Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 lin— lindorm
knud); JiaJ fæk nm kon len i skatdrn,
dær ær ene no len we de arhec (Vens.);
„de ga len!" så hun æ piq, hun fek
tivelei]9r å så æn drævi (Lb.); se giv-lin;
de ær et len få’ ham, han æ hløwdn bw
mæ- hans åphålsfålk; no hlywd de len
få di haqp (Søvind s.), nemlig når skå-
rene under høstarbejdet hver omgang
bliver kortere. — 2) o? dar stor o len
(Holstbr., Randers) på klem; jfr. Aason lo
lin, formildelse, standsning; linne.
3. lin, to. lijn itk. -t flt. lijn, også
:
licdn (Vens.); lin (vestj., Vejr., Sall., Mors,
Thy) — bojelig i modsætn. til stiv, om
(lenerne på en greb, om et tov (Vejr.);
blød at føle på (Mors, Thy); om flojel,
et silketorklæde, e lijn støc tøw (Vens.);
„lijn å skir i hujan", Grb. 72. 21 ; de æ
så lijn å føl åpå (Vens.) ; de æ lijn før
(Mors) blødt føre, dyndet vej ; smidig i 20
kroppen (Lb.); venlig i tale, hon æ så
lijn (Vens.); „préjsti wa så. hwæh lijn
å fijn" , Grb. 86.20; øh6 hlyiv9r midr
lijn o å leq i tow pr (Lild s.) mere
mildt; jfr. Aasen lin, myg, blød, slap, se
2. lin, lind.
4. lin, no. lin (Holstbr.) æ I —, det
bojelige stykke af piberøret; se linnig.
1. lind, no. i udtr. æ hå hor len pow
9r (Agger) o: jeg har haft en formod- 30
ning om det; se linde.
2. lind, to. lin (D., vestj.); lej itk.
lene flt. lej (Vens.) — om grød el. andre
madvarer: tynd, blød, mods. stiv el. tyk;
grødn æ lej (Vens.); jfr. htsk. lind; lin.
3. lind, no. lin æn (D.) ; lej æn lej
(Vens.) — et træ, tilia europæa L.; i ævent.
:
når pigen bankede på linden, kom det skøn-
neste sæt klæder ud, Kr. V. 46; i kongens
gård står en 1—, på dens hjærterod tre 40
gronne blade, som helbreder, Kr. Æv. 295 ;
en 1— mig klædte, i gåden Gr. Æv. II. 120;
i kæmpeviserne: hun skued den lind,
den var gronner som et løg, Kr. 1. 13.3;
han satte hende stævne ved linden, Kr.
I. 188. 1; jeg bandt min hest ved en
linde, Kr. I. 214. 6; ved en lindegren
s. 243. 6; linden skjulte dennem herlig
og vel med alle sine bolde kviste, s. 215.5;
et lillebitte hus , er takt med hviden 50
linde s. 223. 4; omkvæd: linden bær løv,
s. 198. 1 ; nu gror linden, s. 227. 1, 232. 1
;
jomfruen omskabt til lind: mig skabte
hun til en lind så god, for jeg skulde
stå på volden og gro , Sgr. V. 5 1 . 9, Kr
I. 15.2.3; han minded den lind alt vec
sin rod, og straks stod der en jomfri
så klar og så god, Kr. II. 92. 17, 93. 13J
jfr. DgF. nr. 66 ; der stander en lind udi
vor faders urtegård, tilsammen gror rod,
tilsammen gror top, goder elskov vil sam-
men være, Kr. II. 279. 1, Sgr. II. 1.50.9,
se lilie, træ; om skabet i linden på Skaffø-
gård, Thiele I. 314, se Andersen Plant.
Verden s. 230; i de dødes rige skal
manden mærke, hvor tit linden skiftede
blade, J. K. Æv. I. 173, jfr. Arne, Slagelse
s. 76, se tid; 1 — er et helligt træ, ingen
tor fælde den, Kr. Sagn II. 184. .37. .39,
jfr.’Gav. Wårend I. 143, Landstad nr. 79,
Afzel. Gejer nr. 71, Letterst. II. 268 anm.,
Runa VI. 20; jfr. Aasen, isl. lind huk.;
htsk. linde.
linde, uo. len -9r -9d -9d (Agger);
æ hå lemd læq pow -9r, jeg har længe
haft en formodning om det; æ lemr
opowj hwans han no wel gyJ9r, jeg tæn-
ker på; se linte, tvivle; linne.
lindetræolie, no. lægemiddel, der
udleveres oleum olivar. (P.).
lindorm, no. linwårm æn (Lindk.);
lejworni i best. -i flt. -tvorni (Vens.) ==
rgsm. ; et sagndyr; kommer fra de små
orme i hasselnødder; går en sådan gen-
nem et mske, graver den sig ned i
jorden; kan volde et mskes død, nærer
sig af lig, Kr. Sagn IL 176. j, 183.28,
186.41, 192. G3, m. 372.90.91, opfødes
i æske, vokser; Thiele 11.287; avles i
en tønde mjød, som har ligget urørt
mange år, Kr. IIL 82. 115, jfr. basilisk;
udklækkes i et lindetræ, om hvilket der
lægges jærnbånd, Kr. IV. 64. 86, J. K.
349. 40, jfr. Kr. Sagn II. 200. 93. 94, Wig-
strom I. 159, 11.244; en lindormeunge,
Kr. III. 85. 120; som føres til Rornholm,
Kr. Sagn II. 180. 19, Møller Bornh. s. 44;
alt, hvad 1— ser, dør, Kr. Sagn II. 179. 11,
se oje; „de kam i kldq mqj å tehø å
skel dem we ol røt9r å niuws , hwes di
ku ejsto de war en lejworm åpå ø9n"
,
Grb. 137.9, men troldmanden blev selv
slæbt ind i det bål, der skulde fortære
rotter, mus el. hugorme, af lindormen,
sagnet er særdeles alm., se Thiele II. 66.
290, Kr. IIL 83.118.119, Sgr. IV. 172. .532,
sign. Kr. VI. 60. 85 ;
jfr. Wigstr. 1.221.222,
11.122, Storaker I. 9, Daae Bygdesagn II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
