Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristenkjole — Kristi Himmelfartsdag 301
barnemorderske må ikke begraves i kr. j..
Kr. III. 217; gengangeren har ikke ro,
indtil det døde legeme begraves i kr. j.,
Kr. III. 144.201.202, jfr. Tvedten s. 67;
pigen, der har været i spøgelse-vold, kom-
mer sig, da de binder hende kr. j. om
panden, Sgr. VI. 201; tre håndfulde kr. j.
kommes i strippen, hvoraf kalve drikker,
for at få dem til at leve, Sgr. VII. 43. 134,
jfr. Asbj. I. 297, se kirkegårdsmuld.
kristenkjole, no. krestsnkdwl æn
(Han h.) dåbskjole; slæber den på kirke-
stolene, når barn bæres til dåb, vil barnet
komme til at slide mange klæder, Kr,
VI. 255. 35.
kristenklæder, no. krestdnklæjdr
nt. (vestj.) kjolen, hvori et lille barn
døbes.
Kristen Madsen, no. alm. mands-
navn; i udtr. de ær æn ræjn Krestsn
Mas9n (D., vestj.; Randers) o: en rén
besked, aftale; hvordan forklares udtryk-
ket? Kræ Masdn vel go i’ æ fesk (Hol-
stebro) O: spyflue, også Vens.
kristenpose, no. kresf9npow9s æn
(Fanø) en lojert, hvori småbiirn døbes
og som fås hos jordemoderen; den er
lavet fortil af fm hvidgul silke med guld-
og sølvsnore over kors og af rødt eller
brunt kattun bagi og forsynet med præg-
tige silkeduske i hjornerne, Hojskolebl.
nr. 101, 1884: går af brug; ligeså Kr.
Anholt s. 107. 254-55.
kristentoj, no. kreststitéw best. -témt
(Testrup, Søvind s.); krestdntoj de (Ager-
skov) — 1) en dåbskjole; kristentojel lig-
nede i hovedsagen en pose, som man
gemte svøbelseba;rnets nederkrop i indtil
armene og i det 18de årh. tillige disse.
Forsiden var meget pyntelig, som oftest
livid silke med et rødt kors over brystet
og med siderne prydede med gyldne el.
linnede kniplinger el. med kulørte bånd.
Dette kr — lånte den ene af den anden,
el. om en honnet pige selv ejede et sæt,
blev hun gudmoder til desflere; thi ved-
tægten bød, at den kvinde, som nød den
ære al anmodes om at bære el barn,
kom selv med kristentojet på gildesdagen,
J. Saml. V. 108 (S. Omme s.), se kristen-
vår; når kr— berører præstens kjole,
bliver barnet lærenemt, J. Saml.*- I. 54 c
(Vens.); barnet .skal efter dåben sove i
kristentojet (alm.), jfr. J. K. 361.93, Skytts
j
h. 154; ordspil: kom nip u smpq mel
krestdutéw! (Ry) o: næverne: manden
hed Kristen.
Kristen Vestergård, no. Kræ Væ-
stsrgor (Lonb.), også Kræ Væjstdr (Hol-
stebro egn) o : Vesterhavet ; af Krbi Wæ-
stdgor (Vens.) køber vesterboerne tøm-
meret til deres huse, formildet udtryk
for: at stjæle det på stranden, jfr. ko,
10 oldemoder, pind, Rasmus, store Maren,
Sønderskov.
kristenvår, no. krestduwgr é (Vens.)
kristentoj (s. d.); meget lang og smal
kjole af tykt rødt silketoj, hvorpå var
syet et kors af sølvvævet IQj, således at
enhver af de to striber når fra barnets
ene skulderblad til den modsatte fods
tåspids; dertil en hue af samme stof,
smykket med sølv eller guldvævet toj
20 (Vens.), jfr. Kr. Almuel. IV. 84.220.
Kristian, no. Krestjan (D., vestj.);
Krysjan (Valsb.) ; Las Krestjan (Lild s.)
;
Krestjan (Lødderup); Krestjan (Ejerslev,
Mors); Krestjan (Elsted) — alm. mands-
navn; navnerim:
æn tdsk å æn koh, de ka sej Wdh;
jen dæ kom9 kryjbdn å jén dæ konidr
lestdu,
de ka sej Krestjan, de ka sej Woh
30 Krestjan! (Lild s.);
en tornskadeart kaldes Kristian, Sgr. XII.
153. .521 (Fredericia egn); sagn om Kri-
stian IV, se Kr. Sagn IV. 39 nr. 7, Thiele
II. regist. ;
jfr. lat. christianus, kristen ; se
Kristen; Peder-.
Kristian den Syvendes sygdom,
no. dø af Kr—, Kr. Anholt s. 24. .53,
49, 55, o: sprinkler.
Kristi blodsdråbe, no. Kresti hlos-
Mdråmr fil. (D., alm.); Kresti hlosdrov
(Elsted) — plantenavn, fuchsia L.
Kristi grav, no. selvmorderen kan
flytte sig ét sandskorn om året nærmere
Kristi grav, Kr. Sagn II. 128, 100 r kan
den fredløse jæger erholde et sandskorn
fra Kr —, får han ro, Kr. Sagn II. 1 13.40,
jfr. Wigstr. II. 172.225.
Kristi Himmelfartsdag, no. Kresti
hhn9lfarsdaw (Elsted); Kresti hem9lf9sdå
60 (Agger); den dag skal klæder luftes, Kr.
IX. 52. 503 ; rugen have aks, Gr. GI. d.
M. II, 1 1 1 , 90 (Falster) ; skal der sås kål-
frø og gulerødder, Kr.Alm. IV. 159-459;
sættes gronl i vinduer, ved bjælker, sts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
