n (Elsted)
;
æ kat kras9r (Elbo h.); wcem9lt ska
ståmpas å kras9s; de æ no, dæ ka kras
(Vens.), jfr. kratte, rive; kradse piben
ud (D., Vens.); kradse, rage i med hæn-
derne (Agersk.); se krassie, skrasse. —
2) kras æ skollgn in (vestsl.) indkræve 30
skolelonnen; kras bw (Søvinds.) skruppe
af, forfoje sig bort, si^ no, do kras9r å!
(Agger), A-ras ym Mé (Søvind) jage en ud;
o kras ve’ (D.) være udholdende i ar-
bejde; jfr. mnt. kratzen el. krassen.
kradser, no. kras9r æn -9 (Vrads
h.) — 1) en svensk harve. — 2) en pons,
snaps, jfr. Blich. Nov. IV. 507; se hiben-,
pibe-, tand-, ud-.
-kradsning, no. se ud-.
kradsuld, no. krasul de (D.,Vens.)
affald fra klædefabrikationen, jfr. stampe-
uld.
kraft, no. se kræft.
kraft, no. kraft flt. kræft9r (D.);
kræft9 (Elsted s.) ; best. kraft9n flt. kræft9r
(Vens.); flt. kraft9r (Mols); krowt9 (Sun-
deved) — 1) = rgsm.; sj. undtagen i
srnstn. og enkelte talemåder: ver i kraft
(Søvind s.); sæt i kraft, sæt k — g; di&o
ho h9gtjnt å kér in po kraft (Søvind s.)
O: af al kraft; i flt. alm. gu’W9 kræft9r
(D.) ; bw å| liws9ns kræft9 (Søvind s.)
;
de wa, m9n a war i min kraft, siger
den gamle; dær æ hwic9n saft hæh kraft
ic 9 (Vens.); se styrke; jfr. damp-, heste-,
hånd-, vand-. — 2) æ krawt (Thy, Mors)
trækket på den gamle hjulplov; hylde
til at sætte værktoj el. skeer i (Sydthy),
vistnok forsynet med huller; krawt el.
krawt (Agger), læderstrimmel, fæstet så-
ledes til loft el. bjælke, at der fremkom-
mer åbninger, hvori skeernes skafter kan
stikkes ind efter brugen: w^o^^^ ; lige-
ledes en øsken af stærk ståltråd under
loftet: TT", hvorigennem den tvundne
tråd føres, når den vindes af håndtenen.
— 3) æn kraft9ns kål (Malt h.), en pok-
kers karl; de kraft9ns toj (Vejen); de wå
da kraft9ns! (sts.) det var dog som pok-
ker; æn host9r, te de æ kraft9ns (D.);
kraft e el. ed9 mæ! (Vens.) kraft æde
mig, en ed; jo, kraft bryde mig, gjorde
du så, Kr. IX. 323. 96; dæh uhdd kraft
ed9 we.’ (Søvind); d9n und9 krafte’d9m9!
(Elsted); disse udtryk hører dog mulig
ind under kræft (s. d.). — Jfr. Aasen kraft
huk., isl. kraftr hak.; mnt. kracht Sch.
Lubb., jfr. U. Bl. I. 42.
kraftfoder, no. kraftfumr de (D.)
= rgsm.; kraftfow9r9ri æn (Søvind s.).
kraftig, to. krafti (Søvind s., Vens.)
= rgsm.; de æ liq krafti! (Vens.) det
er ligegyldigt.
kraftkarl, no. kraftkai æn (Søvind
s.) ; kraftkål æn (Elsted) — rgsm. ; frem-
medord.
kraftmel, no. kogt bygmel, farina
hordei ppt. (P.).
1. krage, no. — 1) krav æn -dr
(Treide v. Fredericia) lige træstamme
med afhuggede grene, som bruges til
hegn; jfr. Muller Saxo s. 88, Kalk. krage;
klyve-, krybe-; Aasen krake hak. 5, træ-
stamme med grenstumper el. nagler at
hænge noget på, isl. kraki. — 2) krqq
æn -9 best. -9r9n (Elsted) ; krqq æn kraq9r
(Mds.); krak æn -9r (S. Hald) — kors-
træ, som lægges over husenes mønning,
jfr. poldtræ; V. S. O.: de støtter, som
står overkors under arbejdsfolks stil-
ladser; jfr. kravetræ, Thorsen Sejerø
s. 154; spids af et nåletræ. Sundblad ^
s. 281, se stænger-.
2. krage, uo. i udtr. krak tord {S\h.)
et udtryk fra torvearbejdet: torvene sæt-
tes i små stakke, to på langs; ovenpå:
to på tværs, en enkelt derpå; kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
