Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lillehus— lime 429
IV. 339, se lig; for at standse næseblod,
bindes tråd om 1 — (vist alni.), jfr. Modin
s. 8; so fandens-.
lillehus, no. kun best. : de lih hus
(Søvind s.) O: lokum.
lille juleaften, no. lih jula’wtdn
(D.) d. 523. Decemb.s aften, kaldes også
bille juleaften, se Blicli. Bindst. begynd.
;
dagen hedder : liU jula’wt9nsdaw (D.)
;
1
— j — sidder under bænken, men store lo
juleaften (24. Decbr.) sidder ved bordet,
Kr. IX. 3 1 . :>2.-i, Almuel. IV. 98. 300.
lille juledag, no. lel ywlda’w (Lild
s.) juleaftensdag (?) ; de ivar æn gamsl
skik, te æ lel ywlda’w sku ipi ha stjeqt
skrehrf (afskårne kødstykker) te øftan å
så warm øl te sejtd mehnadar.
lillelig, to. liUU (D. , vestslesv.)
temmelig lille, altfor lille; han, de æ I —
(vestslesv.).
lillemand, no. lilman æn (Ang.) —
1) en småmand, husmand, indsidder. —
2) = bitte mand (se bitte I. 79. 7), fanden;
en frue fra Gram gik hver aften en tur
med den „lille mand", Kr. VIII. 313; ve
do et, så ska dæh lele man ås9 kom atd
dæ, Sgr. XI. 124.291 (Bj. ii.); fortræde-
ligt: så git ås9 dæn lih man vil ræn
om ve’ dæ mæ et tråw ler å æ hgi!
(Agersk.), jfr. Kr. Molbohist. s. 51. 167:
dæn hct9 man ryw mæ!
lille -nejsum, to. i opfordringen:
v:et done cøs mæ i lehnéjsom spejl?
(Torslev, Skjæve, Vens.) afvisende svar,
udtrykket skal stamme fra en gård, Lille
Nejsum i Skæve sogn, hvor folkene så
meget brugte udtr. : wet do ene cøs min
mos? at del med nogen ændring kom i
brug i vide kredse.
Lille Peder, no. lih Pe9 æ lamm^
mo9n! (Åbenrå) borneleg: lille Peder er
levende endnu; en glødende pind ræk-
kes rundt i kredsen, idet hver siger til
den næste de ovennævnte ord; den, hos
hvem pinden slukkes, giver pant; lih
Pæj9r haq æ lådar (D.) lillefinger, se
finger.
Lille Peder Spillemand, no. lih
Pe<U Spélman (Søvind s.) lillefingeren
(s’, d.).
lillepige, no. lihpiq æn -piqp (Tå-
ning); lilpiq æn -piq9 (Søvind s.) — en
nys konfirmeret pige, som bruges til al
slags småarbejde; anden pige i en gård.
lillestue, no. lihstdw æn (S. Sams)
mindre stue ved siden af opholdsstuen.
lille taffel, no. en bekkasin, scolo-
pax gallinula, Sgr. V. 105. 657 (veslj.).
Lille Thomas, no. lih Tam9s (D.,
vestj.), lil Tam9s o æ gqr el. o æ hikuv
(Malt) er nok fællesnavn for gærdekongen
og rødkælken (Mali), sylvia troglodytes
og rubecula, se Sgr.IlI.158.89, V.105. 658.
lilletå, no. liltå ceti -tår9 (Sundev.)
;
æ lih to (D.) ~ rgsm. ; flt. æ smp fæ9r (D.).
lillevitte, lo. lillebitte; hæ9r lihvet9
som st09r å unøt9 (Valsb., alm. M.SIesv.);
se bille, lillebitte, ville.
lilling, no. lihfi (Ang.); frå I— op,
fra barndommen af.
1. lim, no. lim æn (Søvind s.), måske
findes også formen lim (n. f. Kolding) —
24 lokker hør efter brydningen, 12 lok-
ker efter skætningen; hver håndfuld hør
man bryder, kaldes en lok; disse lægges
i dynger med 24 i hver, af hvilke den
ene bindes om de 23; et sådant bundt
kaldes „en lim"; når hørren er skættet,
bliver lokkerne mindre; der lægges så
to sammen, og der bhver kun 12 lokker
til limen, jfr. Kr. Almuel. III. 101.,361 ;
jfr.
Aasen lime, „et bundt lin bestående af
24 dukker", se lime no., l.lin.
2. lim, no. lijm de best. -t el. -i (Vens.
;
alm.) = rgsm., snedkerlim; nuj lim (Sø-
vind s.); klisteret, hvormed trendegarnet
blødes for at det ikke under vævningen
skal flosse el. springe (Thy), se kalve-
lim.
3. lim, no. lijm (Vens.); Iij9m de
(Hmr. ; veslj., Sall.) — kalksten (Vens.);
mergel (veslj.); lim o uærh gwos gor æn
riq får o æn fnp son (vestj.); jfr. ler;
Aasen lim, isl. hm ilk., bindemiddel i al-
mindelighed; eng. lime.
liiaanne, se ligemange.
limdynge, no. limdjøri æn -9r (veslj.)
mergeldynge.
1. lime, uo.
lijm -9r -t lijmt (Vens.);
lijm -9r -9d (Thy; alm.);
lim -9 -9t (Søvind s.)
= rgsm.; sammenfoje ved lim; væde
trendegarnet med klister, hvortil i ældre
tid brugtes kalvelim, kogl af kalvehove-
der, se Fb. Bondel. s. 107; wajni9l lim9r
di om som9r, nær de æ warm, twest
såhr di (Varde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
