Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighesl—ligkiste ii21
lighest, no. kiikevare; hvor don
sés, varsles død, Kr. Sagn II. 347. 3. 5. 6.
lighjort, no. kirkevare (s. d.), se
Kr. Sagn II. 347. 6.
lighund, no. kirkevare (s. d.) tudende
hund, som varsler død; stor, hvid spø-
clse-pudel, som varsler lig, Kr. IV. 60. 78,
Sagn II. 348. 9, 384. 188, Thiele Overtro
nr. 672.
på Sams til at fæste klæde over kisten;
når kisten var læsset på vognen, fæstede
de hver et håndklæde over hver ende
af låget med knappenåle; disse blev af-
tagne, når liget igen løftedes af vognen,
Sgr. V. 158. 741; præstekonen mødte ved
kirkegården, bredte et stort, sort vad-
melstæppe med fryndser over kisten,
ovenpå var to hvide stykker fastgjorte i
lighus, no. liqhus æn (Andst) huset, io korsform, Kr. Alm. IV. 93. 275 (Hadersl.
Iivorfra en død jordes.
ligild, no. liqel æn (Åbenrå egn)
hhllig lue, sét over huse, som varsel om
dodsfald, Kr. Sagn II. 514.118.120, 556.304.
ligjomfru, no. kirkevare (s. d.) vars-
ler død, Kr. Sagn 11. 348. lo.
ligkiste, no. liqkist el. -kest æn -ar
(D., vestj.); liqcist æn best. -^n flt. -9r
(Vens.); Uqkejast æn -Jchtdr (Andst); liq-
egn); jfr. V^ille Optegn, s. 203, Stolt
Optegn, s. 126 med anm., Urquell III.
300 (Fris.); for 1— skal være brugt
kurve (s. d.), den ældre skik synes at
have været, at liget blev indsyet i „lig-
bleen", se Arnås. 1. 226. 27. 270. 601;
til 1740 begravedes døde i hampesæk,
Rochholz I. 193; 1 — kom først i brug
c. 1800, Urquell II. 101 (Bayern); ved
kht el. -kejst æ« (Søvind s.); likijdst cpw -9 20 snogens mund findes billedet af en 1-
(Elsted) — 1) = rgsm.; gaiml falk ha
’Ije liqcist stgi åpå Idwtd (Vens.); synes
i ældre tid at have hørt til husets udstyr,
se Blich.Vium 135: „en ligkiste findes i
beredskab hos hver mand", jfr. Fb. Bonde-
liv s. 302, undertiden et barns seng, el.
stedet, hvor manden sov middagssovn;
den gerrige kone sov om natten i sin
1 —, Fischer 242; hos 22 familier fandtes
Kr. Sagn II. 206. 10 o: dens bid er den
visse død ; i lognehist. : ål dæm snæjksr,
dær vil kom, di kun fo årbar o gyr
liqkistdr, o di sku vær spes te æ æn o
dryw9s i æ judr mæ æn rænhok, Gr. GI.
d. M. III. 197; synet af en spøgelse-lig-
kiste varsler død, Kr. IV. 246, Sagn II.
406. 272, 411. 289, 477. 518, Alm. IV.
1 49. 409, Thiele Overtro nr. 663, Bonde-
28 ligkister, Hiibertz Ærø s. 271; møbel i so son Hist. s. 153; ligeså, når man hører
præstegårde, som hos bønder, Bang, Præ-
slegårdsliv s. 102, se også Kr. Alm. IV. 87.
244.45, jfr. Hazel. Samf. f. Nord. Museets
Fråmj. 1890 s. 17, Kenders, s. 58, Strac-
kerjan S. II. ISO, P.Volksk. IV. 53; kisten
or altid malet sort; forsiringerne hvor-
igennem skruerne, der fæster låget, går,
alm. udhuggede metalsommerfugle med
udbredte vinger; i ældre tider sloges
en lyd, som når en 1 — slås til, J. K.
383. 17 ; lugt af 1—, Thiele Overtro nr.
666; eller hos snedkeren larm blandt
brædder, Thiele Overtro nr. 665 (alm.),
Kr. IX.60.672, Sagn II. 433 nr. 1
8 ; ligkisten
kan ved trolddom blive så tung, at bæ-
rerne ej kan slæbe den, Kr. IV. 200. 279,
Sagn III. 289. 21, IV. 20. 83. 84, 138. G. 10,
1 85. 37, 444. 81, V. 85. (50. 63, J. K. 266 øv.
kisten til med pinde, se Kr. IV. 248. 355, 4oGr. GI. d. M. I. 191. 236, jfr. Wigstriim II.
senere med som, jfr. Wigstr. Folksedor
s. 65, nu bruges altid skruer med store
hoveder; 1 — skulde tiislås, inden den
bares af huse (1601), se Kinch, Ribe II.
895; sommene løsnes ved graven, Gur-
tin Fairy T. 156; Snedkeren lavede i ældre
tid kisten i lighuset, Kr. III. 319; som
Jesus lå på siden, lægges den døde side-
længs i kisten, W^lgstr. II. 114; præsten
327. 334, Afzel. Sagoh. III. 101, IV. 171,
Haukenæs IV. 504. 506, Wolf N. S. 538;
er kisten tung at bære, varsles ublid
skæbne for den døde. Nyland IV. 38;
helgens lig vil ikke lade sig trække, Af-
zelius Sagohafd. II. 41, Bureus s. 182;
heller ikke Thorolf Bøgefod, Eyrbyggja S.
s. 62.30, Peters. Isl. Færd IV. 188 kap. 33;
en 1 — fyldt med kampesten begraves, hvor
og degnen møder for ,at tage liget ud" ; so fanden har taget den døde, Kr. III. 293.394,
degnen tegner på kisten den afdødes I
VIII. 317. 536, 321.543, Alm. II. 54. 137,
navn og alder, derunder et timeglas, et I 120.294.95.97.98, Sagn 1. 267.919. 20, IV.
dødningehoved, greb og spade overkors, 176.17, 184.35, 389, Grb. 196. 25, Sgr.
Blicher Vium s. 198; to koner tilsagdes |
II. 150, jfr. Wigstr. II. 150. 196, Bergh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
