Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landhandler—landmåler 375
I landhandler, no. lanhanh æn -r9
(Søvind s.) købmand, som bor på landet.
landhest, no. lanhæst æn (D.); lan-
licejst el. -øq^ (Mors) — hesten, som for
ploven går på den gronne mark (se land 6),
jfr. furehest.
landing, no. lamri æn (Lild s.,
Lonb.); lanari æn (Støvr. h.); læmri æn
(vestj., Agger) — 1) sted, hvor der landes;
lig. ka do no æ lændti in? (Holstebro)
o: nå målet; se landested, lænd. — 2)
kyst, bred; hær en i lamti æ d9r hæUs
’ jt møj å fesk ætdr; haw hryjddr i lamri
(iWå s.). — 3) læmri æn (Ulvb. h.) målet
på kryds og tværs: æ I — o æ ståw æ
fir al o dæh jæn måd, sæjs o dæn nån.
— Jfr. Aasen, isl. lending huk., landings-
sted; se bylænding, bådlænding; fjord-,
hav-, kag-, mose-, ny-, sø-, å-.
landinspektør, no. laninspøktør
æn -9r (D., vestj., alm.); Iajejsp9tø’r i
best. -dn — rgsm.
landjord, no. lanjod æn best. -ran
(Søvind s.); lajjgr de best. -9n (Vens.);
i tim. de ær ey9n saq, nær 9n hår lan-
jor fat (vestj.) siges, når man har faret
vild og kommer på ret vej ;
jfr. gronjord.
landkjende, no. lankyn (Holmsl. kl.)
=: rgsm., få 1 —, sømandsudtr.
landkort, no. lajkort i best. -korti
Ilt. -kort (Vens.); lankår et (Brader.);
lankårt æn — flt. (D.) ; lankårt et (Elsted)
;
lu9nkilr et (Angel) = rgsm. ;
geografi er
born for svært et ord , det hedder : tvi
skal ha Iqjkort i mon (Vens.), se *atlas,
kortbog.
landkrabbe, no. lankrqb æn -9r
(Agger) hånsnavn til bonde.
landkræmmer, no. kaldes i Jyll.
de i visse egne af landet med øvrig-
hedens bevilling bosatte kræmmere, der
har tilladelse til at sælge salt, tømmer,
tjære og andre varer til bønderne og
undertiden købe deres produkter, Mb.
med henvisn, til Hald, Om Ringkøbing
Vrat s. 178.
landligger, no. udflytter; det gik
.idan, te landliggerne bliver bjærgmanden
lor hårde, Kr. III. 4.
landloddes, no. lanlod9S9r flt, (D.)
småbitte fladfisk, der til visse tider kan
træffes i mængde i havet, når man fisker.
landløber, no. Iqjløb9r i best. -i
Ilt. -9r (Vens.) — 1) ^^ rgsm., om per-
soner; se landstryger. — 2) flere plante-
arter; vedbende, hedera L. (Vens.); tro-
pæolum L. (Kolding).
landløs, to. lanløs (Mors, Salling);
Iqjløs (Vens.) om isen, når den er tøet
op inde ved land; en ejendom, et hus,
i Hundelev (Jelstrup s., Vennebj. h.), der
på tre sider er omgivet af kær, på den
fjerde landfast med Hundelev, kaldes LaJ-
10 tøs; i en remse: æn lanløs jtandkåq
(Agger), se sterris.
landmand, no. lanman æn (D.,
alm.); Iqjmqj i best. -maj flt. -mæj9r =
rgsm.; „préjsti som IqjmaJ", Grb. 35.14;
de æ no skit tiJ9r få Iajmæj9r9n (Vens.).
landmandstønde, no. tønde, hvor-
med købmanden målte bondens korn,
den var rundelig stor, da der ej den-
gang var tale om justeret mål, se Kr.
20 Alm. V. 28. 73.
landmåler, no. lajmehr i de gi.,
ellers: Iqjmohr i best. -mohn flt. -9r
(Vens.) ; lanmohr æn -9r (D. ; Søvind s.)
;
lanmeh æn (Jyden I. 36. 2) ; lanmær9r
æn -9r (Agersk.) = rgsm.; 1683 blev
alle agre opmålte al Danmark over med
dertil af stål beredte lænker af c. 400
personer. „Omendskont deriblandt kan
have været nogle, som forstod geome-
sotrien, så var dog de fleste deraf nogle
hderlige idioter, som ej alene ikke for-
stod det, som de foretog sig, men endog
ej havde andet astrolabium end af træ
med en pind til viser på, og satte de
nogle stager på marken og havde en
snor med en kugle i enden, som de tog
i munden og da så udad snoren efter
stagerne, tog og observationer efter deres
hatteskygger . . , Ellers er noksom be-
40 kendt, at deres idræt . . . mest bestod
udi at lade sig traktere i byerne, at
drikke og h[ore], som det er mig vist
fortalt, at da et komplot lå i Nyborg,
gjorde de sammesteds 47 h[oreunge]r,
og er det endnu noksom bekendt, at
hvilken by, som ej trakterede dem og
fyldte dem med stærk drik, den blev
hojt ansat, som endnu svier til mange
denne dag", J. Saml. II. 7 (Kr. Sorensen
60 Testrup, Rinds krønike) ; dette forklarer i
nogen måde landmålernes onde ry i
sagnet, jfr. fortæll. Kr. Alm. I. 29. 89. 96,
VI. 247, Sgr. III. 37. 65 fra udskiftnings-
tiden; en enkelt er retfærdig, Kr. VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
