Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 ledige —lege
dret, ledig, uden at bestille noget : han
^æ leJ9 (Gjedved); hqj æ Ids å le (Vens.);
løs å lejd, leq lejd (Søvind s.); ligeså
Bradr.; i le kdl (Vens.): 1) ugift, 2)
uden plads ; é le mejssk (Vens.) ugift
person; et par lerøq ydq (Fjolde) heste
uden seletoj ; æn ledø o løs pæso’n (Lind-
knud); dær ær æn plas le; do skal oh
sic, hon æ le (Vens.). — 2) d Uyw ledd
en slags kloge folk, som kan sætte for-
vredne lemmer i led; jfr. plt. ledesetter,
Schiitze.
-ledt, tf. se af-, op-; jfr. l.lede uo.
ledtog, no. ~ rgsm. ; i udtr. som:
hOfj war i letoq mæ di qJ9r (Vens.).
leende, no. Ie9n (Agersk.) latter.
lef, no. se løbe.
lef, no. kælenavn til et føl (s. d.):
ve jæn , hlyw jæn led9 (D., vestj.) blive lo foe^a Uf, el. lef, kom lef! (Lild s.); Iyv9,
fri for en, en kvit; han æ fåfb’t mæ
æn kdl, han il ka hlyw lejd (Søvind s.)
han er forlegen med en karl, han ikke kan
blive kvit. — 3) tom, æn led9 uw9n (D.,
Lb.); æn lær9 hikår9 (Vlb, Mellemslesv.,
Bradr., Fjolde). — 4) en kniv kan være:
led9 i æ læj, en skrue kan gå led9 (D.)
løst, let, modsat stram. — Jfr. mnt. led-
dich, Sch. Liibb. ; htsk. ledig, fri for hvad
der besværer; u-.
ledige, uo. æ æ glå, te æ æ hlbw9n
dæn hæhmos led, bleven skilt ved den;
å, led mæ wej 9n! skil mig af med den
(Thy, Agger) ; se 2. ledig 2.
leding , no. krig ; i folkeviserne
:
lejding, se Kr. I. 334.6. 13, 342. 15. 16; jfr.
isl. leicVangr, hak., udrustning af skibe
og folk, som pålå almuen, Fritzn.^-
ledkniv, no. leknyw æn -knyw (vestj.)
;
lekniw æn -kniw (Andst) — foldekniv.
ledmyg, to. læjmyq (El bo); lemiq
(Mors); limiq (Holstbr., Agg.) ; lem9 (D.)
— bojplig i leddene, ydmyg; hlyw lemi i
æ hiJ9n; æ trowr di row wel go noj
lemi i æt9rmæjda (Thy); æn letm kål (D.).
ledpæl, no. læjpæl æn -pæl (D.);
flt. -pæhr (Braderup); læJ9pæl i -pæl
Samsø) ~ rgsm.; pige fortæller sin hem-
melighed til 1 —, Kr. Sagn IV. 517.67,
se kakelovn, ovn.
le-drag, no. Ie9draw [et] (Sundev.)
mejetoj med kroge.
ledskede, no. [læjske] æn (Ang.)
kaldes de tyndere tværstykker mellem
endestykkerne af et led; se Hag. ske.
ledstabel, no. læjstafdl æn (Angel)
endestykket i et markled; se Hag. under
stabel.
ledstang, no. læjståfi ^^ -ståti ^^•)
stang til at hænge mellem ledpælene.
kåm lyv9! (Støvr. h.); jfr. nfris. løf, Outzen.
lefle, uo. læfdl læfl9r læf9l (D.) i
udtr. o I— mæ jæn, stå i usommeligt
forhold til en ;
jfr. mnt. lef to. kær, Sch.
Liibb.
leflekvind, no. læfdkwin (D.) =
læf9lmær (D.) utugtig kvinde.
leg, no. se læg, lægd, læge, løg.
1. leg, no. lijaq de (vestj.); leq de
20 (Agersk.); lek et (Braderup) — yngel af
fisk, el. i fisk; jfr. htsk. laich; frø-.
2. leg, no. Uq i best. -i (Vens.); lipq
æn liJ9q (D., Andst, vestj., Thy, Mors);
leq el. leJ9q æn (Søvind s.); ligq hak.
best. -9n flt. Ii9q (Tved) ; leq et leq (Ager-
skov) le9k et lek (Bradr.; Ang.); U9k et
(Fjolde) — 1) leg, som born anstiller;
„de so hdt9 skit nåk uw få dem, få
hwa ej de ku hlyw åpå liqi, de ku di
30 ene så Uq wæ’^ , Grb. 186. 18; dæj, dær
æ mæ i liqi, skal ås9 ha nu9 å
(Vens.) ordspr., ordet bruges i Vens. kun
i en enkelt tim., se skotte. — 2) go te
UJ9q (Lb., Sall., Hmr., Hanh., Thy, Mors)
= legehus, legestue, offentlig dans for
unge; dær æ lipq dær, ivi wa te liJ9q
ia’s (Mors). — 3) mål, fristed i leg (vestj.);
„have leg", siges om det parti, der er
inde i langbold (s. d.). — Jfr. Aasen,
40 leik, isl. leikr hak. ; Adams-, enke-, inde-,
jule-, pante-, tand-, ude- u-.
legat, no. „dannerkongen han lod
lagater skryv’", Kr. II. 208. 6, breve?
1. lege, no. Iij9q æn -9r (D., vestj.);
Iij9q æn ljeq9r (Mors) ; Ijeq æn ljeq9r
(Vejr.) —= det almindelige navn på vilde
blomster, bruges sædvanlig kun i flt.
;
jfr. blomme, dusketoj, rose; ordet synes
at kunne henføres til løg, jfr. J. T. s. 45
:
50 SV. kabbelok, se Skytts h. 105, kabbe-
ledstolpe, no. Iæj9stålp i f\i. -stålp9r j
leka; dansk: kabbelege el. kabbeleje;
best. -n (Sams) ; léjstålp æn -9 (Søvind j
blå-, brude-, bygsæd-, eng-, fur-, fåre-,
s.) = rgsm. i gjøge-, gule-, gase-, helmisse-, Holmbo-,
ledsætter, no. Iæjsæt9r æn (Valsb.) hugge-, hvid-, kabbe-, kabbelukt-, kjær-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
