Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 krogarmet—k rogskede
kornet, når der høstes (vestj., Bj. li.,
Røgen, Agerskov, Bradr., Sundev.), flt.
krøqsr el. krøqdr (Fjolde); trægren med
hage til at drage frugttræers grene ned
med (Elsted); hængselen, som sidder på
dorstolpen (Thy) ; krampe på dor (Elsted,
alm.); hvidlig krum sky (Vens.), se vind-;
en magisk krog, se 1 . frø, gilliekrog, tudse,
jfr. Ralston, Songs s. 370, Wigstr. II, 283,
Frischbier, Hexeijspruch s. 161 øv. — 2)
krog i stue; kyl now9J hæn i 9n krgq;
si æt9r i kroq9n, fej i kroq9n, en krpq
ow værd9n, dw mark9n (Søvind s.) ; krum-
ning og bojning, f. eks. af å el. bæk ; tyjr i
krgq ej i hawri (Vens.); en kile ind i en
eng, et stykke mark, der går ind i anden
mands lod; å har9 i krgq (Vens.) gores,
når det kun er en el. to agre, flere harves
e twat; pas åpå å få krgqi lut! ved harv-
ning; „hjorne" er husvinkelens ydre side,
„krog" den indre (D., Vens.); warm æ
kroq (Bj. h.), siges om piger, der sidder
over ved dans, se I. 572.35 a; de gi. i
Ang. sagde endnu 1851 krog i en stue,
de yngre æk (htsk. ecke). — 3) spæj
krgq får (Vens.) en Hst i brydning, „kast
krog få". Jæger Gillsjow s. 63; kast krgq
el. røk9s i krgq (Vens.) rykkes i de
krogede pegefingre, alm. ;
jfr. Aasen krok,
isl. krokr hak., eng. crook; se krøge; af-,
afholds-, angel-, aske-, bag-, binde-, bis-
mer-, bord-, bund-, bænke-, dor-, fiske-,
gillie-, gryde-, guld-, holde-, kilde-, hænge-,
hø-, kakel-, kakelovns-, kjedel-, krinkel-,
lutte-, lyse-, lår-, mede-, meje-, mog-, mud-
der-, mund-, nabos-, nogle-, pussel-, roge-,
rå-, sand-, skamme-, skjæiling-, skule-,
snuppe-, små-, sove-, spænde-, store-,
sølv-, torske-, tække-, tørve-, vinde-, vin-
dues-, æsels-, å-, åle-.
krogarmet, to. krgq9nar9mt (Vens.)
som har krumme arme.
krogben, no. krgqhijm æn (D.)
benet på flyndere, hvorpå det forreste
finnepar er befæstet, jfr. øreben.
krogbenet, lo. krgqhijm (S. Sams)
;
krgq9nhjent (Vens.) = rgsm.
krogbi, no. kroqhi æn = flt. (Ribe)
de store hestebræmser, østrus.
krogbræmse , no. krgqbrams æn
(Hmr.) — krogbi.
krogbogie, no. æ kroqhowl flt. (Andst)
kaldes de enkelte krummede tænder i meje-
redet: æ krgq på leen til høstbrug.
krogbåd, no. båd, hvorfra der fiskes]
ål med kroge, J. Saml. I. 391 (Limfjord.).
kroge, uo. krgq -9r -9d (Mors, vestj.)]
sætte krog på.
krogermand, no. se kromand.
kroget, to. krgq9t (D., Søvind s.)
;
krgq9n ilk. -t (Vens.) = rgsm.; en krgq9t\
kæp (Søvind s.); haj ggr krgq9n (Vens.);’
„kroqsnt ka såniti ret9s mé i knøt now",\
loGrb. 235. 117; gø si væj krgq9t o: gå enj
omvej for at få lejlighed til at besøge j
en undervejs, se albu 2.
kroggarn , no. krgqgån æn (Lb.)
garnet, som danner rusens arme og som
er opstillet ved rusens indgang og fast-|
gjort til pæle.
kroghumle, no. krgqhom9l æn -horn-
j
hr (Lild s.) vistnok = krogbi.
kroghus, no. krgqhus e hest. -t]
20 (Vens.) — 1) 05 krgqhus (D.) — den ind-
vendige vinkel af to sammenbyggede
længer, den udvendige: hjornehus. — 2)
to i vinkel sammenbyggede længer (Andst,
vestj.. Vens.), se eisted, korshus, krum-
bygning.
kroghægte, no. krgqhæjt æn -9r
(S. Hald) ; krgqhæjt æn -9r (D., vestj.) —
hægte til forskel fra mallen, jfr. malle.
kroghænge, no. krgqhæri æn (Vejr.)
30 hængselen, der sidder på doren, jfr.
malle.
kroghovl, no. krgqhowl æn (Lindk.)
en slags liovl, nok en pudshovl.
krogjæst, no. krggæst æn -9r (D.);
krowrjæst i best. -i flt. -9r (Vens.) =
rgsm.
krogkjæp, no, krgqcæp æn -9r
(Vens.); krgqkep æn -kep (Lild s.) — en
kjæp med krumt håndtag.
krognæset, to. krgqsnnjest (Vens.)
krumnæset.
krogorm, no. krgqtvdrm i best. -/
flt. -wdrm{Vens., Horn h.) den store heste-
bræmse, navnet har måske sin oprindelse
fra bræmsens krogede krop; se krogbi,
-humle; klæg.
krogreb, no. krggreb e (Vens.) et
reb, som bindes bag i høstvognen for-
synet med en krog.
krogskede, no. krgqskiJ9 æn -skiJ9r
(Vens. ; N. Sams) ; flt. krgqskiJ9r (Thy) —
et af de to krogede træstykker, som i
form af en halvmåne forbinder hjulplov-
ens akse med træhamlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
