Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 kuradsig—kurv
kuradsig, to. kora’si (Vens.) modig.
kuranse, uo. kura’ns (vestj.) tumle,
magte; a skal, F. annamme mig, nok
kurans ’en ! Kr. VI. 1 10. 160; jfr. htsk. ku-
ranzen, gennemprygle.
kurant, no. = rgsm. ; kura’nt saqa,
wår (Elsted) fuldgyldig, i god orden; æn
dåhr kura’nt (vestj.), også i udtr. : han hår
æn hal kura’nt (Malt; Sundev.) = en rus;
jfr. fr. courant, løbende, som er gangbar.
kure, uo. kur -9r -9t (vestj.; Ho-
bro egn) — 1) kur ow9r æ kijwl9ri9r,
ligge og ruge på kyllingerne. — 2) hwa
leq9r do dær å kur9r apr ? (Vind s.) siges
til den, som ser noje og ventende efter
noget; leq o kur i æ særi (Rkb.) ligge
og drive i sengen. — Jfr. Aasen, kura,
isl. kura, ligge og hvile.
kurekryster, no. kryster; Niels,
som heller ikke var nogen kurkryster,
Sgr. IX. 22; jfr. kure?
kurer, no. i udtr. som: de gek i
jæn kure’r, a gor 9t liq ud i jæn kure’r
(D.) O: i ét træk, ad én gang; misfor-
ståelse af fr. Courier, ilbud, courir løbe.
kurere, uo.
kuri’pr (D.); kori’jr ubojel. (Vens.);
kuri’9r -9 -t -t (Elsted s.)
= rgsm.; helbrede; se kur; hvad del
kan koste at k — en mand, som alle
ben var slåede i lutter små stykker på,
Kr. IX. 172, se koste.
kureoje, no. kuryw (Holstebro)
navnet på den hyrde, som kommer sidst
op pinsemorgen — lus-koti (^- Oinnie);
pinsgris (Nes); swynhow9r (Thorsted).
kurihus, no. se korn-i-huse.
kuring, no, se koring.
kurl, no. karl i best. -i flt. -3/-_, el.
korl æn best. -9n flt. -9r (Vens.) en kurre
på tråd; dær æ kom9n æn korl åpå trpi
(Vens.) bogstavelig el. figurlig.
kurie, uo. korl -9r (Vens.) — 1)
kurre om duerne; de korhr i halsi åjyå
ham, raller. — 2) løbe i kurre (s. d.),
om tråd.
kurr, lo. kor (Agger, vestj.); kdr9
(Borris) — om personer: som ej kan
udtale r (Agger); om personer, som river
på r o: udtaler del sædvanlige køben-
havnske uvulære (?) r: a æ, hwærk9n
kor æhr stam, a ka sæj: ræt æn hig
kle knap (vestj.); Soren sagde: „de bly-
werr galt, herr er søksåånd", han kor-
rede jo noget, det gjorde Soren, Kr.
Alm.VI.76. 162; jfr. kremmel, 2.krøgl, krål,
læsp, stam.
1. kurre, uo.
kor -9r -9t (D.);
kor -9r -9 kor9 (Vens.)
= rgsm.; æ dudr kor9r (D.); æ frø9r
kor9r (Holslbr.) kvækker; se 1. frø; jfr.
Aasen, kurra; htsk., mnt. kurren, Sch.
10 Liibb.
2. kurre, no. kor æn best. -an flt. -9r
(Vens.; Mors, Vejr., Sundeved, Bradr.);
kwor æn (Elsted); kor9 æn -r (Thy);
kør æn -9r (Agersk.) — en kurre på
tråd; dær kåm æn kør å æ tråi (Ager-
skov), også fig. ;
„knda kam dé jéj gåti
én kor åpå [trdi] imæl håshoj å bøj9r’^,
^Grb. 25. 9; dæ ka næmt kom 9n kor 9po
trp9n (Randers); de æ gon i kwor (El-
20 sted) ;
jfr. kavle.
3. kurre, uo. de kor9r (Thy) om
garn; løber i kurre.
kurrisk, to. kurisk (Søvind s.) ustyr-
lig, vild, om personer og dyr.
kursmed, no. ku9smæj æn (Sunde-
ved); kuwrsme æn (Sall., glds.) — dyr-
læge; „kuwrsmejf sdnt kah wi ham, får
é dé jénfeti udyj we non, så tor haj
[dém] åj9 kuivr" , Grb. 6. 27; jfr. htsk.
30 kurschmied.
kurv, no. kår9 æn best. -n flt. -r
(Vens.; Mols); kbra æn kbr9 (Lild s., Thy);
flt. A;orar (Mors) ; kår9 æn kår9 (D., vestj.;
Søvind s.) ; kår9 æn kår9 best. -n el. -r9n
(Elsted); kår9 æn kår9 (Ang., Brader.,
Fjolde) — 1) = rgsm., en riskurv, forsk,
fra „løb" (s. d.) en halmkurv; æn kdr9 -r
(Lild), en fiskekurv til at bære, på den
ene side flad, den anden buet, sædvanlig
40 af træ, se kube; lig skal under den
engelske krig, da man ej kunde få fjæller,
være jordede i kurve el. løbkister, se
Kr. Alm. IV. 89.254, 94.277 (vestj.), se
hgkiste. — 2) få, give en kurv: modtage,
give el afslag ved frieri; han hå fot
kdr9n (Røgen s., alm.); æ kår9 (vestj.);
han fæk æn honløs kår9 (Mellemslesv.),
mods.: han fæk æ bon såt i 9n (sts.)
o: fik ja, efter først al have fået nej;
50 y«* kår9 gor em sår9, å ti gor em las
(Ang.); se Sch. Liibb. II. 544 42 ff., mnl.
„dorch den korf vallen", hentydning til, at
den kurv, hvori elskeren om natten skulde
hejses op til sin elskerinde, var indrettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
