Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 lime—limeskaft
2. lime, uo. lim -9r -9t (vestj.) mergle.
3. lime, no. lijm i best. -i flt. limdr
el. lijnidr (Vens.); hak. (Tved, Sams);
lij9m. æn flt. Ijemar (Andst) ; lijdmar (Lb.)
;
Ijémdr (Grindsted) ; lim æn limdr (D.,
Thy, Vejr., Lyne, Heil. h., Agersk., Vlb.,
Egebæk, Angel); flt. limdr (Mors, Davbj.,
Gimming, Fjolde) ; flt. limø (Rårup,Tåning,
(Søvind s., Elsted, Halling) — 1) ris;
han gor lim te hans æjm row (vestj.).
— 2) fejekost (alm.); nåj Ihm féjs hæst
(Tåning); ny limdr féjdr gåt (Ang.); dæ
ska føst dn skbwl te, edn de Ica hjælp å
kom mæ i lijm (Vens.) ; væn dær fæjdr
owdr mæ dn veri, di kan ii få djær hæst
te å spre’Ti, væn dær fæjdr owdv mæ dn
lim, di kan it hål djær hæst i æ grim
(Branderup), gælder vel om havren, men
hvorledes? — nægter bygherrerne arbej-
derne rejsegilde ved en ny bygnings op-
førelse, hejser de en kost for krans på
bygningen (vist alm.) ; ved forbisejlingen
af et hollandsk skib viser søfolk en kost,
som hån, med hentydning til at Hollæn-
derne vilde feje søen rén for fremmede
skibe (vist alm.); orm fordrives af mark
ved at rejse et kosteskaft med kost på
enden i marken, Gavall. Wår. 1. 1 84 ; op
og nedvendt kost på stang, opsat Val-
borg aften, hindrer høg i at tage
bons, Upplands Fornminn. for. tidsskr.
XI. GXXXIX; en kost som et hånsmærke
se Ndl. Volksk. II. 143, Mélus. III. 1G7.
210;. et kreatur, der bliver slået med
en kost, kan ej forhekses, Pomm. Volksk.
III.107.3; kan ikke trives, Kr. IV. 359. 129,
Sgr. VII. 68. 386, Thiele Overtro nr. 250.
278, J. K. 394. 74, jfr. Urquell III. 41 (Schle-
sien); er det fordi kosten er vissen?
se Urquell IV. 1 59. 146 ; wenn du jemanden
mit einem diirren spån schlågst, vertrock-
net jener mensch wie der spån (Votjaker)
;
en ko skal jages over en kost, som kastes
i stalddoren forste gang om foråret, den
føres ud (Malt h.), jfr. Kuhn W. S. II.
28.75, N. S. 410.155, 447.375, Strackerj.
I. 357. 235; man skal kaste en lime efter
den ko, som trækkes til marked, så
bliver den solgt, Kr. IV. 356. 106, jfr. W.
Gregor 188; den kastes efter brudgom,
Folkl. V. 187 (Irl.); en heks kan ej gå
over en kost, der ligger i doren, Kr. IV.
199.278, IX. 71.760; også i Tyskland:
Jahn Zauber s. 14, Pomm. Volksk. II. 145,
Strackerjan I. 344.225, Kuhn V^. S. II.
28. 75, Meier Schw. S. nr. 195. 13, jfr.
Z.f M. 11.145, Liebr. Gerv. 244. 308 (Frank-
rig), Mél. IV. 253, Krauss Hexens. s. 39 b,
Amer. Folkl. IV. 126, VII. 114, er det
korset, som derved fremkommer? jfr.
Folkl. I. 148. 157, Wuttke nr. 178. 574;
for at hindre skaden, som sker, når en
„spænder dore" (se dorspænd), må der
10 straks fejes med en lime over dortrinet,
Kr. VI. 253. lO; af brugte limer må ikke
henkastes uden at løses, Kr. IV. 400. 574;
af slige uløste limer laves „ mælkeharer ",
Jonsson, More s. 9; skal brændes, jfr.
Thiele Overtro nr. 368, J. K. 394. 73; I—,
hvormed man påskemorgen fejer utojet
ud, skal kastes over på anden mands
mark, Kr. Alm. IV. 158. 15; hvormed man
fejer juledag, værger mod høg, Wigstr.
20 II. 269; når man brænder en gi. 1 —
,
får man storm, Kr. IX. 24. 234, jfr. Urquell
VI. 66 (Meklenb.) ;
jfr. kastes lime i havet
foran skib, vendes vinden, Renvall s. 31,
Bassett s. 142; trold skyder med gloende
lime efter msker, Asbj. III. 14. 132, se
jærnstang ; om limernes egenskaber i alm.
se Strackerjan 11.144.493, Wuttke nr.
178; jfr. Aasen, lime, bundt, risbundt;
isl. Ifmi hak.; l.lim; halm-, hvene-, lyng-,
30 ovn-, ris-, rub-, rævlinge-, skrubbe-, øddel-.
limebinder, no. limbindr æn (Vlb.)
en, som binder fejekoste.
lim.en, bindeo. se hgemen.
lim.eris, no. limris dæm (vestj.) koste-
ris til en riskost, tit om rankerne af
rævlingen, empetrum nigrum L.
limeskaft, no. limskawt et (Støv-
ring, Søvind, D.) ; limskawt et flt. -d best.
-drdn (Elsted) — kosteskaft; tim. han ræn
40 mæ æ limskawt (D.) o : med halv el. gal
besked; ordet er dog nok ikke opr. koste-
skaft, men hmstang, „he lopt mit der
lymstange, Sch. Liibb.; forklares: „nach
mådchen stellen, wie der vogelsteller
nach vogeln", Grimm Wb., se limestage;
han bd’tikdt hin i (med) et limskawt (El-
sted); heksene rider St. Hans, Valborg
aften el. skærtorsdag (Sælland) til Bloks-
bjærg el. Troms kirke på limeskafter, se
50 Thiele Overtro nr. 724. 727, Grb. 153.4,
Kr. IV. 207. 292-94, 322, VIII. 108, Sagn
II. 28. 104, Alm. IV. 9. 13, Sgr. VI. 77. 695,
VII. 240.113, J.K. 263. 1.3, 419; også på
ovntræ, Kr. VI. 198, Thiele II. 89, brygge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
