Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kurvehat—kuskeri 333
til, at bunden faldt ud, hvis han blev
afvist, så han faldt igennem, eller pigen
sendte ham en bundløs kurv, som tegn
på, at hun sagde nej, for at spare ham
at falde igennem, jfr. Troels Lund IX.
231; Tegner, Hemmets ord s. G4 med
henvisning til Gomparetti, Virgil im Mit-
lelalter; Kaikar II. 268 under hornske:
,hun gaff hannem en bundløs kurff,
som band slap igiennem oc en hornskee
udi hans hat"; Weig. og Grimm Wb.
under korb ; Schmitz, Sitten d. Eifl. Volks
I. 52 ; Hammarsh. Færøsk Anth. II. under
ordet krakkur; Hagen, Gesammtabent. I.
s. XLIX, III. s. GXXXIX; at hejse i kurv
se Grimm K. M. nr. 9 1 . 1 66, Mhoff s. 440,
Wolf N. S. s. 493, Liebr. Volksk. s. 86. XI,
Kloster II. 139, Simrock Volksb. VI. 341,
Pomm. Volksk. II. 1 8 1 . — 3) fo æn kård
o æ hus (Fanø, D. ; Tønder); den uhel-
dige bejler fik, på pigens bryllupsdag
med en anden, en kurv på skorstenen,
i den fandtes små dukkeborn, en rød
og en sort; desuden en teglsten til at
gore kinderne røde med og torre ojnene
på, et flor til at sørge med (Malt h..
Samsø?); jfr. Gr. GI. d. M. III. 173. 7;
„undertiden forsødes denne gave med et
stykke sølvtoj el. anden foræring og mod-
tageren må da takke giverne med et
gilde" (vestslesv.). — 4) kist kård (Løgst.)
= slå koldbøtte. — 5) en spøg, A. kan
ikke bære en tom kurv ud af stuen:
man lader ham tage ved kurvens to
hanke på den måde, at han i det
samme spænder om et bordben el. lign.,
Sgr. VI. 236. 844. - Jfr. isl. korfr hak.
;
htsk. korb, mnt. korf Sch. Liibb., lat. cor-
bis, kurv; se løb; arm-, bag-, bi-, brød-,
buse-, drilling-, fiske-, halm-, hop-i-, hov-,
hø-, hånd-, klyne-, kram-, kroje-, kvist-,
mad-, mellemmads-, mund-, ponne-, ris-,
ryg-, spån-, svensk-, sy-, sæde-, to-, toje-,
tørve-, vogn-, vægger-, å-, åle-.
kurvehat, no. kårshat æn (Fanø)
en stråhat, måske: spånhat.
kurvekaste, uo.
kårkost el. kårdkost -9r -kast (Vens.,
Stenum s.);
kordkåst -dr -kast -kast (Randers) —
kaste negene om, så de ligger fladt på
marken, jfr. kuldkaste, negvende.
kurvekejse, uo. korakeps (Vor h.)
vende negene således, at den side, der
vendte indad mod naboneget vendes
udad, for at lorres,
’
kurvekone, no. kår9kow9n æn (Sø-
vind s.) kone, som går med hvedebrøds-
kurv og sælger.
kurvelejre, no. kårdlæjr æn -9r
(D.) sidestykke på en kurvevogn.
kurvemager, no. kåramaqar æn -ar
(D., alm.); kåvdmaqd æn best. -rdn flt. -ra
(Elsted) = rgsm.
kurvestol, no. kårsstul i (Vens.);
kår9stgl æn (Søvind s.) — stol af kurve-
mager-arbejde.
kurvevogn, no. kårdun æn (D.);
kårdvun æn (Andst); kårsvun æn -vun
(Sundev.) — en vogn med fadning af
kurvefletning (alm.); en kurvebarnevogn
(Fanø).
kurvevugge, no. kårsuq æn -9r
(Fanø); kårewoq æn -9r (Vens.) — en
vugge af kurvefletning.
kuse, uo.
kus -9r -9t kmt (Mors, Sall., Vens.);
kus kus9 kust kust (Elsted s.) —
kyse (s. d.), gore bange, magte: do trdmr
nåk et, a ka kus dæ! (Mds.); ka do kus
ham? (Vens.); jfr. Aasen, kuse no. busse-
mand.
kusk, no. kusk i best. -i kusk
(Vens.: D., vestj., alm.); flt. kuwsk (Ag-
ger); Å;osÅ;ar flgw (Braderup, Sønderjyll.) =
rgsm.; han æ 9n reri kusk (Elsted) o:
han kører ikke godt; de ær æn søh
kusk, dær åhr hå vælt (vestj.); æ hons
gor ek i æ skek te æ plowkål, mæn di
skid9r i æ re te æ kusk (vestj.); så
kdm9r dær æn skæsvun . . . mæ æn rø
kusk9r (Angel) ; i mørke taler kaldes han
„fisebælg", „fisebøtte", „flæskebider",
„ kabyttel " , „ melsæk " , „ grødhøg " , se vogn
;
jfr. htsk. kutscher; henføres til et polsk
ord, kocz, karret; train-, ægt-.
kuskalv, no. i udtr. å, mi het9
ku’skal! (Vens.) kalde- og kælenavn til
kalven, når man bringer den drikke;
jfr. kip.
kuske, uo. kusk -9r -9t (D., Elsted)
— 1) være kusk; han kusk9t sjæl te
Riv. — 2) irettesætte, straffe: å, kusk
dæn slem dræfi let! (Andst).
kuskeplads, no. kuskpias æn (Sø-
vind s.) = rgsm.; når en karl vælter,
„mister han sin k — ".
kuskeri, no. i udtr. som: do æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
