Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29G kridtstreg—krigskarl
J. Saml. V. 100 (S. Omme s.), jfr. Efterslæt
s. 120, SundblJ- s. 96, —2- s. 248; til
oplysning om, hvormange kridtpiber der
har været brugt i ældre tid, kan an-
føres, at forfatteren som dreng i årene
1840—45 med sine brødre blot be-
høvede at gå til marks og samle pibe-
stumper, der brugtes i flitsbuerne, for
at få forråd; stumperne var nemlig kørte
færde, Kr. Sagn II. 107 øv., røde nordlys
brænder, J, K, 129. 33, sol står rød op
nyårsmorgen, Kr. IX. 34. 3(i% Almuel. IV.
140. 2-4, jfr. Wuttke nr. 264, en krigs-
drage sés i luften, Kr. Anholt s. 88.211,
se endvidere Kr. Sagn II. 572 flg., Meyer
Abergl. s. 137; imod verdens ende skal
der komme krig, Kr. VIII. 384. 695, se
kamp; men der bliver ikke krig, når
ud med møddingen ; sign. Urdsbr. II. 99 : io solen Povlsdag skinner blot sålænge en
dans over korslagte kridtpiber; se ind-
skud,
kridtstreg, no. krijstreq i best. -i
flt. -streci (Vens.) = rgsm.
kridt-ten, no. kridtipii æn (Thy)
en ten, hvorpå en kridtet snor er op-
rullet, bruges af håndværksfolk til at slå
en lige kridstreg med.
krie, uo. krij el. kric, -dr krij,
rytter kan sadle sin hest, J. K. 413. 77
jfr, htsk. krieg, mnt. kriech, Sch. Liibb.
;
krie, ting.
2. krig, no. krijq æn krijq el.
krijqdr (Agger); kriq æn kriq (D., vestj..
Mors); kriq i best. -i flt. kriq (Vens.);
krir æn -dr (vestslesv.) — krog, bugt;
en skarp krog mods. bugt, æn kriq in
i æ toj (D.); gi æ ku æn lih kriq!
krij el. krie (Vens.) ; ænhwæ’ skåvndri kria 20 (Andst) : flyt den , så den kan gå en
lymt, mæn dæn ka, Sgr. 1. 86.339 (Lisbj.
T.); krij får 9t el. får o fo dt, gore sig
umage for, sætte meget ind på (vestj.)
;
krij, få set lyw (Randers) sætte alt ind
på at bevare det ; JiaJ kric9r få lyw9,
får å få jåUn hdtal, får å hlyw fard
en awtdn (Vens.) ; di krijdd nåk for å kom
i Ian (Lild s.) de stred nok for at komme
i land; jfr. Rielz kria, Aasen kri, søge
ivrig efter noget, , måske for krige’
1. krig, no. krijq (Agger) ; krij el.
krie æn best. -dn flt. krij (Vens.) ; krij
æn krij (D., vestj., Agerskov); kri æn
best. -dn (Søvind s.) ; . kriq æn (Elsted)
= rgsm.; dæfi fori, sist kri (Søvind
s.); han Jio wb mæ i kriqdn (Elsted);
han fæk il sin krij astéj (Agersk.) fik
ikke sin krig frem; haj wel ha hans krie
fram (Vens.), krij (Agger); dær ær oUr
krog ind i græsset; vinkelen mellem to|
huse el. hustage (Vens.); kriqi war utæt;
taq9 wa så mø fåfa’hn i kriqi; haj æ\
we å tee i kriqi (Vens.); også: dæj,, dær
hd kriq i hors, hlyu^r æncmqj (sts.)
kriger i tindingerne; et vinkelklip som
mærke i fårenes øren (vestj.); jfr. Aasen,
Rietz krik; eng. creek; lår-, mund-, oje-.
krige, uo. kriq -dr (Vens.; vestj.);
30 de kriqdr ej, går ind med en krog.
krigen, uo. kriq -9 -9t -9t (Elsted)
få, mest på mindre ærhg måde (Elsted);
i udtr. som: hqj ka ene kriq9n nu9 dær;
dæ wa ene nu9 å kriq9n (Hjori’ing) at
få, plt. kriegen?
krigeret, to. kriq9rd (Lindkn.) som
har mange rynker, siges om toj, når
æggen har krympet sig.
krigsfolk, no. krisfålk (Søvind s.);
så hor æn krie, dær ær i nu9r som go^o kris- e\. kriqsfalk (Vens.); kriqsfålk{D.) ^^
frie (Vens.) siges, når man f. eks. finder
kærner i den tærskede halms vipper, el.
når moderen finder et enkelt dyr i det
rengjorte barns hoved; di hhjw9r et skøt
alsamdl, dær ko))i9r i krij (D.); krigs-
varsel se Sgr. VI. 185. 779 flg. : lyd af regi-
mentsmusik ; andre krigsvarsler gives, når
storke flokkes og slås, J. K. 222. 249-50,
myggene sværmer lavt, sts. s. 217.220,
rgsm., soldater (s. d.); „di tene enteri åpå,
fori gori wa ful å krisfålk" , GvhASl .M’,
underjordiske exercerer som kr — på
Bornholm under Svenskekrigen og den
engelske krig, Kr. Sagn I. 56. 254 flg.
;
ingen fjendtlige kr — kan komme til
Stevns herred, Kr. Sagn II. 8. 33 flg.
krigshumor, no. o vær i kriqs-
humø’r (Mali) være oplagt til at skænde
rørdrummen synger s. 219.229, kukkeren so el. skændes.
kukker på bar kvist , Sgr. III. 93. 377
;
hunden tuder juleaften, Kr. IX. 32. 330,
el. det er østenvind, Sgr. VII. 70.413,
Kr. IX. 32.338; når den vilde jæger er på
krigskarl, no. — 1) soldat; „a tint
de war en kræmer; men da han kam
nærer, ku a wal sie, te de sku vær en
krigskål ", Blich. Bindst. — 2) plante-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
