Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 levedag—levende
i tugthuset; ordet henføres Nyrop V. Sk.
s. 69 til lev, brød, altså ikke et brød at
leve af, men et dobbeltudtryk.
levedag, no. = rgsm., i udtr. som:
no hbr a dhr høt tnaq i min léwdaw!
(Vens.).
levefør, to. Idwfar9 (Lb.); lowfør
(Holstebro) ; lowfærd (Vejr.) — levedygtig
:
se 1 — ud, ud til at kunne leve.
o: letsindig, lystig; haj æ glo we, haj\
ce løwi, om den lystige; no løwdnc, noget
i
levende (Vens.); han ska nåk kom lowm\
frå æ gor (D.) spøgende udtr. om en,
man venter skal tvinges til at sælge; jfr.
oldefader; a ve’9 aldriq mit lowm el.
Idw9nst9 ro (Hors.) el. met løwsndds ro\
(Søvind s.), I6wn9st9 rå (Agg.) o: ikke]
noget som helst råd ; dær gor lomn
levefår, no. lowfgr æn = flt. (vestj.)iocB fesk (veslj.) maddiker; jfr. gåden:
får, som skal leve vinteren over; se
slagte-, gjæv-.
levegris, no. løwgrijs i (Vens.) gris,
som er bestemt til at leve; hyppig i tim.
haj æ gu te å fåri løwgrijs o: er kalve-
knæet; haj ær ehc gu te å f— I — o:
er hjulbenet, thi grisene fanges og fast-
holdes med benene, se levelam.
levehøved, no. l6ivhow9d æn -9r
(D.) kreatur, som er bestemt til
leve.
levekalv, no. lowkal æn -kal (D.)
kalv, som er bestemt til at leve.
levekål, no. lowkål æn (vestslesv.)
en St. Hansurt, -kål (s. d.) , der sættes
op ved bjælken, for deraf at slutte, om
gamle msker i et hus skal leve; visner
grenen, dør de.
levelam, no. lowlani et —- flt. (Støvr.)
en aften jeg gik i mudderdam,
seks levende ud af den døde kam,
Sgr. IX. 218. 694,
o: maddiker af et ådsel; når man sagde]
til en fisker fra Norsminde en dag, da
han for ondt vejr ej kunde komme tilj
havs: „nå, I er da levende endnu!" sva-l
rede han: ^a, ldw9n æ’ vi, mæn vi for\
it ræt møj te fø9n!" Kr.IX. 107. 144; djæ-|
at2ovelen, som er hidkaldt, kan ikke jages
bort, uden han får jénteq løw9nc de frå
gor, så tog han et svin, Grb. 182.30; i
en gåde bestemmes tiden (s. d.): når de
[det] døde begraver den levende, Sgr.
II. 77. 401, VI. 24. .320, 56. .518, jfr. Folkl.
Journ. 1. 39. 8, Urquell 1. 132. 15, III. 75. 107,
Keller, Erz. aus altd. Handschr. 482. li o:
når asken om aftenen rages over ilden;
jfr. om stedet, Black s. 182: where the
lam, som skal leve vinteren over; ^wssodead & the Hving cross (Skotl.) o: en
te å ta I — ud (Støvr.) siges om krum-
benede msker, fordi de enkelte lam i
flokken, når de gribes, tit holdes fast
med benene, også med en spøgende
hentydning til, at de små løber Igennem,
se levegris.
Iev9ls (Ang.) levning.
levelse, no.
se leve.
levemåde, no
ldw9måd (Mors)
;
løw(d)mo æn hest.
æn (Søvind s.) -
lowmåd æn (D., Thy)
;
færge, jfr. W. Gregor s. 80, Ghambers
s. 110; i en anden gåde: hvor den døde
jager den levende, o: kammen lusene,
Sgr. IX. 189.568, Landst. 812.45; klokker
og reb, Vårend nr. 86 ; se menneske, tid
;
den levende spiller død, se Kr. IV. 313.412,
Sagn III. 490. ,56, V. 122.78, Sgr. IV.
228.720; jfr. jærnhandske, Thiele 11.143,
Wigstr. II. 337, Runa II. 1, Afzel. Sagoh.
lowmår æn (Vejr.) ; 40 III. 117; Kosakker skærer lår af levende
må9ti (Vens.); løwmbi
madvarer, spise og
drikke ; wi fæk æn gu léw(9)md (Vens.)
kost, fortæring; vi war in i æ krowr å
fæk wos nøj lowmår (Vejr.) — nøj å low
å; nær æ pan snor9r, æ flask kluk9r,
så 9r 9t tæfn te lowmåd (vestj.) o: så
kan man vente at få noget at leve af.
levende, to. lowdn (D., vestj.) ; lew9n
ko, Kr. Sagn IV. 104. 14; 1— kalv flået
af råhed, Kr. Alm. V. 276. 721, Kr. VIII.
322.547, jfr. Bruzel. s. 95 ;
1 — kats poter
afhugges, Kr. Sagn IV. 589. 74; 1— muld-
varp flået til trolddom, Kr. VI. 361.77;
dens poter afhugne, Kr. Sagn IV. 590.86,
jfr. Urquell VI. 40. 25, dens skind til penge-
pung; 1 — brændt rotte middel mod epi-
lepsi, Urquell V, 290; en levende mus
(Tved s.); løwi (S. Sams) = rgsm.; op so hakkes isønder og spises for at kunne
han løw9n ind’ ? a trow9t, han iva, dø få
mam hær9ns ti9 sin (Søvind s.); „ær
haj ehc Ibm ino’ ?" — „nej, haj æ døj,,
de æ så’ mån9r or sin" ; haj æ så løwi
„ligge tor" (s. d.), Sgr. VIII. 117. 496,
el, levende rottes hoved afbides, Rååf
1.131; flå præsten på Sejrø 1—, Kr.
Sagn IV. 122. 65; 1— begravet af van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
