Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 kramkjole—kramse
cist9n (Vens.) bort med det hele, når noget
f. eks. ligger i vejen.
kramkjole, no. kramkowl æn (Thy)
kjole af købt kjoletoj, forsk, fra hjemme-
gjort el. hjemmevævet.
kramkurv, no. kramkårs (Elbo,
Andst) i udtr. slp, kist æn k—, slå kol-
bøtte, måske også: yfcramsArår? (Bj.h.), jfr.
bagkurv, busekurv, hovedkulds, 4. krage 2.
flt. (Vens.) træsko med krammer,"
2. kramme.
1. krampe, no. kramp æn kramp (Fre-
dericia); kråmj) æn hest. -aw flt. -i?r( Vens.)
j
— en hængsel på dcirstolpen, jfr. 1 . hænge!
(Fredr.); krog af metal, jærnkrogen il
bås-laddet (s. d.), hvortil køernes bindselj
i stalden er fastgjort (Vens.); jfr. AasenJ
krampe hak., jærnkrog; htsk. krampe, krog,
I
krainlue,no. kramluw æti -ar {\ ens.) ioh\orom dorhængslen drejer sig; se ri-.
en købt mands- el. kvindehue.
krammarked, no. krammærksn (D.,
vestj.) marked, hvor alt muligt sælges,
forsk, fra kreaturmarked.
1. kramme, uo. kram -ar -dt (vestj.)
klemme, tage hårdt på, beføle meget:
do ska et stg å kram g 9t; a vel et ha
di kramsn; kram ud (D.) fremtage og
fremlægge, hvad der er gæmt; fig. han
2. krampe, no. kramp æn (Søvind s.,]
Agger, Mors, Thy) ; kramp best.-9n (Elst.);!
kramp el. kramp æn (D.); kremp (Lb.,|
Randers); kræmp best. -^ (Vens.); kremp]
(Sall..) =: rgsm., en sygdom, fd kramp
(Søvind s.) ; æ kramp trækdr mi himr
(D.); krempøn taw hans feridr, også:
krampsn taw ham (S. Hald) ; kræmpi iuw
her (Vens.); middel mod kr — er at binde
kramdt ud mce de hijab, o : fortalte alt, 20 en krampeknude (s. d.) over det syge
hvad han vidste ; se 1 . kram
2. kramme, uo.
kram kramdr kramt (Vens. ; vestj.)
;
kram -9 -9t (Søvind s.), ft. tf. -sd (Ag-
ger) —
sætte gjord på træsko; å kram to tre-
skor; haj ær i e par kramt treskor
(Vens.); a ska hæn te smejm å ha et
pa træsku læpst å kramdt (Søvind s.);
å krå9m træsko (Mols).
3. kramme, no. kram æn -9r (Malt,
Agger, Søvind s., Bradr.) ; kram i hest. -i
flt. kram (Vens.) ; krå9m æn hest. -9n flt. -9r
(N. Sams, Mols) ; kram æn (S. Sams) —
1) en træskogjord ; æn sæt kram9r (Lind-
knud), et par gjorde, ligeså Vens.; gåde:
hwa æ de, dæ gor en aj æ hærkdar o
hæqi æmr? (Thy) træskokramme (s. d.);
en krampe til en dor, f. eks. en jærnkrog
(Bradr.) ; æn kram i æ næjs å æn svin 40
(vestslesv.) en ring, som hindrer svinet
i at rode; se drive-, hæl-, næse-, træsko-.
— 2) i Vens. også en træstang med ind-
skårne takker, fastgjort i en bjælke, til
at sætte skeer i. — 3) en slet hest, krik:
a ska nåk st^r dæ, din kram (Holstbr.).
kramm.el, bio. kramøl (Lindk.), dær
æ k — nåk, knap nok; se 2. kram 1.
krammeri, no. kram9ri’j de (D.)
sled, el. stiltiende klippe en flig af den
syges linned og brænde den el. indgive
den syge et stykke af et nyfødt barns
torrede og pulveriserede navlestreng, se
Sgr.IV. 139. 407, Thiele Overtro nr. 388,
jfr. Kuhn N. S. 431.268, el. man passer
på, at den syge ej får tommelfingrene
ind i hånden, J. K. 373. 66 (alm.); jfr. htsk.
krampf, mnt. krampe; se krympe, stiv-.
krampeknude, no. krampknud æn
-knud9r (Varde) ; kræmpknuw æn (Vens.)
;
krempknud æn (vestj.) — en særegen
bunden knude (s.d.), der bruges for krampe
og gigt, mest dog for det første; beskri-
velse af den med afbildning, findes hos
J. Kamp s. 312 ff-., jfr. Kr. VI. 264. 112,
281. 283, Sgr. IV. 58. 85, Wigstr. I. 214,
Wårend 1. 118.442, Wuttke nr.180, Black
Folk Med. 79.
krampeslag, no. krampslaw æn
(D.) ; krampslaw et (Søvind s., Mols);
\iesX.kræmpslau)9{yens.) — rgsm., krampe-
anfald.
kram.pose, no. krampuw9s æn (D.),
go i æ nuwdr9n mæ æ k —, gå som
bissekræmmer nordpå med alenvarer.
krams, no. krams æn (Vejr.); gi
jæn æn k—, et krads.
1. kramse, uo. krams -9r -t kramst
= rgsm.; dårligt gods; „døj å tårrebil- 50 (Vejr.), tf. kramst (Vens.) — 1) kradse.
linge å son nøj krammeri", Tkjær.II. 91 ; i
en stedremse: Wålun å Li, de kram9rij,
Sgr. XI. 122. 265, to gårde i Egtved s.
krammetræsko , no. kramtreskor
om katten (Vejr.), jfr. klese. — 2)
kramme noget, krams mæ fåwlo^sr
(Vens.); gramse på, berøre (Vens.); jfr.
Aasen kramsa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
