Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 kristen—kristenjord
tvel liærasfon viæ no, så ka haj cøs mæ i
min røw (Vens.); se Kristian; Tvært-.
2. kristen, to. krestøn fålk(D.); kré-
st9n (Søvind s.) ; bjærgmandens kone er af
kristne forældre, Kr. V. 265, og må der-
for have en krislen jordemoder (s. d.),
Kr. III. 44. 60, IV. 25. 30, IX. 226, Sagn
I. 67. 278, 75. 245. 330.97.98.06, 340. 15.
18. 27. 28, 352. 44, Thiele II. 200, jfr. Wii-
rend I. 267, Maurer Isl. S. s. 48, Arnås.
I. 73. 75. 76, Grimm S. nr. 49 ; elleman-
dens brud er en kr — kvinde og skal
redes med en kristen kam, Kr. IV. 38
;
ellekonen sés af et kr— menneske og
må derfor flytte, Kr. VIII. 28; kr— mands
lig er i Tyrkiet henslængt på marken,
J. M. 23 ; kun en kristen kan skaffe hjælp,
Gr. GI. d. M. III. 64, jfr. Kr. Sagn III. 372. 89
;
bjærgraanden bliver gjort til kristen, Thiele
II. 243 ; se -blod ; i bjærget fedes og slagtes
kristne, der laves pølse af dem, Kr. III.
51.08; for kristen-mand har skudt, kan
bjærgfolk ej skyde på fjenden, Kr. Sagn
1.56.2.55 (Bornh.); se spyt.
kristenbarsel, no. krestdnhasd æn
(Thy, Mors) — barselgilde.
kristenblod, no. i ævent. lugter
kæmpe, trold, drage, djævel kr —, når de
kommer hjem, se Kr. V. 36, VIII. 300.513,
Sagn III. 8, Sgr. I.I02ned., IV. 31, VI.139,
VIII. 213, IX. 152, XI. 178, XII. 93. 108,
Gr. GI. d. M. I. 164. 171, Æv. II. 45, J. K.
Æv. I. s. 27.183.190, jfr. Asbj. I. 25.110.
177, 11.52.154, Storaker s. 10, Bergh
Segner s. 10, Vang Reglo 3, Afzel. Sagoh.
1.67, II. 186, Vy^igstrom Sagor 19, Fær-
øske Kvæder II. 128, Arnås. I. 119. 123.
204. 522, II. 200. 432. 498, Qvigst. s. 207,
Friis Lapp. Ævent. s. 43, dette træk er
særdeles udbredt se Liebr. Volksk. s. 2 1
5
(nygr.),’ Mhoff s. 446. 450, Grimm K. M.
nr. 29, Myth.^- s. 454. 521, Strackerj. I.
390.2.53 a, Mélus. 1. 130 (Bretagne), III. 309
(Frankr.); i Engl. „fee fi foo fum I smell
the blood of an Englishman", HaUiwell
Pop. Rhymes s. 74, Hartl. Fairy T. s. 15.
40, Gurtin s. 73, Folkl.Journ. II. 68 (Skot-
land), Gloust. Fictions 1. 134. 468 (Indien),
Shakespeare, King Lear III. 4 slutn., Ja-
cobs Engl. Fairy T. (1 890) I. 237, Araer.
Folkl. VI. 54, VII. 312; Magyar T. s. 55.
146. 241. 340, Folkl. Journ. VI. 201 (Slo-
vener), Garnett Women II. 315. 331. 333
(Albaneser), jfr. Dozon Contes Albanais
nr. VII. XV, Gonzenb. I. 16. 36. 281. 300,
Folkl. Rec. III. 41 ; Hardwick Tråd. s. 281
(Afrika), Folk. Journ. II. 162 (Madagask.),
Rink, Eskim. Æv. s. 149. 43. „Hvem er
det?" spurgte prinsessen; — „Det er
kristenblod
!
" — „Det har jeg ikke sét,
siden jeg blev taget fra min faders gård
i Arabien«, Sgr. IX. 155, jfr. J. K. Æv. I.
225; når færgemanden knækker halsen
10 på et kristent mske og drikker tre dråber
af hans blod, så er færgemanden fri,
Gr.Æv.I.135.138; jfr. Gr. GI. d.M. 1.172;
når der ikke er kr. bl. el. ild (s. d.) på
Gamle Stubbergård, skal den forgå, Kr.
VIII. 63. 121; skal gives trolden .som Ion
for kirkebygning, Kr. Sagn III. 183. 944.
47.49.60.62, se l.Find, navn; spyt.
Kristen bundtes, no. i udtrykket:
ta Kræ hontds (vestj.) = klafonnes (s. d.)
;
20 man råbte: „Kræ bondtes, jeg tinker min
stage!" æ ståq kaldes målet, når A., som
„er det", klapper B. ud, råber han:
stoht B.! kommer C. bag på A. og klap-
per ham ud, råber C.: æ ståq æ tamn!
Der siges nåk også: a fæjst mi stak få
B.! A. kan råbe for ikke at blive klap-
pet ud: a frear bådo mi bou> o mi stak
o mæ sjæl ! jfr. Sgr. III. 1 43. 40, IV. 85. 40,
90.40.
Kristen Busk, no. forblommet udtr.
;
under høslætten skal man vogte sig for
Kr — b — o: for at slå således, at der
bliver buske stående (vestslesv.) ; se Lise
Revels, Mikkel Gron.
kristendom, no. krestdndom æw (D.,
vestj.) = rgsm. : „dær ær en mac i kre-
stmdoni9n!" (Vens.) siger en, hvis kræfter
glipper overfor et svært tag;
I
jeg sér det på dine ojne så blå,
40 du har hverken dåb eller kr — fået,
Kr. I. 194. 9; „tvi lær krestøndom i wb
skuhr", Grb. 147. 3; bjærgmanden kan
ikke nære sig længer for kr —, Kr.VIII. 37,
jfr. kirkeklokke; kristen kone, som .spin-
der for dragen, må ikke væde fingeren
i munden, for at der ikke skulde klæbe
noget af kristenheden ved den, så kunde
de ikke bruge garnet, Kr. III. 44. 60.
Kristen Fris, no. Kræn Fris (Sall.)
60 kaldtes den, der holdt længst ud ved grød-
fadet; se bassegrunt, pimpibag, Terkel.
kristenhed, no. se kristendom.
kristenjord, no. = rgsm., jord fra
den viede kirkegård (s. d.); den døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
