Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 kvægsølv —kvæle
Mlioff s. 238 Hg., Hardw. Tr. s. 37, Krauss
Peslsagen s. 39, Volksgl. s. 00 ; se tyr.
kvægsølv, no. kiveqsøl de (D.);
bost. kweqsølc el. -søl (Vens.); kweqsél
de (Søvind s.) ; ktvéqsøl de (Elsted) ; kveq-
søl (Agersk.; Brader.) = rgsm. ; kw— o
sefdnhom, de gør mam jomfro from (D.),
hentydning til fosterfordrivelse; bevægel-
sen af kv— i en pennepose lagt på en
pæl, mod huset el. fra huset, viser, om
det er forgjort eller ej, J. Saml. IV. 155. 113;
i Norge kan der voldes hjærgskred ved
kv —, se Sande 11.209.321; hældt i
dam, bryder det dæmning, Kr. Sagn III.
320. 36; lægges på funden skat, Kr. Sagn
111. 438 øv. ;
jfr. htsk. quicksilber.
kvægtiende, no. ktveqtin æn (Sø-
vind s.) = rgsm.; tiende af kvæg.
kvæj, no. se kvie; uo. se kvæde.
kvæjn, no. se kværn. :
kvæk, no. kwæk e best. -d (Vens.)
<ji æn kwæk! (Vejen); dhr at kwæk (El-
sted); han så ek æn ktvæk (Agger) —
rgsm.
kvækelgræs, no. se kvæge.
kvække, uo.
kwæk -d -dt (Elsted);
kwæk -dr -dt (Malt, Mors) ; tf. -9r (Vejr.)
;
kivæk -dr -9 -9 (Vens.);
kvædk kvækdr kvækdt (Agersk.)
= rgsm., om frøernes lyd; jfr. htsk.
quaken, lat. coaxare; se knorpe, knurre,
synge.
kvæl, no. kvæl a?w (Agersk.); kvæl et
kvæl (Sundev.); kvæl æn kvæl el. kvæhr
(Braderup) — kilde (se kilde 2); æ kvæl
æ tæt ve (Agersk.) o: det vandførende
sandlag; jfr. htsk. quell; se 2. kvæg,
kvælle.
kvæld, no. kwæl (Thy) aften, vist
kun i enkelte forbindelser: gi æ hæjst
kwæl el. te kwæl (Thy) ; te kwæls (Mors)
;
malk te kwæl (Thy) malke køerne sent
om aftenen; å røc te kwels (Vens.)
røgte ved sengetid ;
jfr. Aasen, kveld, isl.
kveldr hak.
kvælde, uo. — 1) give hestene sidste
foder, el. kreaturerne i almindelighed. —
2) malke sidste gang om aftenen; wi
skal ud å kwæl å. — 3)
kwæl -9r -9d (Mors, vestj., Thy);
kwel -9r -c -c (Vens.)
— om månens senere opgang: æ mån
kicæhr ia’wtdn tri ståii (Mors); æ niån
kvæUr æja’wtdn te æ klåk ni (Braderup,
Agersk.).
kvælds, no. kwels (Elsted) = kvælds-
nadver; måltid, som nydes sent på af-
tenen, når der ej spises eftermiddags
mellemmad, for det meste fedt og brød;
710 sku vi wdl ha wo kwéls å så te å i særi.
kvældsgjav, no. kwælsgaw (Lb.);
kivælsgow (Holstbr.); kwælsgæivt (Mors)
— sidste gift til kreaturerne om aftenen.
kvælds-kaffe, no. kwélskafd (Vens.)
kaffe, som drikkes om aftenen.
kvældsnadver, no. kwælsnåd9r(D.);
kwælsnætwor (Heil. h.) ; kwælsnæpr (Mors,
Vejr,); kwælsnætdr {K-Axxåevs) ; ktvælsnupr
(Andst); kwélsnat9rihes\..-i{yQX\s.); kwéls-
nætu æn (Søvind s.) ; kwælsna9t9r (Mols)
;
Å;vcB|s«arar (V.Vedst., Agersk.) — mellem-
mad , som spises ved sengetid ; sidste
måltid en hojtidsaften (Søvind s.); den
sidste gift til kreaturerne om aftenen;
„haj gor uiv i stahn te kohn, de ga
øq9n kwælsnat9r", Grb. 48. 113, se kvælds,
kvæle, uo.
kwæl -9r kuw9l kuml (Lb.) ; nt. kwæl
(Andst); nt. kwæl (D.);
kwel -9r kwol kwol (Thy);
kwel, -9r el. kivehr, kwelt kwelt (Vens.)
;
kwæl kwædh kwæl kwæl (Elsted, Mols);
kwæl -9r hval kwål (Agger);
kwel kwel kwæl, kivæl, sj. kwol (Sø-
vind s.)
=^ rgsm.; dæfår hlow mi fidd hån da
ås9 i æn kåwr9ri hval, Sgr. III. 39.70; å
kwæl jæn (Elsted) dræbe en, selv om
det ej er ved kvælning: no æ dæn gai)i9l
kat kwæl o : druknet, slået ihjel ; også
:
o kwæl nåw9t i’ sæ (D.) tvinge med be-
svær; intr. æ gris kwæl i æ puw9s (D.)
kvaltes , hgeså Bradr. ; hon kvæl ham
skrækh (Ang.) plagede ham ; æ ho9st kvæl
ham (Bradr.) plager ham; alm. i passiv:
kwehs hveltds kioelt9s (Vens.);
kvæls -9t -9t el. tf. æ kivål (Bradr.);
kwæls kwælst (Thy) —
både i ligefrem betydning: a war fara
o kuw9ls i 9t (vestj.) nærved at kvæles;
dæn kat ska kwehs (Søvind s.); de æ
te å hlyw kwdl i, han kicæls i 9d (Thy);
de hær reqt9 kvæl sæ galik (Vlb.) det er
straks bleven kvalt; og i lig. belydn.
:
hon kvæls9t mæ dt (Bradr.) stredes med
tunge tanker; jfr. Rietz kvåla; htsk. quå-
len; hakke, kverke, kvovne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
