Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 lenk—lerken
lenk, no. se lænke,
lenne, lo. se linnig; uo. se line.
lennejan, no. se lineal.
lennek, no. se lemmike.
lennels, lennes, no. se linnet,
lennet, no. se lineal, linnet.
lennetræ, no. se lineal.
lens, to. lens (Lild s.); letale el. lerjs
(Vens.): ?g}^s (Vejr., D.) — læns; øshgddn
lem (Lild s.) ;
pompi æ letis (Vens.) tom
;
æ påri æ leqs (D.) ; også le^k el. letfs få
pæti (Vens.) ;
„di ar ha gu løst te å få
ham pomp9 leqs" , Grb. 181.9; jl’r. holl.
lens, tom.
lenning, no. lemri (Ang.) siges altid
om soldatens dagpenge, er vel sagtens:
lonning.
lense , uo. å lens ur (vestslesv.)
tomme ud.
lenskof, no. se linnedskuffe.
lep, no. se læbe.
lepning, no. se lapning.
ler, no. se leder, læder: uo. se lede.
ler, no. lijdr rfe(D., Andst,Thy, Mors);
li9r de hest. -d og -i (Vens.) ; best. Udrdd
(Tved); led de best. leardt (Søvind s.) —
— 1) = rgsm. ; en jordart; skiddn lipr
(Malt) kalkfri ler, mest ovenover mergel;
kweqd lijdr (D.) ler med vandførende
sandlag; „når a bare kan få æ hænder
i æ ler", sagde de gamle, „så skal a
nok redde mig"; om piger kunde siges:
„penge har hun ikke, men hun er god
til æ ler", Kr. Alm. V. 16. 34 o: til at
gore potter; ler til potter ligger vinteren
over ude, Kr. Alm. V. 13. 32: hvorledes
lervægge opsættes, Kr. Alm. III. 4. 6; mure
af stampet ler, sts.III.14.29. — 2) mergel;
gi lijdr (Thy) mergle; se lim. — Jfr,
Aasen, isl. leir hak. og itk.; blå-, gjøde-,
hvid-, kvæg-, rød-, skave-, stylpe-, trille-.
lerblandet, to. Ujørblæn (D.) =
rgsm.
lerbund, no. lijdrbon æn (D.); Ijer-
boj el. -buj (Vens.) =^ rgsm.
lerbænk, no. lijdrbærik æn (Mors)
glds. bænk opsat af ler og kampesten,
se pald.
leret, to. Ujdra (D.); Ijety (Vens.);
lerd el. Urd (Søvind s.) = rgsm. ;
jodrdn
æ så lerd op å dæn batik; hans stéwdl
æ bløwdn lerd bw å go i plajdrdt (Søvind
s.) ;
gori (gårdspladsen) æ så Ijérø (Vens.).
lergrav, no. lerdgraw el. lijdrgraw
æn -graw (D.); Ijergraw æn -graw (Lb.),
huk. (Vens.); lergraw æn -graw (Søvind
s.) = rgsm,; også mergelgrav, se ler;
kom ene få ne te Ijergrawdn! (Vens.); i
den bagvendte vise: jeg spændte to ler-
grave for min vogn, Kr, Molboh, 8.162.452,
se snakke bagvendt, l.krus 1.
lergrund, no. Ijhrgruj æn best. -dn
(Vens.) = rgsm.
lergryde, no. lerdgryd æn -grijådr
(D.); lidrgryjd æn (Lild s.); lergry æn -d
(Søvind s.) — rgsm.; lergryde indmuret
i væggen som kakkelovn, Kr. Alm. III,
35, 95.
lergulv, no. lijdrgul æn -gul (D.);
Ijergwbl æn -gwol (Lb.) ; Urgwol et -gwol
(Søvind s.); Ijergwbl e best. -gult flt.
-gwol (Vens.) = rgsm.; var i ældre tider,
endnu langt ind i dette århundrede sæd-
20 vanligt i bønderhuse, kan endnu (1889)
her og der træffes hos småfolk; i sfbw
æ dær lidrgudl, mæn hæn åjd bowdr
(bordet) ka dær såmtir wæ pekdd (bro-
lagt) mæ kåmpstin, fb de æ sjaldn, hidld
gudl æ pekdd (Lild s.); se Fb. Bondeliv
s. 34.
lerhat, no. Ijerhat i best. -i (Vens.)
j
brugtes som destillationsapparat ved bræn-
I
devinsbrænding til at sætte over kedelen;
30 som pibe anvendtes da et bøsseløb; „di
ku broq én stblgry (jærngryde) få cijl
å i Ijærhat mé én bøspijb te pijb" , Grb.
28. 3; til brænding brugtes æn swbt lidr-
hat lisåm. æn gryjd, sdm had bså æn
tréhat lisåm æn hwål skip, å æn bøspijb
ku bså broQds (Lild s.); jfr. Fb. Bondeliv
s. 83.
lerhul, no. lijdrhål æn -håhr (Andst)
lergrav, mergelgrav.
lerjord, no. lérjod de best. -rdt (Sø-
vind s.) ; Ijérjor æn de (Vens.) ~ rgsm.
lerk, no. se lærke.
lerkakel, no. Ijérkakdl i (Vens.)
en muret kakkelovn med en gryde hvælvet
over (Vens.), lerkakelovne af vind torrede
sten, hyppigst sat op i et hjorne. Kr.
Alm. III. 36. 96.
lerkar, no. lijdrkår æn -kår (Mors)
sort fad uden ører, „sætte", til mælk:
50 jfr. bolkar.
I lerken, no. lærkdn fl?n -sr (D., Andst,
Lyne s., V.Vedsted); lærkdn et -dr (vest-
slesv., Bjert, Tinglev, Bradr,); lirdk et lir-
I
kdr (Fjolde) — tallerken; trætallerken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
