Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lange Lars —langfredag 379
de wa hels ene lårph! (Vens.) iron. til
den, som undskylder sig; han sijdr så
låiph te æ fad (vestj.).
lange Lars, no. låri Las (vestj.) —
1) den lange finger, se finger. — 2) låi^-
Igs i (Vens.) doven person, se los.
langemand, no. låtimqi (Vens.);
låt^man (Bradr.) — pegefingeren, se finger.
Lange Margrethe, no. en berygtet
taterkvinde, Sgr. III. 228 flg., IV. 42, IX.
18 flg., Kr. IV. 105, VI. 108. 156, Sagn IV.
528. 88 Jens Langknivs (s. d.) kone, jfr.
Blich. Nov. III. 378. 392.
-langen, se ud-.
langende, bio. latian (Hadersl., Ager-
skov) allerede: va, komør do I
— ?
lang-eng, no. Mølby Langenge har
gammel berømmelse. Når forslætteren
var ret i dræt, måtte han se tilbage, om
de andre kom med. Ær I hær, Ml?
råbte han, for engene var så lange, at
de kunde få tre kamisoltasker fulde af
hø i hvert skår; var engene groede til,
gav det en sækfuld, ellers blev det ved
en posefuld, Kr. IX. 101.87.
lang engelsk, no. gldgs. dans med
ture (Vens.), J. Saml. I. 314.
-langer, no. se 3. lange uo. ; halt-,
hånd-, op-.
langfinger, no. låriferpr æn (Fjolde)
= rgsm., fingeren nærmest pegefingeren.
langfingret, to. latifetirat (Andst);
låriferird (Vens.) — tyvagtig = han gor
æ feijdr få låri (D.).
lang-for-hånd, no. i udtr. æn swær
lårifohå’n el. lårifræhå’n (Thy) stort mske
el. dyr.
langfredag, no. lårifræ’ja (D., vestj.);
lårifre’ja (Vens.) ; larifrfdd (Søvind s.) =
rgsm., fredagen for påskedag; æn kun
sd om de, som hon ku ene kom åste’
mæ: „de fg msnsæl å wer te lårifre’ja!"
Så hldw hon nars, få da dawi kam, wa
dæj ene læ^sr 9n ajs daw (Vens.); én
gang i dognet er vinden nordvest, Kr.
IV. 344. 443; skinner sol 1— sålænge,
man kan stige på en hest, bliver året
godt, Kr. Alm. IV. 157. 20; sign. Hildebr.
Bemårkelsed. s. 58. 6; bliver 1— mørk
med tåge, da må vi hjærtelig vor gud
anråbe, men bliver den klar [klar], da
får vi godt og frugtbart år, Sgr. VII.
79.496; 1 — skal man spise bollemælk,
Kr. IV. 371. 272; rugmelsgrød med hon-
ning, J. K. 166. 33, Kr. Alm. IV. 155. 451,
Sgr. III. 124.578 (Slagelse), Thiele Over-
tro nr. 165; „skidne æg", Kr. Alm. IV.
155.452; møder alle sortklædte i kirke,
Kr. Alm. IV. 154.443-44; skal hornene
have „langfredagshug", Sgr. VI. 70. 666,
X. 60. 190 (Sælland), „ langfred agspiske",
Gr. GI. d. M. II.l 1 1 . 93 (Falster), jfr. Wege-
ner, A.S.Vedel (1847), kap. IV. 2 s. 214;
10 Dybeck, Runa VIII. 32, hornene får ris,
se også Sundbl.2- 172, Afzel. III. 116,
Raåf L 129, Gavall.W^arend I. 294, Wille
Optegn, s. 187; skal de ris, man fik i
fastelavn betales tilbage, Sgr. III 124.578,
jfr. Wigstr. Folkseder s. 16; skal hver karl
samle sig risknippe til en kurv. Sande
1.36, Bergh Valders I. 73; skal man sætte
pil. Gr. GI. d. M. II. 1 1 1. 93, Kr. Alm. IV.
157. 19; må kvæg ej gives drikke, så
20 bliver det på bondens mark , Kr. Alm.
IV. 157. 22; jfr. Cavall. Wårend I. 294,
må patteborn ej få die; Daae II. 129,
kreaturer skal have knapt foder, msker
arbejde mindst én time hårdt, smlgn.
Haukenæs IV. 366, Sundbl.^- 171; skal
uldent toj og sengklæder luftes, så går
der ikke møl i det, Kr. IV. 384. 410, Alm.
IV. 157. 21, Sgr. VII. 80. 497 ; skal hons
vejes i sæk, se I. 750. 41a; ungdommen
30 vejes, Daae II. 128, sign. endnu Strackerj.
II. 41. 310; sidder man på tag af hus,
som er 3 gange flyttet 1— nat, kan man
se ind i fremtiden. Nyland IV. 55; slås
lud over husstok, inden kreaturerne luk-
kes ud, Wille Optegn, s. 187; om natten
tages varsel af dromme, efterat man har
spist salt, o. 1.; kan man se hekse som
skader og ravne, Wigstr. II. 120; skinner
solen ikke, Z. f. M. II. 422.66 (Tyrol);
40 plojer man, bløder jorden, Mélus. III. 1 95
(Bretagne); kan man ej bage kager, vand
bliver blod, Garnett Women 1.116 (græsk)
;
alt forhekset rører sig og kræver at løses,
Z. f. M. IV. 285. 289 (Schweiz) ; malkes
den dag en fortryllet ko, løses en sjæl,
Grimm Sagen 1.3.131; skal man så frø,
Folkl. Journ. IV. 222. 23 (Cornwall), sætte
bonner, Amer. Folkl. V. 124 (Arkansas),
skal born afvænnes, Harl. & Wilk. s. 156;
50 æg lagte 1— rådner ikke, Z. f. M. II. 54,
sign. Mélus. 1. 141 (Sicil.), 144 (Frankrig);
at slagte et dyr, bringer ulykke, Mélus. III.
277.18 (Vosges); den, som bryder 1—
s
fasten, straffes, Z. f. M. II. 56; Gnostiker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
