Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 P les— letteværk
les, uo. se læse.
lesben, no. se læsebarn.
leskaft, no. leskawt et -skawt (Ager-
skov, Bradr.) — rgsm., jfr. høle.
let, to. læt flt. læt (D., vestj.); læt
flt. læt (Heil. h.), flt. let (Søvind s.); læt
flt. let (Vens.); lædt (Ang., Valsb., ialfald
med eftertryk); læt flt. læt (Braderup);
komp. lætdr, superl. læpst (D.); letdr,
let9St (Vens.) ; let3 letdst (Søvind s.) ; læ- lo
t9St bio. (sts.); Iæt9 lætøst (Sundev.) —
1) som har liden vægt (alm.); så læt
som æn fåwl, æn fiJ9r (D.); så læt som
an fjer (Vens.). — 2) svag, kraftesløs;
æn læt kål (Malt), en dårlig arbejder;
læt jp9 (Søvind s.) dårlig, sandet jord.
— 3) magelig, let at overkomme: æn
I — arb9d (D.); de æ læt gor, han hår
gråw læt ve 9t (D.) ; ka do? — ja, læ9t
!
(Vlb.); æ hær lædt di pæri (Ang.); de cp20
så læt som å tæj æn mæjassdwn i æ hun-
daw (Andst); så læst som å by æn groan
vå9n (Ang.); æn læt saq; de æ så læt
som éti9n teri! (Søvind s.). — 4) fri,
ubesværet; læt får æ bryst; æn læt sin
(D.); læt om hjqt9, læt te bjéns (Vens.);
han sprefpr så læt som dæn fåwl, di
kåUr ku (Andst); haj æ så læt som
dej fåwl, di kah kowdn (Vens., alm.) el.
som 9n dejtdr9 i 9n spqf wqj el. som 9n ao
låp åpå 9n tirstek, se lerovn. — Jfr. Aasen
lett, isl. léttr; htsk. leicht; od-, u-.
-lét, tf. se 2. le, uo. ; for-.
letfærdig, to. lætfare (D.) = rgsm.
lethør, to. læthør (S. Hald h.) som
hører skarpt.
lethørende, to. lethøri (Vens.); læt-
hødn (Korrup. Randers egn) = lethør.
letlært, to. Ilætlæ9r’] (Valsb.) lære-
nem (s. d.).
letne, uo. Iet9n letnar let9nt let9nt
el. letant (Vens.) = lette; let9n sæ (Vens.)
1) lette sig fra sædet; haj bdjønc å let9n
åpå’ sæ; letøn dæ, Las! opfordring til
at flytte sig; 2) løfte sig, om dejg; deji
æ letdnt, jfr. hovne; nær de æ lætn9st
(Lild) om brød , når de har løftet sig
;
a ska læt9n dæ åsté’! (Vens.) o: jeg skal
sørge for, at du kommer bort i en fart;
de let9nt sktjjm (Vens.) o: det klarede op; sn
se Aasen, lettna; jfr. fæstne, gotte, rigne.
j
-letning, no. se for-; jfr. lette. |
letnemmet, to. letnæma (Vens.) =
rgsm.
letræ, no. se lejetræ.
letsindig, lo. lætsim (D.); lætsendi
(Vens.) ; lætsim (Sundev.) ~ rgsm.
letsovnet, lo. lætsown9 (D. ; vests!.);
letsownt (Vens.) — som sover let.
1. lette, uo.
læt -9r -9t -dt (D.);
lædt -9 læ9t læ9t (Tved)
;
læt -9r -9t læt (Støvr.);
let -9 let let (Søvind s. ; Elsted) —
1) gore noget let; dk let9 méj, nh én
hd si hjdli gåt skawt9t (Søvind s.) o: det
gor arbejdet let. — 2) løfte op, ka do
læt ham frå æ jor? — han læt9t o æ
hat; læt sæ i æ sæd, i æ sæt^ (se skulder)
;
ud o læt el. løwt æ rus (vestj.), for al
se, om der er fisk; læt låq9t (Støvr.);
„han læhted sæ fræ e stuel, trak op i
hans bowser, sat sæ igjen, spøtted hans
skroe ued å lovi^ we gilik", Blich. Bindst.
;
han h9gynt å IH ve’ sé; han ku åh let
se ow stéj9t (Søvind s.). — 3) bringe en
til al skynde sig; a ska læt on9r dæ,
læt dæ ornr æ bon! (vestj.) truende til
den, som er for langsom; læt jær let,
kål! (D.) skynd jer; a ska si, om a ii
’ka let din skarikd ! {^øvmå s.); Ut9n dæ.
Las! (Vens.). — 4) om vækst hos græs
og korn : æ grø læpr sæj (D.) ; æ rdw
læpr sæ gåt (Malt) vokser. — 5) om
vejret, klare op; æ tåk læd9 (Sundev.);
æ od læt9r (vestj.) når den driver sålangt
frem, at den ikke er jordfast. — Jfr.
Aasen letta; isl. létta; se letne.
2. lette, no. æ læt (D.) = letteværk
(s. d.); se lotter.
lettelig, bio. læph (D., Andst; Ager-
skov); læth (Søvind s.); tæj læpU ve mi
sæh hån! forsigtig, lempelig; han gor
40s(l I
—, sagte, uden lyd; de gor lætdh
mæ ham, han lager sig arbejdet let, se
Peder; lojt dæn tey Iæt9l9 ! (Agersk.) for-
sigtig; én ska ém9 (immer) la én saw go
læth (Søvind s.).
lettelig-fis, no. se stræbeskid.
lettelse, no. læpls (D., Thy, Mors);
let9ls æn (Søvind s.) — 1) = rgsm. —
2) letteværk (Thy).
letter, no. i udlr. fo æn læpr o
(D., vestj.); også: æn lætn9ii; haj ær
åpå lætdn (Vens.) o: er fuld; æn læd9
(Sundev.) en lille rus.
letteværk, no. lætwærk (Vejr.) ind-
retningen, hvormed den øverste mølle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
