Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 kage—kål
1. kage, uo.
komq el. kuwdq -9r -t -t (vestj.);
kdq -dr hbqt Mqi (Vens., Hiramerl.)
— se vedholdende og noje efter; snuse
hemmelig omkring efter; sol sa å koqt
uw (Vens.) o: solen kikkede (s. d.) ud
gennem skylaget; a bløw så fåcywst, met
hjqt fléw te min rbw å koqt uk; koq
fram te gryjsn, om dæj sypr (sts.); jfr.
for at kødet kunde række lige så langt
som kålene, Kr. Æv. 164; manden, som
blev sat op i månen (s. d.), var ude at
stjæle kål, Kr. VIII. 373.665, Sagn 11.275.
114-18, J.K. 123.5; en kålplante kan sæt-
tes for hver person i huset, holder de
sig gronne, varsler de liv, visner de, er
det dødsvarsel, Sgr. IX. 235.812; man
stikker en kålplante gennem stænglen på
V. S, O. kage; Aasen koga, spejde, sv. lo en anden for to unge folk, vokser de
koka, Rietz ; se kige, 2. kukke.
2. kage, no. kwåq æn (Ulvb. h.) revne,
kløft, hvorigennem man kan kige.
kåglanding, no. stedet, hvor kågene
om efteråret blev trukne på land, J.
Saml.2- I. 133.
kågmand, no. en skipper på en
kåg (Limfj., Gudenå) ; når kågmanden i
Gudenå sejler for god vind hilser han
sammen, betyder det lykke, Kr. Almuel.
IV. 59. 139 (Sælland); en kålplante med
to sammengroede stilke el. blade varsler
død, J. K. 166. 32, Kr. IX. 59. 664: hvid
kålplante spår død i huset, Sgr. IX. 231.759,
se ligkål, jfr. Strackerj.I. 27. 14; i logne-
historien: en kålplante så stor, at den
kunde give ly til 7 ryttere el. 16 karle
el. 1 regiment el, 50 regimenter el. en
kort: „go da, go da!" men slæber han 20 krigshær, J.K. s. 9, Gr. GI. d. M. I. 186,
i land båden mod vind og strøm, siger
han langsomt og slæbende: „go daw å
gu hjælp jær!", Kr. VI. 310. ,397.
Kåi, no, se Karen.
kåj, no. se kodde.
kåj, udrbso. kåj kåj! (Hmr.), kor
kor! el. ky ky! (Lindk.) siges hurtigt og
stødende til koen, når man vil mærke,
om den er parrelysten; ky ky! siges af
Sgr. VII. 202. 205, VIII. 80, XII. 210, Kr.
VII. 245. 248, Kr. Æv. 255, Molbohist.
s. 122. .385, Efterslæt s. 191.133, jfr. Wi^-
strom Sagor s. 24, Grimm K. M. nr. 112
anm. ; historie om, hvorfor konens kål
var så god, Kr. Alm.VI. 213; kålen kaldes
i mørke taler: „langben", „smalben",
Gr. GI. d. Minder I. 237.34, Sgr. VI. 63.595,
IX, 133, 393, „små kopper", Gr, GI. d. M.
den, der slår hårdt til, el. også som op- 30 1. 237. 38, „krøllentop", Sgr. IX. 94. 301,
muntring til handyret (Agger); se korri,
kårrie.
kåjner, no, se kodner,
kajs, no. se kans.
kål, no. smstn. afledn. se karl, kul.
kål, no. kpl æn = flt. (D., Andst,
Agger, Randers, Søvind s., Lild s., Thy,
Løgstør) ; kgl æn best. kbl flt. kol (Vens.)
;
kodl i best. -i flt. kodl (S. Sams; Mols);
„kålruner", Gr. GI. d.M. II. 132. 12; gåde:
hwa æ de, dær stor o jæn hijdn ud9n få
koipns dar o restør ål si pjaltar ? (vestj.),
jfr. Sgr. li. 43. 277, IX. 94. 305, J. K. 38. 5,
Fb. Fr. H. s. 147. 50; el, hvad er det, der
kan stå og ikke gå, kan vakke og ikke
snakke, har hjærte, men ingen sjæl?
(Vens,), jfr, Sgr, II, 77,394; el. var æ de,
dær hær æ jqrt i æ hoi ? (Valsb.) , Fb.
kodl di (Elsted); kål æn (Agersk.); AråaZ 40 Fr. H. 147.51 ; el. lap på lap, lap udenfor
æn (Sundev.) — 1) kålplanten, brassica L.
;
I hg9 nbw9 gram kgl i haw9n (Søvind s.);
stryq får æ kgl (D., M. Slesvig, Ang.),
skik vistnok hele landet over, at, når det
sidste korn er slået, går høstfolkene ud
i haven, stryger deres leer som for at
hugge kålene om, husmoderen må så
løskøbe sig med en skænk og et høst-
gilde, jfr. Kr. Alm. I. 50. 175, Gr. GI. d, M,
lap, lap indenfor lap, ingen skrædder kan
sy sådan en lap, Sgr, IX. 133. 397.403;
se fugl, I. 381.23a, tørvestak; jfr. Z. f.
M. III, 347.43 (Sverig); ulv, får og kål-
hoved skal over færgen, Sgr. IX. 1 4 1 . 480
;
legende om kålens oprindelse se Wårend
II. 101. — 2) navnet på den nationale
ret, som laves af kål, er flt. vistnok over
hele landet; vi ska ha kgl te tvor ondns;
II. 250 ned., Kuhn W. S. 11.178, se Mannh. 50^;^ så gu å ta dæ ndw9 flejd kgl (Sø-
Myth. Forsch. s. 31 ; fig. i visen: der har
en hjort fået van’ i vor kål, Kr. II. 197. 1,
om ridderen og pigen; den tåbelige kone
bandt et stykke kød til hver kålplante.
vind s.); dæn daw fek wi kgl, å åm
ajsn daw ku wi fo opwarmt kgl, fats
folk fek såmtir „musrløs kgl", dær war
ejt kdqt 9po kødmad (Lild s.); kål kogtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
