Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvabe—kvalm 335
kvabe, uo.
kwab -9r -9 (Vens.);
kwap -9r -9d (Thy);
kvqb kvab9r kvqb9t (!) (Agersk.) ; kvahøt
"(Bradr.)
— 1) det „kwaber" i halsen for en, når
man skal kaste op (Thy,Vens.) ; de kwah9r
i æ hals (Agersk.; sj. Brader.). — 2)
sive ud og danne ælte, om vand fra en
brink (Vens.); de kwap9r, nær æ wan
kwas åp (Verst); de kwah9r næ9n umr
(Bradr.) om den sjappende lyd, som
fremkommer, når man går i vandfyldt
jord; jfr. kvabbe, kvæbbe.
kvab-jysk, no. meget plat jysk
(Skjæve, Torslev s., Vens.).
kvab-liv, no. kwaphjw æn (D.) =
kvabsæk; deraf to. kwaplyw9 (vestj.).
kvabs, no. kwahs i (Vens.) en tyk,
fed person.
kvabset, to. kwabs9 (Vens.) fed,
således at fedtet bævrer.
kvabskade, no. kwapska9 æn -skaty
(Sundev.) en fugl, tornskaden.
kvabsæk, no. kwapsæk æn (D.);
kvapsæk æn (Agersk.) — et tykt og fedt
barn, vel også om voksne.
kvabvorn, to. kwapworn (Thy) om
menneske el. dyr, som går vraltende af
fedme.
kvadder, no. kwar9 el. kwq9r de
(Børgl. s., Torslev s., Vens.); kwar de
(Lb.); kwar9 (Ze (Lild,Thy, Mor.s); kwaddr
de (Mors, Agger, D.); kvar9r (Agersk.);
kvar9r (Bradr.) — 1) snesjap (alm.); go
wasko i kwar9 (Thy), få våde fadder i
snesjap; grob9n æ ful å kwar9 (Vens.).
— 2) a slu 9d ræn i kwaddr (Mors) i
små stykker: slå et kåp i kvardr (Ager-
skov), / kvar9r (Bradr.). — Jfr. mnt. quåt,
Sch. Liibb., „koth, dreck"; frø-.
kvadderet, to. kwad9rd (D.) ; kwar9r9
(Holstbr.) — sjappet, om føret.
kvaddergrutte, uo. kwaddrgrøt tf.
-9d (Mors), rent slået i stykker.
kvadderslagen, to. han æ kwar9-
slån (Thy) hårdt slået.
kvaddre, uo.
kwaddr -9r -9t (D.);
kvar9r -9r -9t (Agersk.) —
1) slå i små stykker, knuse: han fæk
sint hen kvar9r9t (Agerskov). — 2) de
kwadrdr æ wan (vestj.) om frosten: fylder
vandet med is-sjap.
kvag, no. kwatp æn (vestj.); gi jæn
æn k—, et stærkt tryk, så han segner.
1. kvage, uo. kwaw -9r -9t (D., vestj.)
— 1) å kwaw jæn nipr (vestj.) at trykke
en med magt ned. — 2) de kwaw9r on9r
jæn (Holstebro) gynger, som hvor der
er hængesæk.
2. kvage, no. kwaw (Holstbr.) ; kwdq
(Rkb.) — hængesæk, jfr. Kr. III. 96 anm.
kvagelade, uo. kwawlå -9r -9t (D.);
ok— æn uw9n (D.) overlæsse en vogn.
kvagelæs, no. kwawlas æn (vestj.)
et læs, som vognen brister under.
kvajet, to. kwaj9 (Sall.) noget syg,
om heste, han mot spæn fræ, få hans
fræhåns hæjst hlow k—; spøgende, om
msker.
kvak, to. kwak (Thy, Mors) upasse-
hg, uden at være rigtig syg, om dyr
20 mest , også msker ; æ wa syq o kwak,
nojkrom kivak (Agger).
kvakkelmads , no. kwak9lmas i
(Vens.) skældsp.; person, som gor dårligt
arbejde.
kvakle, uo.
kwakal kwakhr kwakdl (D.);
kwak9l -9r -t -t (Vens.) ; ft. tf. kwakhd
(Mols) —
o kwak9l om ve 9t (D.), omdanne ved,
30 men dårligt; jfr. Aasen kvakla, htsk.
quackeln; for-.
kvaklæs, no. et lidet, ringe læs,
hø, korn, tørv, træ (jysk). Mb., mods.
kvagelæs (s. d.).
kvaksalver, no. kwaksalv9r æn
(vestj.); kwaksalw9r æn -ar (Agg.), kwak-
sah (Elsted) = rgsm. ;
jfr. htsk. quack-
salber; quacken uo., skrige som en frø.
kval, no. kwql æn (Søvind, sj.) -—
40 rgsm., fremmedord.
kvale, no. dær æ da æn sær gråw
kwål ida’w (Lonb.), kvalm luft.
kvaller, no. kwahr flt. (vestj.) en
plante, salturt, salicornia herbacea L.
1. kvalm , no. kwalm el. kwålm i
best. -i (Vens.) ; kwahm æn (Agger ; Sø-
vind s.); kwohn æn (D.); kwålm æn
(Vejr.); kvalm æn (Bradr.); kvolm æn
(Agersk.) — 1) stærk, kvælende røg; tyk,
60 tung og varm luft (alm.); dær stor æn
I
kwålm frå’ ham, som nær æ sniomæn
1
håq9r (Vejle), de fyrer nemlig med lyng.
— 2) gor kwalm (Malt; Vens., Vejr., Ager-
skov); kvalm (Bradr.), gore allarm, op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
