Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
likke—lilie 427
plt. likken, Schiitzc, eng. lick; henføres
til gr. leichein, det samme.
2. likke, no. lek æn besl. -dn flt. -9r
(Vens.) mund , tunge (?) ; hon læ leksn
løb å we oU mir, hons hon snakar om,
9u som slæt ene.
likkende, to. i udt. så leksn æt9r
dty som æn so får æn lort (vestslesv.),
slikkende efter det o: begærlig, lysten;
også siges: de kåm han lekøn æpr, når
en person får noget for overmåde godt køb.
-likker, no. se honning-.
likketrængt, to. lektræn (D.) slik-
mundet.
likmælkspandekage, no. småhakket
flæsk brunes i pande, deri hældes en
vælling af pisket æg, fløde, lidt mel;
røres om, at der ej skal blive skover, og
spises med ske el. gaffel (S. Thy).
likomsæs, no. lekomsæ’sar flt. (D.)
;
lerikomsæ’sdr (Malt); han gor såmam I—
få’ ham (D.) =1) kredenser, dikkedarer
(s. d.); 2) også krogveje for at nå et
mål; nær åh I — mæ 9t, el. ve 9t, æ
kom9n frå . . ., så kunde det gores i den
halve tid (D.) = alle anstalter, al snakken,
sinken osv. ; fremmedoid? hvilket?
-lil, glds. bruges mest ved indsmig-
rende tale, undertiden truende, er enkelte
gange betonet; dæprlel (alm. i Agger);
mandlil, Kr. VII. 353 o : lille mand ; også
som tillæg til egennavne: Maranlel, Kr.
IX. 2G2 (Brusk h.), Sagn II. 561. 322;
„Sessellil’^, Blich.Bindstouw; „Lantolille",
Sgr. II. 72; ,Stiglil% Kr. I. 61. 16, ,Per-
lil», Kr. Alm. II. 139, „broder-, Henrik-,
hjærte-, liv-, son-, søsterlille ", Troels
Lund IX. 436; se lille, bcirnlille, bror-,
datter-, far-, hjærte-, jomfru-, mor-, vor-
herre-.
-lild, no. se på-.
lilde, uo.
lil -dr lilt uh (D., vestj.); ft. tf. liht
(Agersk.)
;
lel -dr lek lek (Vejr.);
lij -9r lij li (Andst) —
1) klage over, have noget at udsætte;
han liht å, te hans part il hlow stor
nak (Agersk.); I— å’ jæn, anke på en;
de lelt han moj o ham får (Vejr.), det
havde han at udsætte på ham for, ligeså D.
— 2) formode, vente: a liler o, vi for
ræjn, a lilt nåk o, te de vil go såd9n
(vestj.); jfr. linte. — 3) tage skade: jeg
lilder i min del. Mb. efter Terpager, se
lille to.
lilie, no. lili huk. -9r (Tved) =
rgsm.; forskellige arter af lilium L., især
1. candidum; blomsternes blomst, ind-
kommet gennem klostre, Troels Lund IX.
440; liliesblomme Kr. 1.188.3; „hwar
hon jik å hwar hon stow, skul de grow
rus9r å lili9r æt9r her" , Grb. 102. \\) i
loæventyret; forekommer ikke sjælden i
folkevisen
:
alt på det sted, hvor Maria sad,
der vokste lillier, hvide og blå,
Kr. I. 198. 17;
Stedelils gård, den er vel kendt,
den er med roser og lilier omhængt,
Kr. I. 225. 8;
Der stander syv lilier udi min faders
gård; ....
20 lad lilierne kun visne, når rosen jeg får,
jeg sørger mig ikke til døde,
Sgr. II. 148. 12;
hun plukker de lilier røde som rav,
deraf gorer hun Fredensborg en krav’,
Kr. 11.208.2;
ligeså] idt som der kan gro hvide liher
på mit bord, ligeså lidt kan du blive
salig, Kr. Æv. 372 ; omvendt, jfr. Z. f. M.
I. 34. 6, hvor stave gronnes til tegn på
80 skyld, se nåde, jfr. Liebr. Gervas. s. 112;
der stander en 1— i min mosters have,
jeg frygter det bliver en petersillie (s. d.),
jfr. Gr. GI. d. M. II. 149. 292; i en besvær-
gelse: der står tre lilier i min faders
hellige have, se J. Saml. IV. 116. 17, jfr.
Urquell II. 187; livsblomst, vissen el. af-
hugget er msket død, se Faust sagnet,
Simr. Volksb. IV. 94 flg., Urquell V. 143,
Wolf N. S. s. 357. 268, Liebr. Volksk.
40 179.153 (nygr.); Grimm S. I. 132.94;
K. M. nr. 85, jfr. kniv II. 221.28a; som
et billede på afdøde elskendes uskyldige
sjæle
:
der voksed en lilie på begge deres grav,
og de voksed sammen med begge
deres top,
Kr. II. 210.11, 211.15.16, 207.15;
der voksed to lilier på begge deres
bryst,
de voksede op over kirkekåm,
der skal de stande til gud holder dom,
Kr. 11.44.11, Sgr. VII. 4. 36;
jfr. Grimm Myth.^- s. 786 flg., Perger
Pflanzensagen s. 12, endnu kan henvises
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
