Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-kvartore—kvesel 337
(Agger) ; den kortbenede har kudtd hin
(Vens.) kvarterben. — 3) oplioldssted,
husly, sted hvor man tager ind i køb-
staden; ka a fo kuti’jr ve dæ i nat?
(vestj.); ,så kam vi da i uot kotier å
bæslrcn fæk djæ hakkels", Johanne, Tre
Smådigte s. 4; « hå kidi’r på Méjlgår
(Elsted); wi lo i kuti’J9r te Nit Snies i
Guu>9H9s, da wi war hæn niæ æ wuj;
dæm gamsl hå djæ kutipr fo dæm siJ9l lo
O: aftægtsfolkene har deres egen lejlig-
hed (Agger); se natte-; formerne holdes
næppe strengt adskilte. — Jfr. fransk
((uartier, bydel, , stadtviertel " , ophold,
bolig; se fjerding.
-kvartere, uo. se ind-.
kvartersfrihed , no. koti’psfHjhje
(Vens.) frikvarter i skole; ho wi no h — ?
kvarterslag, no. = rgsm.; om en
klokke ; i udtr. hans mon slor kuti’jrslaw 20
(Holstebro) o: han snakker for meget. |
kvaryv, no. se kværnoje.
1. kvas, no. ktcas de (D., Thy), ilk.
(Vens., Sams, Vejr.) — 1) snesjap; blød
føre (Vejr.) ; æfi9n ær i jet kwas (Vens.) o
:
står under vand; jfr. kjas, kras, kvadder.
— 2) slp i kwas (Vejr., Lb., D.) istykker;
de skuld’ ha slawen mi skiv i kwas, Kr.
II. 156. 24. — 3) kwas (Elsted) sammen-
maset fi’ugt; æ hær gik ræn i kwas (Ag-30
ger) O: bærrene blev masede, se kvase.
2. kvas, no. kvas de (Agerskov;
Bradr.) ; kwas de (Andst) ; best. kwas9 (S.
Sams) — 1) = rgsm., ris, kviste (Andst,
Agersk., Sams), se vas. — 2) løvet og
rankerne af kartoffel planten; „kvajs" (Tøn-
der), J. T. 342. — Jfr. Rietz, kvas.
1. kvase, no. kwas æn -9r (Vens.,
Agger) fiskerkvase.
2. kvase, uo. kwas -9 -9t (Vens.) lo
knuse , mase ; han fait i’ eq9n å kwgst
dem olsanidl (Elsted).
kvasrådden, to. kwasrdd9n (vestj.)
så rådden, at det er blødt,
kvasse, uo.
hvasi (Børglum) el. kwas -9r -t -t (Tors-
lev, Vens.; D., Mds.);
tf. kwgst (Mors)
;
tf. kwas9r (Vejr.);
kwas -97’ -t (Agger, Thy) —
1) om lyden, som frembringes ved at
gå i blødt føre el. vand, di gek å kwqst
i 9d (Thy; Vens.); om den lyd, som
vand giver i våde støvler; de kwgs9 tve
Foilberg: Jysk Ordbog II.
mi fæd9r (Agger); de kwas9r we fæan,
så wu ær a (Torslev s.) ; de kwas9r omr
æ fæd9r i æ stowl (D.); han smed ham,
te de kwas9t (D.) o: så det gav lyd i
ham. — 2) de kwast ur (Vejr.) vældede
ud, om bløde ting, som hvide og blomme,
når æg slås i stykker. — 3) kwgs ktvg9S9
kwgst kwg9st (Elsted) knuse til grød;
trykke el. slå noget blødt, så det brister;
han kwas9t ham nijpr (D.); så kvasede
han hende der, Kr. V. 130. — Jfr. mnt.
quasen el. quassen, Sch. Liibb. „fre.ssen,
schwelgen".
kvassi, no. kwasi æn (Hern.) en
tyk person.
kvast, no. kwast æn -9 (Søvind s.
;
D.) ; flt. kwgst (Agger) ; hak, best. kwasti
flt. -9r el. kwast (Vens.) — 1) = rgsm.;
kwast9r åpå e fårklej (Vens.); du.sk ved
pibe (sts.). — 2) urtekost af køkken-
hrter i suppegryden; i kwast te æn sop
(Vens.); se kost. — 3) kvas, risbrænde
(Ang.). — Jfr. Aasen kvast hak. kost (s.
d.); mnt. quest el. quast, „laubbiischel",
quast, „ astknoten " , Sch. Liibb. ; se lumre-,
ærte-.
kvasvåd, to. kwasu9r flt. -u9r (El-
sted) ; kwgswud el. kwgs9nd9s wud (Ag-
ger) — dyngvåd.
kvatte, no. kwat æn -9r (Mds.) en
lille byld; se skarn-.
kvav og smstn. se kvag-.
kvaver, no. kwaw9r flt. (Hvejsel)
gærklatter, der svømmer ovenpå øl i
tønden; jfr. sandemænd.
kvavne, uo. Mb. se kvovne.
kveg, no. se kvæg.
kvejer, no. flt. se kone, kvinde.
kvel, uo. se kvæle.
kvele, uo. kwel -9r kwel kwol (Thy,
Lild s.) bulne ud, om vådt træ; jfr.
trønne.
-kvem. Jfr. komme; Aasen -kværn,
-kvæme i smsætn. ; be-, sam-.
kvemmelig, to. kwæmh (vestj.,
Holmsl.); de æ k — o kom te, let, be-
kvemt at komme til; jfr. Aasen, kvæm to.,
kvæmleike, lethed, bekvemhed.
kverk, no. se kværk.
kversel, no. kaldes den træramme,
hvorpå enden af fangelinen el. mede-
snoren befæstes, når man dorger torsk
el. makrel (Læsø), Mb.
kvesel, no. kwes9J æn -9r (Mors,
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
