Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 kræge—kræmmer
nfris. krochen, plt. krocheln, se Outz. GI.
— Jfr. Aaseii, kreka, krybe, kravle, slæbe
sig frem.
3. kræge, uo. være kræsen, lede i
maden efter det bedste (Slet h.), Mb.,
se tægle.
krægebær, no. J. T, 330, bærrene
af prunus spinosa (Rkb.).
krægetræ, no. kreqtre et -trh (Sø-
vind) prunus insitilia L.
krægevorn, to. krhqworn (Vens.)
er den, som der ingen fart er i, som er
klodset, kantet i væsen.
1. kræg], no, kræql e^ (Elbo) et kræ-
sent dyr.
2. krægl, to. kræql (Elbo h.) ; kræqh
(Grindsted) — kræsen, også: de ær æn
kræqlwon hun.
kræhandler, no. krehanhr cBn(vestj.,
Ang.) kreaturhandler.
kræhus, no. krehus æn (Andst, vest-
slesv.) kostald; se bås.
krækjøbmand, no. krekøman æn
-mæn (D.) kreaturkøbmand.
krækkebær, no. bærrene af ræv-
lingen, empetrum L., Sgr.V. 74.574 (Ring-
give) ;
jfr. Aasen krekjebær, isl. krækiber.
krækteko, no. person, som tager
klodset på alt (Vens.) ; se Mb. under mæg.
krælle, no. uo. se krelle.
kræmarked, no. kremærkdn æn
(Søndcrj.) kreaturmarked.
kræmmer, no. kræmsr æn -ar (D.,
vestj.); kremer (0. Vens.), kremdr i (V.
Vens), best. -i el. krhmdn, flt. -ar; kreamar
hak. flt. -3 (Mols) ; krema æn -rd (Søvind s.)
;
kræmd æn -rd (Sundev.) — 1) — rgsm.
;
bissekræmmer, som medfører manufak-
turvarer; han håd gaivan kræmar i hans
oti daw (D.); „Nijls å kreman" , Grb.
46.77 ; „de mat krémans nis hecej" , 47.100;
„kremans hwdl" , 171 nr.30; også dog køb-
mand ,
handelsmand i almindelighed ; a
ska te æ kræmar o hå an pun kafatøw
(Hmr.); æn rænan kræmar fåtjæn et m6j_,
derimod: æn flita teqar o æn dåwan
kræmar fåtjæn nåwat (vestj.) o: en kr —
,
der hvert sted giver sig god tid; de ær
i waq kremar, dær ær få hasta (Vens.);
lenvæ’ kræmar må ken sin krukar (Vlb.)
;
de ær æn reri kræmar, dær lastar hans
æjan kram (vestj.); „de ér i waq kremar,
dé lasta si ijn kram", Grb. 239.210;
„næ mé cøha kréman ho mé krami får
ene" , 237. 154; „dæ æ ingen kræmer dø
å sult æno!" sa’ manden, „den sist, —
a trowe vis, — dyed po Swolbjærre
(Blegind s.) mark mæ jet bed i munnen",
Sgr. I. 1 56. 627, kan svares, når man op-
fordres til at skynde sig; da der er mang-
foldige fortællinger om kræmmere, som
overfaldes og ihjælslås, se f. eks. Grb.
174.1.5, Kr. III. 126. 181, 177.249, 189,
loIV. 76. 111, 88.131, 124.172, 196, VI.
107.154.155, VIII. 227. 392, Sagn III. 240.06,
Almueliv V. 157. 410-15, 189. nf. 15, 196.
489-91, VI. 280, Sgr. VI. 149, X. 184. 188,
jfr. Gr. GI. d. M. I. 139, Blich. Nov. I. 19,’
tor man vel antage, al sligt jævnlig er
sket; den dræbte kr —s vidner er vild-
gæs el. myg. Kr. Almuel. V. 198. 493-95,
Thiele 11.308, jfr. Mhoff s. 139. 187 ænder,
1001 Nat XIV. 219, nat 940, agerhons, se
20 yderligere henvisn. Hagen Gesammtabent.
nr. 8 s. CV, Liebr. Gervas. s. 1 1 3, sign. Iby-
kus’ traner ; steder, der har navn efter kr —
,
er: „Kræmmersig" (Sejerslev s., Mors);
, Kræmmerdal " (Outrup s., Mors); „ Kræm-
merdyngen " ved Thyholm, hvor en kr —
er myrdet; „ Kræmmersten ", Kr. Sagn III.
128.658 (Smørup v. Hobro); kr— synes
at have været tommelig iideberygtede for
råhed og løsagtighed, se Kr. Almueliv V.
30 204 anm. ; røver forklæder sig som kr —
,
Kr. III. 123. 178; ævent. om rige Per Kræm-
mer, Kr.Æv. 141, Asbj. 1.18; fort. om kræm-
mere, Kr. VII. 90. 1 85, VIII. 1 1 7. 226, Efter-
slæt s. 221. 203; hvorfor hundene ej kan
lide kr— , Kr. Alm. V. 20. 45; da stavns-
båndet er løst, vil folk nyde deres frihed
som kræmmere, Kr. Almueliv II. 58. 145.
— 2) overmand; kom i’ mæ si kræmar
(vestslesv.) ; dæn dræri hhjwar nåk hans
io kræmar (D.); de ær a kræmar får! (D.)
O: det skal jeg sætte igennem. — 3)
sidste del af smsætn. i mangfoldige skæo.,
se bisse-, bukse-, buse- fedte-, fidde-,
fissel-, flanni-, hjappe-, honse-, jøde-,
lure-, luse-, pjalte-, pjatte-, ralte-. —
4) den strimmel, man skærer af ryg-
og bugsiden på en sild, når man vil
tage skindet af i ét sammenhængende
stykke fra hoved til hale; denne strim-
80 mel spises; de ær i swe kremar, do
sker å, dæj wel a’ ha; dæ owa kremar
(rygsiden) æ bear en dæ néjar (bugsiden)
(Torslev s., Vens.). — Jfr. mnt. kramer
el. kremer, Sch. Liibb. ; kram; biude-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
