Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 kvostjært—kvinde
Tliy) ; kwif<9l æn (N. Sams) — en blogn
el. lulslæt på kroppen ;
jfr. Aasen kveisa
el. kvisa, blegn ; isl. kveisa Imk. ; mnt.
quese, Scli. Liibb.
kvestjært, no. kwestjaaH el. måske
hwestyadi’t i (S. Sams) ørentvist, se kvin-
kelstjært, tvestjært, ørestjært.
kvet, bio. se kvit.
kvevre, uo. kwevør (Sall.) bruge
mund ; sige meget, ingen bryder sig om
;
små bunde kvevrer ; se bvevre, vever.
kvidder, to. kwiddv (Mors); ktvcdor
(Thy, Mds.) munter, flink, rask i sine
bevægelser.
kviddre, uo. kwear el. kwijdr (Vens.)
= rgsm.; fowhn kwe9r ida’ ; jfr. Aasen
kvitra; htsk. zw^itschern, eng. twitter.
kvie, no. hvij æn best. -9n fit. -sr (Fals-
lev, Harridslev, Haslund, Søvind s., Vens.,
Sams, Thy, Agger, Vejr., vest for Tinglev,
Forhall., Romø, Bradr., Fjolde); hvæj æn
-dr (Lyne, Dar., Grindsted, Tørrild, Nørup,
Linå, Elsted, Sem, Sundev., Agersk. ; øst
for Tingl.); kwej æn -dr (Tved); kwej
(Årgab, Holmsl. kl.), kwij (Lyngvig), se
Sgr, IX. 204. — 1) = rgsm., ungko, som
ej har født kalv; også fig. om en ung
pige (Vens.); Mekhnhårø kwæjdr (Lindk.
s.) kaldtes gode, sortbrogede, jyske kvier,
som i efteråret blev drevne til Meklen-
borg; vil man have en kviekalv, skal
koens hoved holdes i vest, når tyren
springer den, Kr. Anholt s. 79. 183; når
en kvie første gang kælver, tager man
et æg, slår hul i skallen og lægger en
halv oplukket kniv over hullet; denne
tages straks bort igen, så malker man
nogle dråber af hver patte i hullet, giver
kvien ægget at æde og siger: ,hvis nogen
sporger dig om , hvad du første gang
blev malket i, så svarer du: det åd jeg!"
Sgr. VII. 45. 152, så kan ingen ved trold-
dom tage dens mælk; kirke bygges, hvor
to røde kvier, spændte for en ny vogn,
og som drives ud, standser, Kr. III. 94. 127,
102, VI. 62.89, Vm. 75. 145, Sagn III
168.874; gård, Kr. Sagn III. 259. 84, jfr.
sagnet om Kadmus, der bygger Theben,
hvor kvie lægger sig, se Preller, Griech.
Myth.^- II. 25; to røde kvier, der aldrig
har været i toj , spændes for en vogn,
hvorpå en selvmorders (s. d.) lig el. et
fundet lig ligger, drives ud, hvor de
standser, skal liget begraves, Kr. III.
100. 140, VIII. 186. 309, Sagn II. 1 52.23.24;
genfærd som kvie, Kr. III. 193. 272; kvie
gives til Odinsjægerens hunde, Kr. Sagn
II. 114. .55; en karl ifører sig i ævent.
skindet af en kvie, Kr. Æv. 202; røde
kvier pisser på skattegravere, Kr. Sagn
I. 384. 51 ; atten kvier frøs fast og kom-
mer først løs i tøvejr, Kr. Molbohist.
s. 113. 353. — 2) hon hor e par ordantli
gu9 kwipr (Vens.) bryster på kvinde.
— Jfr. Aasen, kviga, i.sl. kviga, huk.; se
kviekalv.
kvie-bælsing, no. den første kalv,
en kvie får ; spøgende også om en kvindes
første barn (jysk), Mb.
kviekalv, no. kwikal i best. -knl (!)
(Vens.); kwijkal (Agger, Thy); kwæjkal
æn -kal (D., Elsted) —- rgsm.; koens unge
af hunkon; et kvikai a æn kvi, de ær
et eksbol i et hu9S (Vlb.) ;
jfr. „kvies kvie
er uden lige", el. „kwejes kwf?je er det
bedste, en mand kan eje", el. ,kwejj po
kwejj ska do dræjj, om en kan så ett
uden oot pund vejj, det skal endda blyvv
den bæst ko du hår i ejj", Kr. Ordspr.
s. 178.
kvieknort, no. kwiknåt æn (Vind)
en kvie, som er forkommen i væksten.
kvieko, no. kwikow æn best. -an
(Vens.) koen, første år efter den første
kalv.
kvik, to. se vik.
kvikgræs, no. se kvæge.
kvil, no. kiiid (Vlb.) savl, fråde:
æ k— sto ham om æ mon (Vlb.), jfr.
Aasen kvelja; mnt. quil, Sch. Liibb.
kvind, no. kwej æn best. -9n fit.
kwej9r (Vens.); kwin æn kwin (D., Sø-
vind ; Agersk. ; Rradr.); kwen (vestj.,Vejr.,
Mors) — skæo.; æn slem, gal, skiddn,
un kwin (D.) ; æn dæwls kiven (Agger)
;
æn skit støk kiven (vestj.) ; dog kan siges
:
æn døqp kvin (Agersk.); hu dær æ røq
å smøq å un kwin, dær ær et gåt å
vær in (Plougstr.); se kanallie-, kvanne-,
røver-, tigger-, trold-, tyve-.
kvinde, no. kivej æn -dr (Vens.) ; kiven
æn -9r (Hmr.,Vejr., Mors); kwinæn-9r{S.
Sams); kinn æn — fit. (Fjolde) = rgsm.,
hædersnavn for kvinden ; kone (Sams) ; æn
rår kwen (vestj.) ; værdøn æ gal el. tompd,
å de wåUr æ kwin (vestsl.); jfr. „where
there is a M^oman, there must be mis-
chief", Hardwick Tråd. s. 112; for æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
