Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 lam—lamme
hjærte og pandebén af lam, født af årings-
får, bruges som middel „mod en foer-
fald"!?), Kr.VI.360.62; fødes der mange
sorte lam, varsles død og ulykke, Kr. IV.
252.360, IX. 17. 148, 58.639, Sgr. VII.
70. 402, IX. 234. 802, jfr. Strackerj. I. 24. 7
;
ligeså varsler syn af et spøgelselam, Kr.VI.
217.293; et lams nærhed skærmer mod
alt ondt, Kr.VI. 288. 350, Sgr. X. 34. 104,
jfr. *due; 1 — kan ej gores fortræd afio
onde magter, thi Jesus var „guds lam",
Kr. Sagn I. 164.598; jfr. Jahn, Zauber
s. 7 : hekse kan ej iføre sig lams skik-
kelse ; heller ikke djævelen, Hartl. Fairy
T. s. 175; men nok englene, Magyar T.
s. 93; et 1 — er dog skovjomfruens barn,
V^igstr. 1. 130; 1— værgeløst mod ræven,
Kr. 1.79.2 i visen; 1—, som dør, lægges
op i træ, at de andre ej skal blive syge,
Gr. GI. d.M. II. 110.91 (Falster); i ævent.
lægges et lam i vuggen for det nyfødte
barn, Gr. Ævent. II. 1 16, jfr. hundehvalp;
hjærte af lam gives for barns, J. K.Æv. 1.66
;
1 — byttes bort for 3 hunde, Eftersl. s. 43;
1- kaldes ulve, Gr. GI. d. M. I. 89, Æv.
11. 183; da manden ser ræve, udbryder
han: „sitø to uskyldi lam!", Grb. 119. 62;
jfr. Dania II. 339 flg. ; æventyret : „ Gyldne
Guds Lam", J. K. Æv. I. 176. 223; lam-
met siger: hæ, mumr, ska vi no et hjæm ? 3o
Sgr. II. 93. 452 ; a ’dl hjæm ! Sgr. IV.78. 242
;
sha vi et snar hjæmaå , mæ? Sgr. IX.
212. 646; mæ, mæ, a frys mæ, a vel
hjæm! el. hjæm, hjæm i ly, Kr. IX. 83.
45 flg. ; l>et9 lam, betø lam leqdr i aqdr-
fur å sæjdr: hæhæhæ, het9 mumr, hetd
muw9r ! hwitsr wel do kom te mæ mæ
mæ? så svarer fåret: hi, te a fo roskdd
æn tåp æhr tow, så skal a, så skal a
nåk kom te dæ dæ dæ! Kr. IX. 84.58,^0
jfr. Kr.VI. 300. 376, Sgr. I. 223. 1249 (Fal-
ster), Sgr. IV. 76.225 (Bornholm), VII.
227.831 (Fyn), 229. 842 flg., jfr. Urquell
V. 56, Pomm. Volksk. 1.61; gåde om
lam, ræv og hvidkålshoved , der skal
føres over å i samme båd, se J. K. 326. 18;
gåde om et lam, som patter: lædertap
i læderhul, smik smæk for asthul (vestj.),
jfr. gåderne N. Vadsbo nr. 63. 179. — 2)
— gadelam (s. d.) ;
gadebassens lam skal
brygge øl; 2den påskedag uddeles lam,
Kr. Almuel. IV. 3 flg., 22. 43. - Se Aasen,
isl. lamb itk. ; htsk. lamm, eng. lamb; får,
læmme ; bede-, bukke-, bæ-, dægge-, gade-,
*gildes-, gimmer-, høst-, kirke-, kom-, leve-,
lig-, mar-, ronne-, væder-, å-.
2. lam, to. lam (D., vestj.. Vejr., Thy,
Mors, Agersk.), lamdn (Tved) — 1) halt, om
msker og dyr; om dyr: mange stoder kun
om forbenene, lam o dæn jæn frambijm
(vestj.), jfr. hjålt; ?iaj æ hwicdn lam heh
stam (Vens.) er uden legemsfejl ; æ do lam,
æ do stam, hår do pæ^ gor do fratn (Malt,
vestj.); dær ær e^øn dær dånsar béjar
en æn lam å eyan dær sjø’^dr bejdr en
æn stam (Lild s.); han ær il så lam
som han letikør te (Hadersl., alm.); gore
en hest lam ved trolddom, se hest I.
600. 32 a ; ordspil mell, lam i betydning
halt og fårets unge, se hest I. 601.20 a;
den lamme skrædder bæres til kirke,
kyses og løber, Kr. Alm. VI. 163. 5.3, 177,
Gurtin Fairy T. s. 56, se hjålt. — 2) om
msker kan siges: lam i arman (Søvind
s.), magtesløs i armene. — Jfr. Aasen,
lamen, isl. lami; htsk. lahm, mnt. lam,
Sch. Liibb., eng. lame; se krøbbel ; bov-,
for-, hofte-, hov-, kjøre-, mund-, spat-,
spring-, tag-.
Lambert, no. Helgennavn; i Ribe-
egn, hvor han æredes, endnu ikke ualm.
mandsnavn; bornerim om navnet:
Lamb9rt Stålskek,
han leqdr o fæm roddn ek (D.);
jfr. Thøger.
lambæ, no. lamhæ’ æn -9r (D., vestj.)
kælenavn til får og lam, jfr. bælam.
lamentere, uo. Iam9ntrj9r -ar -9t
(D. , alm.) klage sig hojlydt og over
måde; Iarm9nti9r (Vens.), folkeetym.;
deraf: lam9nti’J9r9n no.; jfr. htsk. lamen-
tieren, lat. lamentari.
lam.-linke, no. lamle’rik æn (vest-
slesv.) person, som halter på begge ben.
lamnae, uo.
lam -9r -9t (D., vestj.; Søvind s., El-
sled) ;
lam -9r -9d -9d (Lild, Tved)
;
lam -9r -t -t (Vens.);
lam -9 -9 -9 (Sundev.) —
halte, alm. om msker og dyr; han lamø
møl (Søvind s.); haj larmr åpå bu bjen
(Vens.); æ klåk lam9r, når den står
skævt; haj lamt i grø9n (Vens.) blev
forsat i væksten; da den lamme skræd-
der gik ud med sin linkende brud, hør-
tes gennem hans halten: „a hå fåtrø’t
9t, fåtrø’t 9t!" og gennem hendes: „hwa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
