Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede —ledi«; 391
kan de underjordiske have taget, se Kr.
Sagn I. 117; jfr. Aasen, leita, ligeså isl.
:
gjeminel-, om-. — 2) a let ham o fæjl
væj (D.), ellers altid føre el. følge; jfr.
Aasen leida, isl. lei/^a, føre ved hånden.
2. lede, no. liJ9 æn (Vejr.; Elst.); Iej9
æn (Søvind s.); {le] (Agersk.); fo I— te,
føle uvillie, væmmelse ved ; hå lijd te jæn
(Agger); se brød-, hjem-, mad-.
ledeko, no. Iij9ku æn (Bj. h.) koen,
som fører kobbelen, se trækkeko.
Lede-Lars, no. skældsord til mand;
tto, de komdr haj, Li-Las! (Vens.).
ledelig, to. bio. ,lisom vi stor å sitjer
nier ittji, — de æ da bløvven å liddeli
sto hwol", To Nov., ligesom vi slår og
ser ned i den, det er da bleven et tem-
melig stort hul; de æ da é Udøli hu dæj
hor (Vens.), sagt om en nilhest.
ledelse, no. Ii9ls æn (Vens.), få,
hal — te, modbydelighed for, t. eks. mad;
de si, gåt nåk uk, man ne mæ we, hwa
moqworn hon ær, så ho mæ ilywal Udis
te a (Vens.); jfr. 2. lede.
ledeløs, to. Zetøs(Vens.); léjdøs (Sø-
vind s.); leløs (vestj.); læjløs (D., Malt,
Andst); lejløs (Ågersk.); Iej9lds (Ang.) —
1) = rgsm., løs i sammenfojninger, om
trillebør, høle m. m. ; knywi æ leløs; haj
fjor å wrerihr, som haj wa leløs (Vens.). •
— 2) no. en græsart, enodium coeru-
leum Gaud., J. T. 77 (Jyll.).
ledemod, -mon, no. Iem9n é best. -t
flt. -3r (Vens.); léjmpi et (Søvind) ; leJ9mon
ed best. -mont flt. -mondr (Heil.); lejmor
et -9r (Agersk.) ; lejmbl et -tndhr (Bradr.)
;
læjmon, -mor et (Ang.) — et led på legemet,
lem; ål min læjmorgr vur i restdn (An-
gel) alle mine lemmer kom til al ryste;
se 3. led 1
;
jfr. Aasen, lidmot ilk., mnt.
lilmate, Sch. Liibb.
-leden, tf. se for-; jfr. lide uo.
leder, no. leddr æn, ler æn de gi.
(D. ; iMalt, Andst) ; lei æn lejd (Søvind s.)
;
Ihr [f](?) (Vens.); led c^e (Hvejsel, Rå-
rup); læJ9r æn (N. Sams) — bjælken
langs jorden på bindingsværkshuse, i
hvilken , dokkerne’ er lappede (Andst);
leq lei (Søvind s.) lægge lederne på syld-
stenene ; no ntjj led (Hvejsel) ; tømmer-
stykkerne under gulvet, hvorpå gulvbræd-
derne hviler (D., Mali); bjælkerne, hvorpå
broplankerne er fastgjorte (D.); lang
bjælke, der hviler på skråt nedrammede
pæle, for al ålehammene kan sælles i
dybere vand (N. Sams) ; tremmer i bund
af seng (Vens.); jfr. pil. leede, Schulze,
dortrin; lejt, lejre; gulvlejre, murligger.
ledersten, no. ledstipn flt. (Hvejsel,
Rårup) syldsten, hvorpå husets mur op-
føres; se lejelræ.
1. ledes, uo. lijds ft. -t (D.), t. eks.
a lij9st ve 9t (D.) , væmmedes ved det;
se 2. led.
2. -ledes, se ander-, nogen-; jfr. Aasen,
leid, led, vej, farvand; meget fordunklet
i betydning 5. måde, vis: nokorleis iste-
delfor: nokor leid; se -lunde.
ledestund, no. i udtr. li9dston9n æ
?å?^ (Randers) o: den tid, man leder efter
noget, falder lang.
ledesvend, no. lesvæn el. lersvæn
flt. (Agersk.); lesvon (Sundev.) ledsager
bruden tilhest, når hun kører; tilfods,
gående hver på sin side af hende, om
hun går; det er tillige navnet for de
andre ungkarle, som hjælper „bord-
pigerne" med at gå for borde (Agersk.);
se Fb. Fra Heden s. 93. 95; jfr. befel,
ridende svende.
1. ledevand, no. lægemiddel: der ud-
leveres spir. vulnerarins (P.).
2. ledevand, no. læjwan (D.) ; lejtcan
(Søvind s.); léwdj (Vens.); letvan (Agg.),
gerne: æ I
—, en sygdom i ledene, =
rgsm.
ledgab, no. IcBJgaf æn -(jéjf (D.)
indkørsel til en hegnet mark, forsynet
med led — lejhål æn (Andst).
ledgræs, no. J. T. 79. 89 [læjgræjs]
(Mell. Slesv.) padderokke, equisetum L.
;
ojentrøst, euphrasia officinalis L. (Ålb.).
ledhamle, no. lehamdl æn -hamhr
(Mors) — ligehamle.
ledharve, no. to ved et led forbundne
harver, Sgr. VII. 240. 11,3 (Rougsø h.).
ledhæftet, to. Ie’hbivt9 (D., vestj.);
Ie’hdwt9r9 (vestj.) — en kniv til at lukke
sammen, jfr. standkniv.
1. ledig, to. i enkelte talemåder: fdj
få dæn ledig9 rak9! (Søvind s.), fy for
den lede rakker! udråb, som udirykker
stærk skuffelse; jfr. htsk. leidig i udtr.
der leidige teufel ! se lebendig.
2. ledig, to. Ied9 (D., Lb., Tved s.);
Ier9 (Holstebro) ; le (Vens.) ; leJ9 (Søvind
s., Tåning, Gjedved); lær9 (Bradr., Vals-
bøl); ler9q (Fjolde) — 1) = rgsm., uhin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
