Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k vinkelstjært,- kvitte 341
(D.); ce kwenfålk hår eridn skæk, fo di
ka et tij de stdn, di for dn taw9n å
(Mors); „den har det ligesom Røde-Jenses
jjest, den bryder sig ingen kv— om",
tim. ’s oprindelse se Kr. Alm. II. 24. G4. (»6;
han er ræd for kv —, som brogede Mads
i No hans ko, Kr. IX. 114.231; de hjælps
lis9 møl å slå åpo et kwenfålk som å
slå åpo et for, Kr. IX. 245. 21 (Lisbj. Terp)
;
æ kwinfålk ka ta skå o jæn næt lisom
æ boq9t (vestj.); mane kwinfålk o mam
swijn ka ed æn man åp (vestj.); ,tow
meninger om jæn sag, de ka nåk wær;
men tow kwindfolk om jæn knag, de ka
ett wall go an" (Mors); de kwinfålk, de
CB Høj gæw nøj, når de wel wal, mæn
hivitdr wel dd de ? (Thy) ; den dag, kvind-
folkene bager (vasker og brygger), er de
,onde", gor manden noget galt den dag,
skal han stek æ row føst in ad æ dar,
for bank skal han have (vestj.), jfr. Kr.
Alm. III. 121. 426; kwejfalken ær dUdv
art, ne di hqqdr, få så heqa særki i
rømn (Vens.); når et kvindfolk lukker
porten for sidste læs korn, fødes der i
året flest hunlam ; hjælpes mand og kone
ad, fødes ligemange ålam og vædere,
Kr. IX. 37. 403.4, jfr. Sundbl.^- s. 171,
Wigstr. II. 279 ; se kvinde.
kvinkelstjært, no. kwé^kdlstjat æn
-stjqt (Søvind s.) øventvist, forficula, jfr,
kvestjært.
kvins kvans, i udtr. o kom kwins
kwans (Hmr.) komme slæbende med ud-
trådte, slubrende sko; jfr. flis flås.
kvint, no. kwint æn (D., vest.);
kueht æn = flt. (Agger) — 1) den hojest
stemte e-streng på fiolin. — 2) en rus
(Vens.). — 3) vægtenhed. — Jfr, lat,
quintus, den femte, se kvart, ters.
kvintin, no. lille vægtenhed, ^Alod;
et kv— lykke er bedre end et pund for-
stand. Kok Ordspr. 76.870 (M. Slesv.);
de ska tæJ9s in i smo kwintiner (Malt)
0: i små portioner.
kvirrek, uo. se kværke.
kvise, uo. kwis kwis9 kwist kwist
(Elsted) kryste, udpresse, f. eks. bær.
kvisel, no. se kvesel,
kvist, no. kwest i hest, -i, flt. kwest
el. kwest9r (Vens.); kwest æn -dr (D.,
vestj.); flt. kivcjst (Agger); kwest æn -9
(Søvind s., Elsted); kvest æn kvest (Bra-
derup); kvest æn kve9st (Sundev.) — 1)
gren -på et træ; se vidie, kukkemand. —
2) knast i et stykke træ (Vens,, D,, vestj.,
Søvind, Bradr.). — 3) udbygning på et
hus (alm.), se arkensgab, svale. — Jfr.
Aasen, kvist, isl. kvistr hak.
kviste, uo, kwist -9r kwist (Vens.)
— 1) skære kviste af; sj. kviste barn
med ris; ka do kwest ham (vestj.) magte
ham. — 2) kvi9st kvist9r kvist9t (Bradr.)
;
i^ kvist ståw ne9r, slå støv ned; æ bjety-
man kvist æ kirkfålk dw9r æ kirk (Ager-
skov), kaste uden voldsomhed; de lo
kwestst ow9r æ grov (D.); ktvist æn baq-
kår9 (Elbo h.) slå kolbøtte; jfr. hvisle,
hvyste, kiste, kyste, — 3) kwist -9r kwist
kwist (Sams) slå el, klemme i stykker,
kvistet, to. kwestd el, kwest9r9 (vestj.)
om træ: fuld af knaster,
kvistkammer, no, kwéstkam9r æn
20 -a/- (D., vestj); kwestkatmr et (Elsted);
I
kwejstkam9r æn (Agger) = rgsm. , et
j
kammer på kvisten,
kvistkurv, no, kwestkår9 æn -kår9
(Elsted) vidiekurv.
kvistre, no. se grædefærdig ud(Ang.),
Molb. eft. Outz.
kvistvindue, no. kwestvin9r el. -vøn9r
j
’
I
et (Elsted) = rgsm,
j
kvit, to, kivet (Vens,, vestj., D,);
zokwit (Elsted); kvi9t (Bradr,) — 1) om
hvad der er betalt: kwet å b9tål de æ
jet (D.); sed niæ æ ggr kicet o frij (vcsij.)
o: så at al gælden er betalt (alm.);
„se kwet å frij får ol skat å lajjil"
,
Grb. 204. 33; „de é nemt b9tal, næ me
I
ka se kwet" , Grb. 238. 184; wo ær 9t cl. æ
I vi kwet (D.); ska vi så sæj kwet? (Lindk.,
Agger) ; så ka ici sej kicet få feskd (Vens.)
o: det går lige op nu; „kvit for en torsk!"
40 sagde Aggerboen istedetfor at lægge sit
offer, se Kr. Molboh. s. 89, 293-5. — 2)
hlyw jæn el. nåw9t kwet (Andst, Bi-adr.)
blive fri for. — 3) som har god indsigt
i, dygtig til, a æ no kwet g 9t (D., vestj.),
— 4) „slå kvet" (Sønderj.) slå klik om
bøsse, Mb. quæt eft, Outz, — Jfr, ir, quitte,
mlat. quitus, lat, quietus.
kvitte, uo,
kwet -9r -9 -9 (Vens.);
ktvet -9r -9t (D.); il. kwet tf. kwet (Ag-
ger) —
kvittere for, hvad der er betalt; a vel
kwet dæj dæm pæri (D.); htimoj ve do
kicet får æ plåmn? (Lindk.); ka do kwet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
