Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kukkemandsblon i me 325
III. 68. 194, J. K. 186. 55; gækker den en
tre torsdage i rad, dør man inden året
er ude; en kone, der blev gækket, bed
i et kirsebærtræ, og det gik ud, Kr. IX.
11. 90.91; gækker den en pige, bliver
hun gækket af karle, Kr. IV. 354.78, Sgr.
IV. 69. 1G4, VII. 57. 254, VIII. 58. 193, jfr.
Wårend I. 326 flg., Qvigst. 113; hører
hun den tre gange fastende, bliver hun
Women 1.25, 11.290; den må ej dræbes,
Folkl. Journ. I. 394, II. 258 (Engl., Irland),
246 (Finland), Wigstr. 11.155; hvorfor
den lægger æg i andre fugles reder, Folkl.
Journ. VII. 104 (Mordvincr); hvorfra den
stammer, Urquell III. 18 (Rusl.), Folkl.
Journ. V. 164 (Finland), IV. 18 (Mongoliet),
Garnett Women II. 302 (Alban.) ; manden,
som spottede pigen med de syv uægte
irift det år, Sgr. V. 38.316; gækker demo bom, blev forvandlet til en kukkemand,
n, får man ikke held i noget, Kr. IX.
S. 56, Sagn II. 559. 315, J. K. 186. 54, jfr.
Z. f. M. II. 418; se kukkemandsbrød
;
ønsker man sig noget første gang, man
hører k—, bliver det opfyldt, Sgr. III.
127. 611 (Sams), jfr. Wigstr. II. 270, Sund-
blad^- s. 144; den kant, k— først høres
kukke fra, vil vinden mest blæse fra det
år, Sgr. III. 93.378; et enkelt kuk varsler
hvilket sagn sættes i forbindelse med
syvstjærnen (s. d.), så k — aldrig kukker,
mens syvstjærnen er på himlen, Kr. IV.
335. 428, Sagn II. 276. 119. 122, jfr. Grimm
Myth.2- 692, Busch Volksgl. 252, Ponun.
Volksk. 1. 1 64 ; i bornerim: æ kuksmun
ser9r i æ pærtræ e]. å æ kalgodiq å
kuk9r som æn Jcejsr el. hæjar; flæsk å
kål; de smqq9r gut, mæn pankaq sniaqdr
torvejr, stærk kukken regn, Kr.VI. 261.85, 20 ≈ar.’ (N. Slesv.); kukkuk fra Bremen,
Sgr. III. 104. 409; for den kukker trilling-
kuk, skal man ej så boghvede, Kr. VI.
261.88, IX. 36.380; bliver den ved at
kukke efter St. Hans, varsles dyrtid, Thiele
Overtro nr. 34; når den kukker i Hav-
dalslide og frøerne synger i Lævvi, får
vi godt vejr, siges i Alstrup s. (Gislum
h. ?) ; når den satte sig i deres eneste
træ på Bogø, såede folk dér havre, men
så du kukkuk fra Bremen, kukkuk
fra Holmenstad . . ., J. M. s. 154. 21, synes
at være den pil.: Buhkohkken vun Bre-
men, . . . Buukohk’n von Halwerstadt, se
f. eks. W^egener Lieder nr. 75. 76, et borne-
rim om koen; i bornelegen: jeg svinger
mine kyllinger tre gange rundt for en
høg, for en gjøg, for en kukkukkuk; i
sledremser: , Billund kiikkemænd", Kr. IX.
da træet blev fældet, og de ej længer 30 127.333, Ordspr. s. 526 (Jægerup s., S. Jyl-
fik bud om, når det var tid, hørte de
op at så havre, Kr. Molboh. s. 27. 88; det
er særlig heldigt at høre den kukke fra
vest, det bringer lykke hele året, Kr. IX.
11.94, jfr. Grimm Myth.^- 1082, Arnås.
I. 623, Jonsson Mcire s. 12 flg.; kukker
den på bar kvist, varsles krig, Sgr. III.
93. 377 (Silkeb.), vil mange piger blive
lokkede, Kr. IX. 11. 95, jfr. Mhoff s. 479;
land) ;
„Skast k— " Ki-. IX. 1 31.344, Ordspr.
s. 528 (vestslesv.) ; konen agerer i ævent.
kukkemand, se Gr. Æv. 111. 94, Registr.
nr. 55. d. f., jfr. Sébillot Litt. orale (I)
s. 159 og bemærkningen, Goutumes po-
pulaires (XXII) s. 77: „les domestiques
doivent étre redemandés par leur maitres,
avant que le coucou ait chanté " ; et slags
hjælpende dyr, J. K. Ævent. I. s. 44. —
væn æ kukaman kuksr å har kvest, s(!4o2) æ kukdvian{khQnvA), æ kuknian i^HdM)
vel dær mand jyiQ^r djær mø mest (Bran-
derup) ; om kukkemandens liv, og tro
der knytter sig til ham, hans varsler,
jfr. Wigstr. I. 205, Arnås. II. 308, Grimm
Myth.2- 640, Nylåndske Saml. IV. 96, Busch
Volksgl. s. 202, Urdsbr. II. 134, VI. 72,
Mannhardts afh. Z. f. M. III. 209 med til-
læg s. 395, Strackerj. nr. 396, Veckenst.
Volksk. I. 478 (Zigeuner), Rolland Faune
brændevinsflasken, jfr. Blich. Novell. IV.
579, sagtens en klukflaske; „gok" (Skåne)
betyder en kaffepons, se Rietz und. gauk;
„kukkuk% eine bierart, Z. f. M. III. 399;
jfr. Karoline, ko II. 242.33a. — 3) en
figur, born laver af sivstængler (D.), se
kukkemandsstol. — Jfr. htsk. kuckkuck,
mnt. kukuk, Sch. Liibb.; se gjøg; siv-,
kukkemandsblomme , no. kuks-
Pop. II. 82, Sloet, Dieren s. 193, Swain- so mansWom æn -dr (D.); kuknianshlom æn
son British Birds s. 109, Folkl. Record
II. s. 47 (Ig., I. 17, Liebr. Gervas. 224. 59,
•i38. 224 (Frankr.), Ralston Songs 118.
-9r (Agersk.) — plantenavn : gøgeurt, or-
chis L. (Agersk., Holsted s.), Sgr. II, 44
;
stedmoderblomst , viola tricolor L. (D.)
;
214. 216, Mélus. I. 452. 454, Garnett primula grandiflora Lam. (Fredericia), se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
