Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krage 285
også: at sætte i fem-tørv, styge; sætte
7 — 11 stykker tørv op, 2 i hvert lag
(Ang.); jfr. Aasen, kraka, hæfte sammen.
3. krage, no. krqq æn kraqsr (V.Ved-
sted) = krabbe (s. d.); jfr. krebs.
4, krage, no. kråq æn kraqdr (D.,
veslj., Agger ; Thy, Mors) ; tit. kråqdr{M.o\s) ;
krqq æn best. -dn flt. -9r (Vens., Sams,
Lild s.) ; krqq æn -9 best. -»ran, de ældre
:
kråq (Elsted) ; krqq æn kraqa (Bj. h. ; lo
Sønderj.); krqk æn krakd (Sundv., Ang.)
— 1) en bekendt fugl, cornix; om enkelte
sædv. æn grokråq (D.), flt. kraqdr; kaldes
Grete (s. d.), jfr. Nyrop, Navn. M. s. 127;
JiaJ tor en døj kraq, de lo de we møl
å wa skbt^ , Grb. 41. 22; krak hetdr nåk
mak (Ang.): kråq fimr si måq (Lindk.);
krqq søq9r mqq (Lild s., Vens.); krqqdn
robdr oltir 9po sin ijn nawn (Lild s.)
;
krqqsn nam9 mæ ! (Vens.), en mild ed;
„de er it enhwer sow, te kragen vil rih",
Blich. Nov. 111. 523 o: non cuivis homini
contingit adire Gorinthum; han sir ud,
som æ kraqdr sku flijw mæ ham (vestj.)
o: usel, dårlig; a æ så træt som æn krqq
(Vens,); når æ kraqdr fiyicdr østdr, o æ
Awbo go u-æjstdr, så ær dd snar awtdn
(S. Thy) ; æ kråq ved nåk, hwes røq æn
ska sed o (Andst); a hår æn kråq uplot
mæ dæ (Mors, Agger) jeg har en hone at 3o
plukke med dig; æn kråq o æ frost æ så
(juwd som æn hqn i æ høst (D.) fed, god at
spise; kragen hedder „han" (Mors), „hun"
(Sams); æ Kråq (vestj.) kan personer
kaldes, der hedder Krag; i stedremser: „de
Hadsten krager", Kr. IX. 127.331; „Nordby
krager", Sgr. V. 24.49, XII. 142. .364;
„Gårdskrager", Kr. IX. 133.355, Sgr. II.
88. 420 (S. Omme s., Norvang h.) ; — kra-
gerne siger, når de møder hverandre :40
„ hvor låh ådslet ? " — , bag bakken !
" —
„godt knågh, godt knågh?" — „Jåhw,
jåhw!" Kr. VI. 298. 368; eller: „hvor hær
do væt?" — „til marks!" — „hva hær
do fåt?" — „gammel as, mangen brav
og fed, knager og ben!" Kr. IX. 83.42;
jfr. Wårend II. XXX, Wigstr. II. 169 ned.,
Nyland IV. 94, Simrock KB. 3- nr. 781,
Wegener Volksth. Lied. nr. 279, Korre-
spondenzbl. X. 5, Pomm. Volksk. I. 71, bo
jfr. s. 68, Urquell V. 54; den siger til
plovmanden, som hviler sig: no komd
fad! (Sundev.) Sgr. VII. 230.853; råbte:
„hurra!" da herren skærtorsdag drog til
Jerusalem, Kr. Sagn II. 266.73 (Sæll.?);
siger til Jesus på korset : „ krat ham !
" Sgr.
108. 433, jfr. Z. f. M. III. 409; jfr. krage-
tale, Sgr. 1. 91.408 (Odense), L 107.428,
IV. 74. 213 (Bornholm), II. 30. 224.31, V.
40. 340, VI. 189.784.90 (Falster), IX. 213.
654. 661 (Præstø), Wigstr. II. 169. 70; kra-
gerne holder om vinteren auktion over
hestepærer og kokasser, Sgr. 11.31.231;
kaldes: krage hoppentå el. linkentå, Sgr.
VII. 183. 193; varselsfugl: når den
sætler sig og skriger på skorstenen, kalder
den på et mske, som skal dø, J. K.
213. 197. Kr. VL 261. 77, IX. 10.85, jfr.
Grimm Myth.2l083.84; samles kragerne
ved byen, bliver vinteren streng, Sgr. III.
126.601; skriger de ved byen, varsles
ondt vejr, Kr. IX. 10. 86; sad de om for-
året og gylpede i træerne, ventede de
på et gammelt hors, Kr. VI. 262. 89, i
gi. dage døde mange udslæbte heste om
foråret; kragen varsler ulykke, Sgr. V.
41. .355, VII. 62. 322, jfr. Hofberg, Nerike
s. 2 1 7, Nicol. Nordl. III. 18; lig fra den side,
hvorimod den skriger, Kr. Sagn II. 351.29;
kragen er den klogeste fugl af alle, det
bringer ulykke at skyde den, J. K. 213.
195.96; den flyver mod syd om aftenen,
mod nord om morgenen, Kr. IX. 8. 62;
kragerne taler hemmeligheder på galge-
bakken, Gr. Ævent. 11.217, jfr. Clouston,
Tales & Fictions 1. 243, Krauss Hexens.
28 b, Magyar T. s. 322, se ravn; i visen:
du lade mig ej ligge for krager og ravn’,
Kr. 1.117.16; stuen bliver fuld af krager,
da der læses i Cyprianus, Kr. IV. 1 83. 256
;
bjærgmandens hjælper, da folk vil tage
hans gods, Kr. Sagn 1.176.637; fandens
hjælpere : „haj wa splet é, d kraqdr å rawn
hakd i stompdrn", Grb. 196. 22; hakker i
den dødes lig, Kr.VI. 209. 288; et ugude-
ligt mske overfaldes levende af krager
og ravne, Kr. VIII. 321.544; i ævent. er
der trolde i krageham, Kr.V. 165, Gr.
Æv. IL 89 ; hekse Kr. Anholt s. 1 1. 18, jfr.
Asbj. L 295, Grimm Myth.^- 1052; for-
domte sjæle, Wigstr. I. 207, Mhoff" 211,
Ralst. Songs s. 1 1 8, Strackerj. 1. 1 76. 297
;
den er heks el. djævel, Urdsbr. II. 99;
heksens sjæl, kan kun skydes med viet
krudt, Krauss Hexens. s. 29 b, 31 b; jfr.
den er sort på grund af gudens forban-
delse. Lang Myth, Rit. & Relig. II. 204
(Grækenl.) ; hjælpende dyr, Kr.V. 1 1 , hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
