- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
343

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kvædelæs—kvægsyge 343
kvædelæs, iio. kiocejlas æn (D.,
vcstj., Mors, Agger, Thy, Gjøl, Salling);
kvælas et (Agorsk., Romø) — det sidste
læs korn, også hø, tørv (D.), som køres
lijcm; det er lille, alle Tolkene sidder på
det og synger; ejeren skal køhe det af
folkene med løfte om beværtning (Mors);
dæn sijst læs rywdh kalt di kwbjiæs;
(læn sku di htrær Jén op å qq ep o;
f’dlkdn fék mjést æn (jamdl man stelt an
we å stap nøj kléjdr uwd, å han had
hat dpo å sod nåk så sirær imét di ajdr
)po kwbjiæs (Lild s.) ; kvædelæsset køres
for doren og tilbydes manden i huset
for et godt opskjær; vilde han ikke have
det, kørte de undertiden for spøg anden-
steds hen, Kr. Alm. I. 50. 177-78; kv

nævnes nr. 58 I. 291 hos Nyerup Rasm.
Dske Viser, Davids. Gi. Kongens Kbhavn II.
(1881) s. 344; skikken skildres af Dr.
Tolderlund i Fortællinger 1800 s. 1G4;
se også Fb. Bondeliv s. 343; „avrelæs"
Gr. GI. d. M. II. lOG (Falster); ^skrigelæs*
Sgr. III. ii() (Bornh.); jfr. Aubrey Remains
s. 34, Northall Rhymes s. 261, Suftolk
Folkl. s. 69 anm.; se agelæs, l.frø, tudse.
-kvæden, tf. se halvkvæden.
1. kvæg, no. kivæq de (Thy) ; kweq de
(Vens.) — 1) — rgsni. ; samlingsnavn
;
bruges vist sjælden ; i den lånte form :
:
et k/vaj (Elsted) skældsord; jfr. læ, høved,
kreatur, kræ. — 2) liv; i udtr. fo æ
guæq w jæn (Fanø) få livet af en; jfr.
isl. kvikr to. levende, mnt. quek, quik,
,vieh jeglicher art", Sch. Liibb.
2. kvæg, no. kweq de (D., Malt) ; itk.
(Vens.); kivéq de (Elsted) — vandførende
sandlag.
3. kvæg, no. ku-eq i hest. kweqi Ilt.
kweqar (Vens.) ; kweq (Thy, Mors) ; kweqdå
hest. (Øland, Heil, Horn. h.) — kødet
under neglene på msker; kweq (Agger)
neglerod; jfr. Aasen kvik, egtl. den liv-
fulde, følsonime del, modsat det uføl-
somme horn; do skj/ddr et æ kweq åp,
så kontdr dær fiekar (Thy) hudranden
ved neglens rod; jfr. isl. kvika huk., eng.
quick; negle-.
kvægbundet, to. kweqhomt (Låsby)
om jord, hvor bunden er fuld af vand-
.
førende lag, se 2. kvæg.
1. kvæge, no. kiveq æn (D., Lb., Hmr.
;
Mors, Agger, Thy) ; kweq é hest. -» (Vens.)
;
kwæq (Salling); kveq et (Agerskov) —
fårenes yver; æ fw hår æn stowd kweq
(vestj.), el. ejt sioår niøj kweq (Lild s.);
jfr. kvie 2.
2. kvæge, uo. kweq -dr kwéqt kweqt
(Vens.) — 1) svulme op, om det dræg-
tige fårs yver; fgrd kweqdr, de få snot
lam (Vens.). — 2) de kweqar (Elbo h.),
om fugtig bund, hvor vandet vælder
frem. — 3) kveq -9r kveqt (Agerskov)
;
>kvek -dr -t kvekt (Bradr.) — vederkvæge.
— 4) ,kvege ild op" (Ang.) antænde ild.
— Jfr. Aasen kveikja, oplive, tænde ild;
kvika, kvæge.
3. kvæge, no. kveq æn, di (Bradr.)
en græsart, senegræs, agropyrum repens,
Beauv. ;
„kvikgræs" (Ålborg, Sams); „kvæ-
kelgræs" (Als), J. T. 8; jfr. Aasen kvika
huk.; mnt. queken, Sch. Liibb.; sene-
græs.
• kvæger, no. kweqdr flt. (Vens., D.)
;
kwæqør Ilt. (vestj., Lb., Agger, Lysgd. h.)
;
kwæq enktl. (Varde); kweqdr flt. (Thy);
kweqdr nt. (Hvejsel) — ølbærme, som
synker tilbunds på øl, som gærer; når
de yppes (s. d.), kan uddrages gær; jfr.
Aasen, kveik, gær, bærme.
kvægeret, to. ktræqard (vestj.) fuldt
af bundfald af gær (i øltønden); når æ
tøn ær o æ hæhri ær æ ol kw —
.
I
kvæget, to. kweqd (D., Hmr.) om
jordbund, sand: vandførende.
kvægfold, no. kwæqfbl æn (Thy)
= rgsni.
kvæg-ler, no. kweqlidr e (Vens.);
kireqled de (Låsby) — sandblandet, vand-
holdigt ler; jfr. Aasen, kvikleir itk.
kvægne, uo. oplive, forfriske ; han
får dem kvægnet lidt ved fine tvebakker
og en flaske vin, Kr. V. 12.
kvægsand, no. kiveqsån de (D.,
Malt, Agg.) ; kweqspj best. -såjdn (Vens.)
;
kweqsgh (Låsby); kweqspn de (Elsted);
kveqsan de (Agersk.) — vandførende sand
;
pletter i klitten med usikker bund (Vens.,
Thy); konidr wi føst niar i kiveqsåmd,
æ ådr etidn rå te å kom 6p ije’u we sin
ijn hjélp, for desmidr jén tår dpo sæ,
des læ^dr søkdr jen nidr (Lild s.) , se
2. kvæg; jfr. vandsand.
kvægsyge, no. kvægpest; se Kr.
Almuel. I. 71 nr. 11, J. K. 205. 159; den
varsles af et stort spindelvæv el. forklæde,
af en tåge el. en blå sky, Kr. Almuel. I.
74. ^(j4-G0, jlV. ild 11.10 -M). pest: sign.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free