Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Kristi Himmelfarts lys —kro
nr. 456 ; er det altid blæsevejr, de druk-
nedes (s. d.) legemer blæser da i land,
Kr. IX. 61. 682, Almuel. IV. 159.460.
Kristi himmelfarts lys, no. J. T.
296, plantenavn, crocus L.
Kristine, no. alm. kvindenavn, men
som regel under formen Kirsten (s. d.)
;
foruden de anførte eksempler kan endnu
nævnes: Kjesti’n, Kjesti’nd, Kjestdn; i
smsætn. Ari-Kjéstrn, Mæt-Kjéstfn; Kje-
stdn- el. Kjest-Mari’ (Elsted) ; An Cesti’jn
(Vens.), se Stine, der er den alm. for-
kortelse.
Kristi tornekrone, no. J. T. 251.
309, plantenavn, tornblad, ulex euro-
pæus L. (Als) ; kristtorn, ilex L. (N. Slesv.),
se kronetorn.
Kristi oje, no. J. T, 351, plante-
navn, stifmodersblomst, viola tricolor L.
(Mols).
kristne, uo.
krest9n (Ang.);
krestdn krestnør krestdnt (Bradr.,Fjolde)
i Angel og en stor del af Mellemslesvig
det almindelige udtryk for at døbe
;
jfr. Hofberg s. 38 : væde med kristen
mands spyt.
Kristoffer, no. Krestå’fsr (D., vestj.)
— 1) mandsnavn; spøgende: „rigtig. Ma-
tbis ! din kone hed Kristoffer, hun tjente
på apotheket som bagersvend", Sgr. III.
139.792 (vestj.); do hå ræt, Mati’s, dce
kusn hi Krestå’fd ! (Elsted), se Ole ; navnet
forkortes alm. til Ståfsr (Lindk., Vens.);
[Stafdr] (Holmsl.). — 2) krestå’far æn
(Hvejsel) den hovl, hvormed snedkeren
hovler fjeren på loftskud.
kristtorn, no. krestuøn æn (Elsted)
plantenavn, ilex aquifolium L. ; J. T. 113
(Hors.), se kronetorn.
Kristus, no. til spøgelser (s. d.)
skal siges: „hvor var du for Kristus blev
født?" så viger de, Sgr. XII. 150.480, jfr.
Meyer, Abergl. s. 242; se Jesus; konen
har ikke hørt, at Kr — er død, hun holder
ingen aviser, Kr. Molhoh. s. 78.54-5, jfr.
Arne Slagelse s. 27. i, Vorherre; er kors-
fæstet på en bævreæsk, se kors II. 274.1a.
krit, no. kret, de (vestj.) hest. -d
(Vens.) klø; dær æ såddn æn k— i æ
krap (vestj.); haj hd kret i sæ (Vens.)
— 1) klø, avlelyst. — 2) fig. være altid
i virksomhed, være en dygtig mand; de
øq hd kret i hjen, o: kan ej stå rolig;
dær æ nåk kret i røwsn å’ dæ! (Vens.)
kan siges til barnet, der ej sidder roligt,
-kritster, no. se ud-.
1. kritte, uo.
kret -9r (vestj.); ft. tf. -dd (Thy);
kret -dr -d (Vens.) —
klø ; de krepr, det klør, intr. (Mors, Thy)
;
drengen vil kritte om morgenen, Kr. Al-
mueliv III. 139. 472, må betyde: sove,
10 drive og er vel sagtens figurl. betydn.,
jfr. Aasen kritla, vække klø, krille ; se kretle.
2. kritte, no. krit æn (Ang.) en fåre-
kylling; jfr. mnt krite, Sch. Liibb. ; fåre-.
3. kritte, uo.
kret -9r -9t (D., vestj., vestslesv., Ager-
skov) ;
krit -9r (Elbo h.);
kret -9r -9 (Sundv. ; Angel, Valsb.) —
1) flytte på trillebør, mergel, tørv, andet;
20 Wbh limkret9r var navnet på en be-
kendt mergelgraver i Vestjyll. ; han kdm9r
nåk te d kreøt (Ang.), han ska te o kret
(vestj.) o: kommer i tugthuset; se konge 2,
spinde. — 2) krit ve, kom te kriUn (Elbo)
;
te krepn (vestj., Hvejsel) komme .sig, hvad
formue angår; han krepr får o hjær9
sæ (vestj.) arbejder for at komme igen-
nem. Mb. anfører under krede uo. fris.
krait, en karre; se jejte.
krittebåre, no, kretha9 æn -bar9
(Sundev., Valsb.); kretbar æn -9r (Ager-
skov) — en trillebør.
krittebåresnedker, no. kretbasner9k9
æn (Sundev.) en fusker i snedkerhånd-
værket, jfr. bæslingsnedker.
krittefjæl, no. kretfjæl æn -fjæhr
(Lindk.) fjæl til at køre med belæsset
trillebør på, hvor der er blødt underlag.
krittegrave, uo. kretgraw -9r -dt
40 (Malt) at anlægge en f. eks. mergelgrav
således, at mergelen kan „krittes" op
med trillebør; også no. : kretgraw æn
(vestj.).
krittehals, no. krethals æn (Lindk.)
en „hals" i en mergelgrav, som man
kan køre med trillebor op ad, se 2. hals 2.
krittekarre, no. kretkor æn -9r
(Malt) en møgbør.
-kritter, no. se lim- ud-.
krittet, to. krit9 (Agersk.) om en
hest; lystig, vælig.
-krittet, tf. se op-.
kriv, uo. se krybe.
kro, no. på fugle, se krave, kråse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
