Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4-20 lij^gehat—lighed
leje; leq si atdr (D.) — rgsm. ; haj mat
leq sæ ej i krlmvd o: tage ophold i
kroen ; haj ho lo sæ ætør å awl row9r;
hon Id sæ ætar i maj o : bedrev hor
(Vens.); — 1— sig ned: leq se np
(Søvind s.), om en kvinde , som skal
føde; — 1 — sig til: han leqar si bar
te, nær han korner hen (D.) o : bestiller
intet; — 1 — sig ud: leq sæj ud (Malt)
1) blive fyldigere, 2) mæ jæn, blive uensio
med ; leq se ui mæ falk (S(3vind s.) ; do
ho lo (læ uk; hqj Id sæ uk mæ dl falk;
—- 1— saramen: hpnt ær i „å leq
satml" (Vens.) o: ved sammenlægning i
regnebogen; fig. han ka huwadd leq sanidl
o træk fræ (Agger) t>: han er et godt
hoved ; han lo samøl o tråt fra, sålæti
han håd æ fasit (Vejen) ^: gjorde i stil-
hed sine beregninger, til han forstod
sagen ; di lo sam9l om 9, forenede sig 20
til fælles arbejde om ; hon wa we å leq
tøw samd == rgsm. ; hon Id het sqqdr
satml (Vens.); — 1 — til: do må leq
let mijdr te’ — rgsm. ; æn ka et leq tel
o dr (Holstebro); de ka do leg te’ o
(vestj., Sall.) stole på; vi hå lo wds æn
lih jæn te: (Silkeb.) fået et barn; æ ku
æ gow9 o leq te o (vestj.) god at op-
drætte kalve af; a kan imsto få de fhl,
sts. III. 272.51.54; Porsborg Peder Bagge-
sens guld. Rosenholm Kalvø, Bjærg Brein-
liolm, Lærkenfeldt Bnnderiip og Kokhohn
el. Svingelbjærg kirke, sts. III. 275. (ja-Gfi,
291.29. — Jfr. Aasen, isl. leggja; mnt.
laggen, Sch. Liibb., htsk. legen; bjærge-,
bro-, for-, lave-, mage-, om-, øde-.
liggehat, no. leqhat æn -hat (vest-
slesv.) nathue til at ligge med.
liggehone, no. leqhqn æ.n -hons (Sø-
vind s.); leqhøn æn hest. -hon flt. -hons
(Vens.) =^ rgsm.: hcine, som ligger på
æg, jfr. skrukke.
liggende, tf. -leqdn (Ang.); kom te
lekdh (Ang.) komme i barselseng; se
senge-.
ligger, no. lekd æn (Sundv.) den
nederste møllesten; jfr. løber; se bund-,
land-.
liggesyg, to. leqsiq (N. Sams) senge-
liggende.
liggeæg, no. leqæq flt. (Røgen s.)
æggene, som honen ruger på.
lighalm, no. liqhalm de (vestj.)
halmen, hvorpå den døde lægges; det
skal være havrehalm, og brændes i ovns-
mund, J. K. 164. 18 (vestj.); den skal med
i kisten, hvad der levnes, opbrændes på
marken, mens den døde føres til grav;
a hd sjH Id dt te’; han hd Id S9 én son so fra den gård, hvorhen røgen trækker.
té’ (Søvind) ; æ p leqdr te’ (D.) åen får
islæg; wdjtrowd wa Id te’, frosset; haj
Id no te’ o : øgede summen ; haj hd Id
dæj kow te’ o: selv opdrættet den; haj
Id sæ 9 dwdskeq te, anskaffede sig; leq
te hgq9n o: dejne; de æ —, som hqj ka
leq te å haj —, løwn, så wé do de!
(Vens.) vel nærmest et slags edeligt ud-
tryk : nu har jeg svoret på det el. lign.
;
skaldet næste lig komme, Kr. IV. 390.477,
IX. 62. 686 flg., VIII. 341. .595, Almuel. IV.
89.253, 92.270; bindes i 2 små neg,
der støtter kisten ved kørslen, kastes af
ved byskellet, Kr. Almuel. IV. 92.273; på
første markskel, Thiele Overtro nr. 698
;
må ej føres hjem, Sgr. VI. 206. 42, jfr.
Sundt, Renlighedsstellet i Norge s. 47;
Willes.204, Liebr.VoJksk.316.42; Caval-
1— ud: leq æn mark ud (Thy) til græs-4olius Warend I. 192. 477; Wuttke nr. 739,
land; han ka såda’n leq 9t ui (Søvind s.)
O: fremstille sagen således, at den får
et helt andet udseende ; wet do leq pæydn
uk få mæ o : betale i mit sted ; hon mat
ha he cdwl lo tik o: gjort videre; hqj
lo uk om, de wi wa søjsrdr dl samdl;
haj Id så lætl uk om 9 (Vens.) gjorde
lang snak om; haj leq9 sæ uk mæ dl
falk (sts.) o: bliver uenig med; — 1
—
Strackerj. 1.47.47, Urdsbr. VI. 155, Ur-
quell III. 300 (Friser), III. 201 (polsk);
Mélus. 1. 320. 370. 455 flg. (Frankr.), Folkl.
Rec. I. 101 (Engl.), Andree, Parall. I. 83
(Bohmen), Ralston Songs s. 319; sættes
op ved lægterne, værger mod torden, el.
bruges til tække, Kr. Alm. III. 33 ; lægges
på bagerovn, skærmer mod ilds våde,
Thiele Overtro nr. 683; brændende 1 — ,
ved: leq æn diJ9l ve’ sæ (D., vestj.) tagesosét som „forspøg", varsler død, Kr. VIII.
til hjærte: — 1— øde: om forskellige
herregårde, „Gjessinggård den røde lagde
Hundstrup el. Hovstrup øde", Kr. Sagn III.
260.91.92; Timgård Vestervigs kloster,
341.595-96.
lighed, no. liqhiJ9d æn (D.) ; liqhjé
æn hest. -9n (Vens.); liqhei æn (Søvind
s.) = rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
