Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 kukkemandsblomst—kul
Sgr. 1I(. 15. 1 ; trævlekrone, lychnis flos
cuculi L., J. T. 316 (Åbenrå); skovsyre,
oxalis acetosella L. (Øster Linnet).
kukkemandsblomst, no. J. T. 306,
plantenavn: nellikerod, geum rivale L.
(Grenå).
kukkemandsbrød, no. kaldes den
bid brød, man spiser en sommermorgen,
for at man ikke ved at gå fastende ud
skal blive gækket af kukkemanden (s. d.),
se Sgr. IV. 157. 469, Kr. VI. 259. 60.
kukkemandskjærner, no. flt. købes
på apotheket; når de bæres i en pose
om halsen, bliver man ikke smittet, Kr.
IX. 67. 29.
kukkemandskål, no. J.T. 159. 322,
kukkemad (s. d.) (Hadersl.).
kukkemands mellemmad, no. J.T.
322, kukkemad (s. d.) (Silkeborg).
kukkemiands rose, no. kukdmans-
ruwds æn -rosdr (Kold.) en plante, stedmo-
dersblomst, viola tricolor L., trævlekrone,
Lychnis flos cuculi L., J. T. 136 (Varde).
kukkemandsspyt, no. kukdmans-
spøt de (D.); kukmansspøt de (Agersk.)
— gøgespyt, hvori en cicadelarve lever,
skumcicaden; tager man dyret forsigtigt
nok ud og ånder tilstrækkelig længe på
det, bliver det til en bremse (D.); er
giftigt, Sgr. V. 43. 372; kurerer for blind-
hed, Sgr. Vm. 118. 507 (Fredericia), jfr.
Grimm Myth.^’ 646; når kukkemandens
hun skrannier, gylper den k— op, Sgr.
V. 38. 317 (Sall.) ;
jfr. eng. cuckoo-spittle,
Folkl. Rec. II. 81, Hardwick Traditions
s. 245; kaldes også snake-spit, frog-spit,
toad-spittle, Suffolk Folkl. s. 3 ;
jfr. gjøge-,
kukkuk-, heksespyt.
kukkemandsstol , no. kukdmans-
stuml æn (D.) stol, som born fletter af
stænglerne af sivarter, juncus effusus L.
o. lign. ; lignende legetoj i Tyskl. „kuckuc-
kes staul% Z. f. M. II. 95 (Mark, Westpha-
len), Kuhn W. S. II. 74 øver.’<t.
kukkemandsunge, no. kukmanso^
et (syd for Kolding); han ha9 kon de
k—, eneste barn(?); vistnok: barn, født
af ens kone, som ej er ens eget.
kukkemandsurt, no. J.T. 155. 306,
plantenavn: gøgeurt, orchis L. (Sønderj.)
;
kukkemandsblomst (s. d.) (Hors.).
kukkemiund, no. J. T. 285, plante-
navn: torskemund, linaria vulgaris Mill.
(Himmerland).
kukker, no. ktikdv æn (Ang. ; Tvec
s.) ; hest. kuk9ri (Vens., Sams) — 1) en gøg|
fig. do hd nåk i ktikar i halsi (Vens.)
er beruset; i en stedremse: „Ring kuk-i
ker«, Kr. IX. 127.332 (GL Estrup); ni
kukari kukdr åpå hor kwest, så blywa
dæ måm piqdv låkd de or (Vens.), jfrjj
Wigstr. 11.274; se kukkemand.
kukkuk, no. kiikkuk æn -9r (Rradr.j
Fjolde, Sundv., Ang.) gøg, en fugl;
kukkuk ofor sit æjant nawn (Ang.).
kukkukspyt;, no. kukukspøt dé
(Bradr.) ; kukspøt de (Sundev.) = kukke*]
mandsspyt, fuglespyt.
kukle (?), uo. magte, tumle (Ry s.?)J
kul, no. se kugle.
kul, no. kål de (D., Malt); kwol dé
(Lild s. ; Agger, Mors) ; kol flt. best. koht
(Vens.) ; kwol flt. best. kwohn (S. Sams, Sø-I
vind s.) ; kwol ed hesl. kwdlt flt. best. kwoht
(Heflum h.); kwol best. -a/* (Låsby; MolsJ
Thy); kål de (Bradr., Fjolde, Sundevedj
Ang.) — 1) = rgsm., oprindelig tørvokul
el. trækul, det eneste, som i ældre tider
kendtes; ndw9 kwol (Søvind s.); kwohn
æ dyr (Elsted) ; på en til mosen stødende
agerlod byggedes en stor tørvestak med
en skorsten i; når den var færdig, kaste-
des brændende halm ned gennem åb-
ningen foroven, så stakken antændtes
indenfra; såsnart den var gennembrændt,
dækkedes den med græstørv og åbnedes
først flere dage efter; tørvekul brugtes
af de gamle smede og foretrækkes endnu
til enkelte ting, se Feilb. Fr. H. s. 6;
trækul brændtes således, at man stablede
trææmnet op i form som en glds. bager-
ovn med en hulning midt i til at lægge
ild i; så blev dyngen dækket til med et
lag tykke tørv og jord, og der blev holdt
vagt dag og nat; dyngen må nok ryge,
men ikke brænde for stærkt; røgen skal
være askegrå, såsnart den bliver blå, er
ilden for stærk, så dækkes der mere
jord på; tre dogn behøves til at brænde
en mile færdig, se J. Saml. IX. 330 (Vens.);
kul til smedebrug brændte bonden i aske-
graven, Kr. Alm. III. 9, se kulgrav; under
nattevagten ved kulmilen besøger elle-
pigen kulsvieren, Kr. III. 38. ,52. 53, VI.
28. 29, VIII. 43. 78, IX. 250. 90, Sagn I.
288. 959, jfr. Wigstr. I. 129, II. 96. 179,
se kulmile, selv ;
prinsessen siger i ævent.
:
kul har jeg sveden, Kr. V. 64. 67; man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
