Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 ligsyn —likke
ligsyn, no. Uqsijjm æn (D.) og liq-
synsmæn (D.); liqsjønsniæn (Andst); Uq-
syn é best. -t; Uqsynsmæjdr; præsti skal
ha liqsynssædl en haj kåstd mol åpå
(Vens.) — rgsm.
ligtag, no. = lighalm (s. d.).
ligtale, no. liqtål æn -ar (D.); liq-
tol æn best. -»n el. -tål flt. -tohr (Vens.)
;
liqtol æn (Søvind s.) = rgsm. ;
præjstdn
hohr æn liqtål uwd we gramn (Lild s.) ; lo
haj hole dn swe liqtol (Vens.); to ting
drøftes, om 1 — er god el. slet {waq) og
hvad den koster (sts.); skæmtehist. om
1-, Gr. Æv. 111.97flg., Eftersl. s.202.152,
Sgr.XI.50.80, Kr. Sagn IV. 100.2; parodi
på en 1—, Kr. Alm. IV. 94. 279.
ligtog, no. liqtåq æn (vestj.) = lig-
skare (s. d.) i begge betydninger; som
varsel se Kr. 111. 311.419, VI. 286.336,
Sgr. I. 24. 58.
ligtorn, no. liqtumn æn (D.); liq-
tgn æn (Søvind s.) — knyst med hård
hud på foden ; for at komme af med
dem kan man, når man hører et døds-
fald, sige: „gid min 1 — også var død!"
Kr. IV. 393. 509, el.: „tag min Hgtorn
med!" Sgr. IV. 138. 402, jfr. Sundblad 2-
s. 153, W^uttke nr. 514, Urdsbr. II. 197;
de sættes bort ved flæsk, Z. f. M. I. 198
(Harz), i træ sts. s. 326 (Tyskl.) ; de fås, so
når man klipper tånegle med saks uden
at klippe i træ bagefter, Kr. Sagn IV.
622.74; se Aasen liktaa; htsk. leichdorn,
mnt. likdorn, Sch. Liibb. o : torn i kødet,
jfr. lat. clavus, som, ligtorn.
ligtræ, no. liqtræ æn (vestj.) et
gravmærke af træ, jævnlig en kløvet
stamme med den runde side opad; derpå
den afdødes navn udskåret, jfr. Kr. Sagn
IV. 72. 293.
ligtoj, no. liqtoj de (D.) det toj,
som den døde iføres.
ligvagt, no. livdt (glds. Ribe, D.) et
gilde i lighuset aftenen for jordefærden:
æ livat falk, de, som var tilstede ved
gildet; ordet er rimeligvis ligvagt, se
V^erlauf Ant. s. 347 ff. Det var skik i
den nordøsthge del af Sønderjylland at
synge el. fi’emsige noget, som kaldtes
for „ligvejt" [sikkert en huskefejl]; i Ved- 5o
sted ved Haderslev havde man for skik
ved kistelæg (s. d.) at drikke „det salig
ligets skål". Derefter tomtes skåler for
hele husets personale, hver især og alle
skåler måtte drikkes tilbunds, Gr. GI. d.
M. 111. 173. 139, jfr. vågestue, Gr. GI. d. M.
II. 109 (Falster), se Fb. Bondeliv s. 362,
Blicher Vium s. 198, Kr. 111. 168. 233, Al-
mueliv IV. 87. 246. 252, 91.269, VI. 182.384;
skikken har været særdeles alm., Kinch
Ribe II. 895, Nye Dsk. Magazin 11.268;
„vaka yfir li’kinu vaet) Ijosi, Arnås I. 292,
Maurer Isl. S. s. 166; „såsnart liget var
lagt i kisten, forsamlede ungdommen sig
for at våge over det, og der dansedes,
indtil det lakkede mod morgenen, da
dansen afbrødes og der blev sunget 3
å 4 ligsalmer; siden dansedes endnu 2
å 3 danse, forend enhver gik hjem til sit.
På lignende måde fortsattes hver eneste
nat, sålænge liget stod inde", Haukenæs
IV. 387, jfr. s. 367, II. 121 , III. 1 68, Tvedten
s. 15, Gavall.Warend I. 481, Kuhn W. S.
II. 48. 130; „todtenwacht", Rochholz,
Deutsch. Glaube I. 194; lake-v^^ake eller
like-wake. Brand, Pop. Antiq. II. 166, Hen-
derson s. 54, Aubrey Remains s. 30, W.
Gregor 208, Folkl. III. 150; se vågestuc.
ligvers, no. liqvæs æn = flt. el.
-væsar (D., vestj.); liqvæs et (Søvind s.)
— et vers af gudeligt indhold, gerne
indfattet i en krans, som af slægt og
venner lægges på den dødes kiste, jfr.
ligkrans 2, ligsang.
ligvogn, no. liquwn æn (D.); liq-
wuwn i best. -wun flt. -wuwn (Vens.) —
vognen, som i ligfølget kører med hget.
lik (?), no. slurk ; i udtr. drikke sig
e guw9 lek el. æn gu luq (Vens.); er
det slik, sluk, med bortfaldet s —
?
likjøb, no. se lidkjøb.
1. likke, uo.
lek -dr -dt -9t (Andst, D.); ft. tf. -dd
(Agg.)
;
lek -dr -9 -9 (Vens.);
lek -9r læk9 (Ang.) —
slikke (s. d.) ; han lek9t te æ horn (Andst),
hon lek9 te 9 (Vens.) smager på det; han
æ så sy9, 9n ka lek hom a ær ass (Ang.)
;
di stak æ svefskawt in i æ kår9 å så
læk9 di sin a æ svefskawt (Ang.), Hag.
s. 173, de slikkede af piskeskaftet; å, lek
min mås! (Lindk.) i rå tale; sign. plt.
lik mi in ars ! med svar : leen mi din
tung, Schiitze III. 21, se mås; wet done
lek fqn9n! (Vens.), afvisende svar; „kam
do te o småq tej 9r?" — n’i^<^h (^ %’?
Iek9d tej_ 9r" (Agger); jfr. htsk. lecken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
