Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krogstede —krone 305
krogstede, no. kroqste h (Vens.)
smedens lille ambolt til at svejse ringe på.
krogstylter, no. kroqstyltar flt.
(Holnisl. kl.); når fiskerkroge ej længer
brugles, raktes de lige ud og anvendtes
f. eks. til at fæste bove på træsko, til
at ringe svin med osv. og kaldtes da k —
.
krogstæg, no. se stag.
krogtang , no. kroqtåri æn -tærpr
(Vens.) en tang, som smeden bruger
med krog på den øvre ende, til at holde
jærnet med.
krogvej, no. hroqvæj æn -væj (D.)
= rgsm.
krohold, no. krghål cb«(D.); krbw9-
hål cl (Søvind s.) = rgsm.
kroje, uo. kråj -9r -dt kråjat (Andst,
D.) — at dreje vindmøllen for vejret (D.,
Andst, vestj.). — 2) harve på kryds (Vind
s.). — Jfr. plt. krojen, gloss. til Quick-
born under buckmæl ; holl. kruygen (?),
føre på trillebør, se kritte.
krojebjælke, no. krøjbjelk i (Vens.)
bjælken i møllehatten, hvorved den krojes
(s. d.).
krojen, to. se kroen.
krojesæt, no. krdjsæt æn (Sall.) en
fisketur med gHb.
krojeværk, no. kråjværk æn (Andst,
D.) værket, hvormed vindmøllen drejes.
krojt, no. se krudt.
krokke, uo. krak -9r -dd (Mols)
småhoste, se 3. krukke.
krokodille, no. krøk9di’li æn (Ag-
ger) person, som kryber sammen, se
2. krukke.
krokone, no. kromkun æn best.
-kudu el. krbwkwbn best. -kivon (Vens.);
kfokun æn -kumr (D.) = rgsm., kro-
mandens kone; en stor sten ved Spandet
(veslslesv.) kaldes „krokone" og enhver,
der går forbi, sætter sig et ojeblik på
den, MhofTs. 601 anm.t. s. 271 ; se lækker.
Maren-.
krol, no. se krølle.
krolre, uo. kroUr -9r -9d (Mors)
vrinske om hesten, når den kalder for
at få foder, også om fårets lyd, når det
kalder på sit lam: æ for krdl9r9r a si
lam; jfr. kronnie. so
kromand, no. kroman æn -mæn \
(D.); krow- el. krdip9maj i best. -mqj flt.
-mæj9r (Vens.); krowniaé mi (Løgstør);
krowman æn (Elst.) ; krdwaman æn -mæn
Fftilberg: Jysk Ordbog. II.
(Bj. h.. Ry S., Søvind s.); kroman æn
-min (Ang.) — rgsm.; en siddende kro-
mand duer ikke. Kok Ordspr. 105. 1185
(Ang.); di oti skul en i kroqsrmans hu9d
(Lild), de unge skulde ind i kromandens
bod; kromanden skal snak falk æt9r
huw9d o eri9n imuwad (Vejen s.); skriver
kridt en dobbelt streg, kan siges: de æ
krowmqjs krij, de. skryw9r é ottal får e
nol (Vens.), jfr. gjæstkniber.
kromsak, no. kromsak (Løgstør);
kromsika (Lonb.) — kromsurt kali, bi-
chromas kalicus, bruges til at farve brunt
med, se krumsak.
Kronborg, no. Kruwnhår9 (Vens.)
slot ved Øresund, se Grb. 165. 16.
krondrev, no. krondrow æn (D.)
et drev, befæstet på opstandervellen ; i
dette griber på vejrmøllen knaghjulet
(s. d.).
1. krone, no. kron æn -9 (Søvind s.,
Elsted) ; krbwn æn -9r (D.) ; krown æn -9r
(Agger; Mols); krown el. krumt æn best.
-9n el. krun flt. -9r (Vens.); kruwn æn -9r
(Lild s.) — 1) – rgsm., kongekrone; i
en stedremse: „Grumstrup er en krone",
Kr. Ordspr. s. 513 (Vedslet s.. Vor h.) o:
fortrinligt, frugtbart sted; der bruges 7^/2
pund guld til en krone, Kr.VlI. 55; stjæle
kongens (s. d.) krone, sts. s. 52. 66, jfr.
Grimm K. M. nr. 107, Sagen nr. 319. 3,
Glouston Fictions 11.135; hente den fjendt-
lige konges krone, J. K. Æv. I. 83, sign.
prinsessen hænger sin krone på et træ.
Hofberg s. 146, Runa III. 5 ; fandens krone
flættet af hugorme, Wigstr. II. 143; Sve-
riges krone indmuret, Kr. Sagn IV. 33. 136;
se hugormekonge. — 2) top på en dues
hoved; æn kruwnt duw (Vens.). — 3)
krown9n el. krumi9n best. (Vens.) issen,
hvor håret danner hvirvel. — 4) toppen,
kronen af træ (alm.). — 5) løkke på et
reb, fremkommet derved, at man „spidser"
et oje på den ene ende af rebet og
trækker den anden ende igennem ojet;
i en sådan „krone" fæstes tojrepælen,
læssetræet o. lign. (Søvind, Hjehnsl. h.),
kaldes kran æn -9r (S. Hald h.). — 6)
mønt, alm.; også: krqn9 æn — flt. (El-
sted); tow å trøja kruwn9r (Lild s.);
eJhow9 æ fåse’kr9 får e tuksi kron9r
(Vens.), de gi. kruwn9r; spillet „plat og
krone", hvor en mønt kastes i vejret, og
det er afgørende, om den falder med
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
