Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kål 355
som regel, i alt fald om vinteren, på en-
gang for hele ugen ; hver sondag for-
middag fik man nykogt kål, men så sattes
der af i 6 potter, én til hver dag i ugen,
så man blot daglig behøvede at varme en
af sine potter op, jfr. Sgr. IX. 63.41; men
kålene var ikke gode, „uden at soen havde
været i dem" o: uden at de var kogte
på flæsk, se Kr. Almuel. III. 49. 153, 62.
210-1,5; især skulde skrædderne altid have
kål; sdsnår æ skrceJ9r9r komdr, rændr
æ kun ad æ kålplæt mæ æ hrøknyw,
for at skære kål til middag (D.); idaw
ska vi ha kpl, da ska vi hå æ skræJ9r
(Lindkn.), jfr. Kr. Alm. III. 50. 158: skræd-
deren havde fået kål fjorten dage i træk;
,kål i dag og kål i morgen, og kål alle
si daww, gid fanden hajj dem kål!" —
— „hvad siger du dreng?" — ,supp’
i dag og supp’ i morgen, gud lad os
aldrig mangle suppe !
" se Kr. Almuel. III.
138. 4(38; ovenpå kål må man ej drikke
øl, så kommer man til at hoste i sin
grav, Kr. IV. 380.377; da karlen hos rak-
kerne spiser kål kogt på hestekød med
hestefedt i, nødes han ved madens trold-
dom til at følge taterkvinden, Jyll. I.
315; di kpl; rnåm ,
gu kol (Vens.);
mam, fp kpl (vestj.) meget el. lidt af
maden ; spøt i æ kol o sipl sød 9m å
(Agger); dcen kåal æn spøUr i, skal æn
tit sjæl ær aw (Ang.); „mand sputsr i
kol å søb9 dém sil å", Grb. 248. 380; de
ær int gåt å ken sin kådl i andrds påat
(Vlb.); g^ kål o nåw9t (Andst); jé kpl
åpå no (Vens.); gy kpl ow (Agger) øde-
lægge, magte, thi kålbladene hakkes fint;
de æ nå kram kål å ta (Løgstør), om
stærk medicin f. eks., kpl er dér kål-
planten; do si 9po kphn, mæn di am
tåd flæsk9t, Sgr. II. 25. 141 (Lisbj. Terp)
;
han sipr at9r æ flæsk, law han æd9r æ
kpl (vestj.) om den skelojede; for vi et
ant mad en kpl, så ka vi snar fa skij9r
nåk (Lb.) om noget, man ikke holder af;
æ dær et ant mad, så kom hid kpl!
(vestj.); når born sporger om, hvad der
skal haves til middag (se onden), kan
svares: sur kpl å rodan pi (vestj.), jfr.
finker; ,Ji de te flésk9, men kol syJ9r!"
Grb. 234. 97 ; de ær æn skit kvin, dær
last9r hin æJ9n kå9l (vestslesv.) ; warm
kp9l, dæm blæs vi p, Sgr. II. 25. 148, o:
1) blæser vi på, for at afkøle, 2) blæser
vi ad, regner for intet; så æ kdl liq fi,
O: så bliver alt ved det samme; min kpl
æ liq fi (Vens.) o: det er mig ligegyldigt;
de war æn rhn påt kpl (sts.) o: en net
redelighed; „de ska smqq æt9r nåw9r",
såj hun, æ JcæUii, da fes hun å æ kål
(Branderup); „fåwa’l, Wåb, å tak får
æ kpl, æ kod fæk a et aw (vestj.); ,di
ka it både vær i Hald å preek i Stow-
oboj å kog kol", Kr. Ordspr. s. 508 (N.
Hald h.); ji dæ no te flæskd, mæn di
kpl su9les (Vens.) opfordring til den iv-
rige om at give tid; kål ær et hår mål,
hæhr å hær sten en å ær 9m (vestslesv.),
ordspil: kål (flt.) er et hårdt måltid, jeg
vil hellere bære sten end æde dem
(stenene, kålen); kål og knur er et hårdt
aftensmåltid, Kok Ordspr. 109.1222 (Ager-
skov); man skal koge kål, som man
20 jager fanden af by, og koge suppe, som
I
man følger fruer i kirke, sts. nr. 1219
(Åbenrå); taterne tiggede flæsk og kød
og så lawdd di æn grom9 stomr gryd
kpl, o dæm pd di så, å nær de wa b9-
stel, lå di djær beJ9n omr æ kak9lon å
feJ9l i søwn, mæn føst sdr9d di ålti får
å fo æn spån wan ve æ sij, da di wa
fåh tøst9 at9r di hær gom kpl, Kr. IX.
195 (Hammerum); Eti9r jik te cerk hwar
ao héh da, å så koqt hon kpl om Imrdai
I
å sat dæm åpå æn høl baq we kow9n;
I
så ku di stp der å hol dæm warm, te
di kam frå cérk om søndai, Sgr. XI. 62
(Vens.); i en tælleremse:
elikom drélikom filimqjs stjat,
a sdlc mej maj får at9n al lat (lærred),
cøbt ham ijæ’n får 9n siceful kpl å 9n
pijb toba’k,
så ser a fåwa’l d så måm tak!
(Vejby, Vens.);
i en anden remse: stontkpl, rontkpl, Kr.
Alm. IV. 122. 11; første, anden, tredie dags
kål, kål hver dag, Sgr. XI. 141.427; kål
af ni slags gront skal man have skær-
torsdag (s. d.), Kr. IV. 371.272, Almueh
IV. 155.453. 1, Sgr. X. 61. 193, J.K. 166.33,
vist alm., jfr. Wigstr. 1. 93, Kuhn W. S. II.
133. 398; tre skefulde kål spises med
barn i favn, når man kommer fra kirke,
50 Wigstr, II. 128; k— skal nyfødt barn først
have for at få madlyst, sts. 158; endnu
kan henvises til Strackerjan II. 76. 357. —
3) gi jén værm kpl (Søvind s.) o: gnide
ham med hænderne om begge ører til
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
