Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lammeblomme — lampe 371
dær æ’ gor, de æ’ ggr, Kr. Almuel. III.
112.391.
lammeblomine, no. Iqmhlom æn -9r
(Lygum Kloster) en plante, alm. engelsk-
græs, armeria vulg.Willd; lammeblomst,
J.T. 351, stifmodersblomst, viola tricolor L.
(Tønderegn).
lammebogle , no. lambøql æn -9r
(vestj.) indelukke i stalden til lam.
lammefjerding, no. lamfjarari æn -9 lo
(Søvind s.); best. /am/}ar9J2^ flt.-3r(Vens.);
-fjærsri (Elsted) = rgsm.
lammefår, no. låmfgr æn flt. (D.)
;
lamfpr æn (Lild s.; Randers); læmfpr æn
= flt. (vestj.); lamfår et (vestslesv.) — et
får, der har lam.
lammeliale, no. i tim. : dær æ let
IxjX on9r lamhdl (Mors); dær æ lih Uj
dn9 lamhdl (Søvind s., alm.) siges spø-
gende, når man søger ly bag en lille 20
genstand.
lammehorii,no, lamhumn æw (vestj.)
pattehorn til et lam.
lammekjød, no. lamcé de best. -cøt
(Vens.) = rgsm.
lammeknap, no. Iqmknap flt. (s. f.
Ribe) plantenavn, engelsk græs, armeria
vulgaris, Willd.
lammeknæg, no. lamknæq (vestj.)
lammesne, no. låmsne (Varde) ; lam-
snéj (Vor h.) sne, som falder sent på
foråret, i april el. maj; æ lamsnø ær 9t
di gam9l for dør aw (vestj.) ;
jfr. lamme-
knæg.
lammesteg, no. låmstipq æn de
(D.); lamsteq æn de (Søvind s.) = rgsm.
lammesyg, to. lamsyq (Vens.) syg
for at få el. opnå noget, se æggesyg.
lammetarm, no. J. T. 1 77, en plante-
art, snerle skedeknæ, polygonum convol-
vulus L. (Ålb.).
lammetjald, no. hyrden bar lam-
mene hjem i hans 1 —, således kaldtes
et gammelt stykke forklæde el. lign., Kr.
Alm. I. 18. 46.47, jfr. Fb. Rondel, s. 319.
lammeto, no. lamtow de (Silkeborg,
Agger) lammeuld.
lammeuld, no. låmut (D.) =: rgsm.
lampe, no. lamj) æn -9r (D.) ; låmp
æn (Øland); lamp æn -9 (Sundeved, Sø-
vind s., Tved); lamp (Agger); Idmj) æn
best. -9n flt. -9r (Vens., Tunø, Sams)
= rgsm. ; de gammeldags små tran-
lamper, lampeskår, smadderkatte, var
af blik el. ler, dobbelte, med en skål
under lampeskålen til at optage den dryp-
pende tran ; vægen var af marven i juncus
conglomeratus eller effusus, blev samlet
lamkngq, lammeknæg, lammeknug, 30 ved Mikkelsdagstide og bundet i knipper
vinter i April, jfr. knog, knæg.
lammelege, no. lamljéq æn -ljkq9r
(Thy, Lild s.); lamliJ9q æn ljeq9r (Mors)
— en plante, stifmodersblomst, viola tri-
color, L. ; også — lammeblomme (s. d.)
;
kællingetand, lotus corniculatus L., J. T.
136 (Vestervig); engelsk græs, armeria
vulgaris Willd., J. T. 25 (Ringkb.) ; man
skal spise den første 1—, man finder, så
til vinterbrug. „De fleste brugte lamper,
lerlamper, der hængte i en strikke ned
fra loftet, og så havde de æ kal af siv-
vier til væge", Kr. VIII. 291 øverst, Alm.
III. 6. 10, jfr. Fb. Rondeliv s. 47 (afbild-
ning) 36. 121 ; Stolt Optegn, s. 97, S.Kjær,
Stavnsb. s. 129; en anden form var et
storre fad med varm aske, hvori et
mindre med tælle og fedt, som holdtes
får man ej sommersyge (s. d.), se Kr. 40 smeltet af varmen, samt sivvæge, Kr.
VI. 281.280 o: stifmodersblomst.
lammelse, no. Iam9ls æn (vestj.) =
rgsm.; hans I — æ ve o go hen.
lammemoder, no. lammor æn (vest-
slesv.) = lammerede.
lammerede, no. låmre <mi (D.,
vestj.) børen, uterus, hos fåret, jfr. rede.
lammeskind, no. lamskin æn =
flt. (D.); lamskej é best. -skenc (Vens.)
Almuel. III. 38. 107, se lampejærn, -træ;
hestefedt brændtes, Kr. Sagn IV. 306. 90;
endnu i treserne brugtes i Vens. en flaske,
medicinflaske f. eks., med tran, senere
med petroleum, til beholder; manden
lavede et rør af blik, som han stak
gennem en korkprop, derigennem førtes
en alm. bomuldsvæge; i Skåne nojedes
man med en gammel kedel, fyldt med
= rgsm. ; han ræm sdm ét tq9 lamskin so tjære, gennem hvis tud vægen blev stuk-
(Søvind s.) om den ilfærdige; billedet er
sagtens taget fra et tort 1
—, der blæser
for vejret; djævelen opskriver sine på et
1
—, se fanden I. 266.8 a, skindlap.
ket, Stolts Opt. s. 68 ; hvor lampens blus
brændte, kaldtes , næbbet", æ nep, dér
var bedst lys, den mods. side æ rdu>,
der vilde de arbejdende nødig sidde (vest-
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
