Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lisre— liL’o-men il5
ken ehn helle liigh åpå hans klawen",
Jyd. I. 6. 1 O: hverken ende eller måde
med hans klagen; liq få liq (Søvind s.)
—- rgsm.; a hor oh cæj hans liq; de
ær U9n liq; Liq få liq, om wænskab skal
hbhs; de war ene midr dn liq få liq;
no sto wi åpå liq, lisom Fla (Flade)
præst å hans røcsr (Vens.) siges, når
man i kortspil har lige mange streger;
i stedremser: Sjoyom e\. Sjovang, dæn ær
urdu liq (Øst. Hojst. s.); [ij Bjærndrop
har di end liq (N. Lygum s.), Kr. IX.
125.326-27, Ordspr. s. 529; jfr. Aasen,
like, isl. liki; se ligemand; jævn-, ved-.
5. lige, uo. liq -dr -9t (Andst, vestj.)
— 1) gore lige (Andst, vestj.). — 2) liq
-dr liqt liqt [Nens.), ligne (s. d.); di liqdr
hwarajdr; hqj liqdr dæj fatd Pjenotus,
Kr. IX. 2 1 0. 2G ; drærii liqdr hans for,
piqdn he mudr; do liqd dej for, som do
ku we q/r uk å hans røw mæ dn hor-
swøb el. dn Qlswøb; do liqdr i ustapd
farbror (Vens.); også: de liqdr en teti
å nec de; de liqdr ene notdq å skab dæ
sont (sts.).
ligebræt, no. „liegibræt", J. Saml.
IX. 343, tækkeskovl (Sall.).
ligedan, to. liqdan (D.); lidan (Sø-
vind s.) — ens, liqdan i beqd ændr (vestj.);
„de war ene liqdant di to ster" , Grb.
08. ,54, det var ikke ens de to steder;
„hwada’nt æ. do tdpas no?" — „a æ
liqdant" ; de æ liqdant (Vens.).
ligefrem, to. bio. liqfræm (D.); liq-
fram el. -frqm (Vens.) ; liq- el. Ufram
(Søvind s.) — rgsm.; æn liqfræm man
(D.); de liqfram falc å sæ sil; de æ
sont i liqfram maj; hqj æ liqfram uj
mæ’ hér (Vens.) ond ved hende; han er
ligefrem en Herslever, Kr. IX. 1 10. 178 o:
en slet person; H— en by i Fredericia-
egnen ; han æ lijfram ek tej dr å tvær
i huws tnæ (Agger).
ligefuldt, bio. — rgsm.; hqj fæk
liqfulc hans dil (Vens.).
ligefødning, no. jævngammel med;
min kone og den kone var ligefødninger,
Kr. VIII. 18. 39.
ligegodt, bio. alligevel, dog; a ska
liqyåt fåtæ’l jær nåwdt (D.) ; han tva ’•
Ugåt it så moj døqti (Årh. egn).
ligegyldig, to. liqgyld (D.); ligyldi
(Søvind s.); liqgyldi (Vens.) — rgsm.
ligehamle, no. liqhamdl æn -hamldr
(Mors, Thy); Udrhamdl æn -hamldr (Lild
s.) — svinglerne på den bevægelige ham-
melstok, hvormed trækket liges for hestene;
således må nok tydningen være, men her-
med er ikke den gådefulde form fra
Lild s. forklaret. Mb. har leghamle, se
ledhamle; go o lijqhamdl (Agger) have
lige meget at trække.
ligehen, bio. han æ såddn så liq
<hen (D.) o: ligefrem, også: enfoldig.
ligekjær – rgsm,; i forskell. tale-
måder : liqkær ær åhr swår kær (Mors),
1— er ikke synderlig kjær; likid fæk et
hans hyk so, få de huj han likid, Sgr.
II. 126. 6.33, el: derfor havde han intet
til sine får om vinteren, Sgr. III. 138. 774;
likar so et urdn jæn kar (kærne), å dæn
grur (groede) et, å de håj han åse li
kar, Sgr. III. 169.923.
ligekuloret, to. ensfarvet; di wa
liq el, liqkulørd (Vens.).
ligelig, to. liqld (Søvind s.) — rgsm.
;
de hløw dtlt liqdld iniél dæm (Vens.).
ligemand, no. liqman æn (D., veslj.,
Søvind s.); liqmaj i best. -maj (Vens.) =.
rgsm.; do ka skot (spøge) mé di Uqmqj
å ene mé mé", Grb. 55. 24(); gåde: var
æ de, vi’ ka få å se vær date, æ koti
ka kon sjæhn få å se, mæn Våhær aldriq ?
(N. Slesv.); hons æ de, do sicd hiva da,
mdn korjdn sied sjahn ? (Vens.) ; denne
gåde er meget udbredt: Norge: Land-
stad 812. 46, Haukenæs II. 178.37, VI.
195. 22; Sverig: N. Vadsbo nr. 65, Z. f,
M. III. 346.30; Tyskland: Simrock, Ralh-
selhuch s. 90, Zingerle, Sitten s. 274. 4(>
(Tirol), Z. f. M. IV. 393 (Krain), sis.
376.51 (Måhren); Holland: Ndl. Volksk.
1.207.28; England: Halliwell, Pop. Rhy-
m.es s. 143, Z. f. M. III. 13. 14; Frankrig:
RoUand, Devinettes nr. 258, Mélusine 1.
256. 30; Spanien, Italien, Rriz, Endevi-
nallas nr. 106; se endnu: Weimarsche
Jahrhiicher V. 331.
ligemange, bio. limand (Søvind s.)
i udtr. som : de æ mæ limand ! o : det
er mig ligegyldigt =; de gir liqmand!
— de gir liqmand (Bj. h.) det giver ligeså
meget, f. eks. ved addition.
ligemeget, liqmoj (D., vestj.); lik-
modl (Angel) = rgsm.; de æ mæ liqmoi
(D.) o: ligegyldigt.
lige-men, bindeo. „hon leqd te flød-
høtdn, litndu hon ku dém te" , Grb. 79. 69,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
