Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858 kårpetol
—
laban
kårpetol, no. kdrptél i best. -i flt.
-9r (Vens.) korkprop.
kårre, no. se korre, kurv.
kårrie, uo. kåri -9r -9t (vestj.) —
1) kåri o æn kow; i uhøvisk betydn.,
krybe på nogen, også om hesten; frem-
bringe stødende og hurtig lyden: kaj kåj!
(s. d.) ; er koen så tyregal, giver den sig
i ryggen. — 2) stg o kåri mæ, tage
kejtet fat på et arbejde; se karrie.
kårrimand, no. kåriman æn (vestj.)
en person, der er kejtet (il sit arbejde.
kårter, no, se kvarter.
kås, no. se kors.
1. kås, no. kos i {yens.; D., vestj.) =
rgsm. ; go si æjan kos (vestj.); de tu i
gal kos (Vens.); æ styrer mi æJ9n kos
(Agger) ;
jfr. Aasen kos hak. ; se fr. cours,
lat. cursus.
2. kås, no. kds i best. -i (Hirtsholmene)
et bådeleje ; havnen ved Koldby, S. Sams,
kaldes : kgsi, best. ; se Kr. Sagn III. 354.
97.98, stade.
3. kås, uo. kås de (Lb., Vind s.) en
græsart, hvene, agrostis spica venti L.
;
kaldes i Thy „kys", J. T. 10, jfr. kajs,
kys 4.
kåsent, to. se kaset.
kassen, uo. tf. se kyse.
kast, no. uo. se kast, kaste.
kåt, no. to. se kort.
kåtti, uo. han bggømr å vel kali
(Hovlbj. h.) løbe efter kvindfolk; også
om dyr.
kåv, no. se kåbe.
kåvelieg, no. se kabbelege.
kåvl , no. to. se kubbel ; no. se
kobbel.
L.
1, bogstav. Det jyske / falder i det
hele næppe fuldstændig sammen med
rigsmålets med hensyn til lyd; det der
nærmest svarer til rigsmålets er vist de
fleste steder mere supradentalt; i Øst-
jylland findes et I beslægtet med det
engelske i all, call, roll (eksempler fra
Hadsh. glas glas; glis glinse; klpq klog;
lam lam; møl mølle; Selkibår9; hæls9n
hilsen; slaiv9ls slags); denne lyd findes i
Østjylland (med Sams) fra en linje omtr. 2
mil nord for Århus fra havet til Gudenå,
som den følger mod vest til knæet; der-
fra går grænsen omtrent lige mod syd;
om denne hule /-lyd („Dania "s t) går
helt til det danske sprogs sydgrænse, er
måske usikkert; — I med en tilnærmelse
til r- lyden findes i Angel og vist flere
steder i M. Slesvig; således favæ’H, ja-
væ’^l, i9H ild, ø^’ls ølhus, se Hagerup
s. 129. 26; den samme eller en meget
lignende lyd findes i østjysk (Silkeborg,
Århus egn, Sams) i forlyd efter en læbelyd
(„Dania "s 1) i ord som blyw blive, plaw
plage, flæqi vandplante, flæg; — i de
gammeldanske forbindelser 11, Id og ti
samt foran t, når dette oprindelig følger
umiddelbart efter 1 og ikke skyldes senere
analogivirkninger, har I en palataliseret
(„blød") udtale over storste delen af Jyl-
20 land; mest udpræget er I i Hadsh.; det
findes i ord som wol vold isl. vollr, hol
holde isl. halda, wal valle gldsk. watlæ;
derimod ikke i gwol gulv isl. golf, mél
mølle isl. mylna, wal vel gi. jysk wal;
foran t i målt, filt, ælt (østjysk ælt),
sult9n (østjysk sult9n)’, i Vensyssel er I
meget svagt palataliseret hos unge, men
kendes bl. a. på, at et påfølgende t
går over til c; i den storre nordlige
30 og østhge del af Himmerland og i næ-
sten hele Randers amt samt den østligste
del af Viborg amt og et lille stykke nord-
østlig i Århus amt og på S. Sams mang-
ler 1; I > j: hæJ9r heller (eller) ; æjs9n
ellers; r > 1: ahwi’pr iyens,.) arrivere,
balbi’J9r barbere, pahplyj paraply, mah
marv; derimod er swalm sværm den op-
rindelige form; dobbeltformer er sagtens
lom =: nom; sign. Thorsen, Norrej. Lyd-
40 lære s. 64 flg. (M. Kristensen) ; bogstav-
remser med 1 — ? — gåde: hvad er
midten i alt? Sgr. VI. 28. 357.
la, no. se lag; to. se lav.
lab, no. lav æn -9r (Andst h.) lab,
hånd, om msker; lab æn lab9r f. eks.
på en hund; su o æ lab (Andst); suw
9po lqb9rn (Lild s.) sulte; jfr. Aasen,
labb hak.
laban, no. laban æn (vestj.) ; laban i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
