Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
limestage—lin 431
kar, Thiele II. 90, pu ovnrage, Kr. VI.
290. 309, Anholt s. 85. 198-1)9 ; derfor tages
alt ovntiij ind skærtorsdag aften (Sæl).),
Sgr.X.11.9, jfr.Rååf I. 98, Gavall.Wår. I.
180; på katte, se II. 108. Ha; på msker,
se hestesko I. 604. 2(»a; forestillingerne
findes Norge, Guri Rysserova siger: „eg
låner dig Skjertaug, Svarten min, så riA
eg sjo’v på ein lime!", Ann. Oldk. 1846
s. 320 ; se Storaker s. 51 , Nicolaiss. Nordl.
I. 42, Sande I. 45. 55, Asbj. III. 1 16. 119,
jfr. Arnås. I. 441, 11.459.466 på ildrager,
hesteben, kæbeben, skulderben; Fritzn.
Lapp. s. 167, Rafn Oldn. S. III. 156, Th.
Ba^jarmagns S. kap. 2; Sverig, Gavallius
Wårend I. 113. 179. 388. 450; Hazelius
VII. 18, Sundbl.2- s. 169; Wigst. 1. 93.
113, 11.142.165, Fries, Sverges sista
Håxproc. 15. 24. 27. 28. 32: på kæp, ko,
kalv, hund, ged; Tyskland, udførHgt
hos Soldan I. 107. 202. 254. 265. 300,
Schindler s. 45. 329, Meyer Abergl. s. 242,
se Mhoff 214. 290, Jahn Zauber s. 5,
Strackerj. 1.312.218, 323 m, GrimmMyth.^-
1024, Wolf N. S. s. 655, Kuhn N. S.
s. 133. 192; England, Folkl. Rec. I. 214,
11. 197, Folkl. Journ. V. 44. 198; Frankrig,
Liebr. Gervas. s. 255. 444, Mclus. I. 500,
III. 63 e ; Rusland, Ralston Songs s. 384,
Folkl. Rec. IV. 53 (Polen); Ungarn, Ma-
gyar T. LVIl. 160. 253. 269. 272-73; jfr.
Kuhn N. S. s. 67. 71anm. (Indien); Leh-
mann Overtro s. 77, thessaliske kvinder
i oldtiden; Hardwick s. 101; (Assyr.) Le-
normant Magie s. 7 1 ; se ovnrafte ; i
ævent. forlanger pigen, at kongen af et
1 — skal lave hende en væverstol med
tilbehør, Sgr. X. 169, se garn.
limestage, no. limståq een -staqdr
(D.) kosteskaft ; i ævent. rider Jesper efter
sine brødre på limestagen, Sgr. Vil. 199;
roen mæ æ limstaq (vestslesv.) o : løbe
med halv el. forkert besked (vist alm.);
han ræn9r om mæ æ limstak (Sundev.);
se limeskaft.
limetræ, no. Ujmtréj é (Vens.) træ-
stykket, hvori kostens børster er fast-
gjorte.
Limfjord, no. æ Limfywr (yestj.)
cl. vel til daglig brug æ fywr i Mbår9
flftpr eller : fijwi (Vens.) ; isl. LimafjorAr
;
oprodet af en orne, Kr. IV. 66.89, Sagn II.
254. 14, Thiele II. 19, jfr. fugl Gam, tyr.
limgrav, no. Ihnyraw æn (vestj.)
mergelgrav, som enten kan være: kritte-
grav, kjøregrav el. pytgrav (s. d.).
limjærn, no. limjan æn (Davbj.) en
hakke, hvormed „blegen", kalkstenen,
hugges løs.
limkarl, no. limMl æn (vestj.) =
limkaster.
limkaster, no. litnkåstar æn (vestj.)
mergelgraver.
lim.kritter, no. limkretar æn -dr
(vestj.) er arbejdsmand, som korer mergel
op af graven med trillebor, jfr. limgrav.
limmig, to. se ledmyg.
limmine, no. lipmnin æn (Thy)
kalklag i jorden.
limnavr, no. limnam- æn (veslj.)
et mergelbor.
limpotte, no. linipåt æn -»r (D.,
vestj.); Ihnpåt æn, -3 (Søvinds.) =: rgsm.
limre, uo. lemsr -9r -9t (D.) — 1)
give lyd, buldre; slo i æ huw9r, søri, te
de lemrdr. — 2) o lemdr o’ jæn (vestj.)
prygle løs på en (for lojer?); haj skul
drdnli lemarss; træya do te å wo Iem9r9 ?
(Vens.) slå på en, så det giver lyd? også:
æ ska lemstdr ham (Agger) mørbanke;
jfr. Aasen lamra, slamra; eng. slam, .slå
i med larm; se glumre.
limsten, no. lijmstin itk. (Vens.)
30 ubrændt kalksten ; di hroqt lijmstin å
høq, mæ, å dæm hent di we Bolbjer9 å
we Torup hjére å Klijm hjer9 (Lild s.)
;
æn trij al muwr mjést o lijmstin (sts.);
jfr. Kr.Alm. V. 19. 41.
limstre, uo. se limre.
limsøger, no. limsøfpr æn (veslj.)
mergelsøger.
limål, no. se lejemål.
1. lin, no. lijn é (Vens. ; Fanø) ; lij9n
40 itk. (S.Sams) — 1) et stykke af kvinder-
nes gammeldags hovedtoj; jfr. hat 1. —
2) lin et = flt. (Elsted) 24 dukker hor,
Kr.Alm. I. 53, se brude, l.lim, snes, ol.
— Jfr. Aasen, lin, isl. lin itk. hør, linklæde
;
mnt. lin, Sch. Liibb., lat. linum.
2. lin, no. len (D., Agersk.); len el.
lej é hest. lent (Vens.); len (vestj., Vejr.)
;
lé?i et (Søvind s.) — 1) slappelse af hvad
der er stramt: han ga ^ew (Vejr.) ophørte
50 at stramme snoren; derefter lig. om en-
hver lettelse i byrde el. smærte: få len
(Agersk.); de ga len (Vejr.) smerterne
mistede deres styrke (Vens.) ; de ær 9n
fpiw9 len o iiær å mæ æ hån 9n let (Lind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
