Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
livagtig—livfuld 439
ene gåt i lym (Vens.); han gæar, væn
han hær æ lyw fult, lisom di Markdropdr
(Ang.) o: når han er mæt, M. er en by
i Husby sogn; æ kypr hår stowdr lyw
(veslj.) tykke buge; æn kruk ær udan
lyw (D.) o: ikke udbuget; æ lyw o æn
fjærdri, æn tyh (D.) den udbugede del,
jfr. Kr. Alm. V. 1 4 ; va hær flæsk Ic’usl å
lindn lyw? (Valsb.) gåde om lyset; var
æ de, dær fær lyw, væn æ a9s gær aat?
(sts.) et udpolstret sæde; se over-, under-
;
haj låp9 få pwosi å hdjønc å sæt sæ 9
gåt lyw (Vens.) o: spise livet fuldt; do
hå ræt fåt æ- lyw o æ læst (vestj.) d:
spist dig stopmæt; ed, te æ lyw gor owsr
æ røk (vestj.) spise over måde; skæl jæn
æ lyw ful; sæt æn mælmad te lyws; a
hår unt i æ lyw (D.); æ hce9 imt i mit
luw (Åbenrå) o: have mavepine; når en
siger: pas p, do et mestar æ lyw! kan:
svares : nær a kon hår æ røk håhn, ka
a læt samdl lyw (vestj.) spil mell. betydn.
vita, mave; æ tyn lyw (Sundev.) slag-
siden af det slagtede kreatur, deraf laves
rullepølser; patienten forklarer: de komsr
i mi lyw som æn låpstek, å så stiqer øt
åp som æn tårdnmål (tordenbyge), å så
væltdr dt nijdr i mi lyw som æn las hyJ9
(N. Slesv.), se Kr. Ålm. V. 71. 192, om
smerter i underlivet; herhen hører vel
også udtryk som: haj go falk liq ej
åpå lyw9 (Vens.); di Lonbårø lyw, Kr.
Ordspr. s. 520 (N. Horne h.), om hertil?
ha hor, tøj, lyw (Vens.); ha hor el. tyk
lyw, have hårdt liv ; ha tyn lyw (D.)
diarrhé; ha skør lyw (Mali) det samme;
sammensætning i mange skældso. : grød-,
klunt-, knude-, kot-, kvab-, mælke-, rimpe-,
vrade-. — 4) klædningsstykke, et lyw
uj9n ærm9 (Søvind s.); æ lyw å æn kåui
(D.), se kjole-, snor-. — 5) moderliv,
bør på kreaturer; hun hår æ lyw ful el.
æ lyw åpgor (D.) er frugtsommelig, for-
agteligt; koen wel wijs lyw9, sku lyw9
uk (Vens.); æ ku vis æ lyw, skyd9r æ
lyw ud (D., alm.), se kalverede. — Jfr.
Aasen, liv, isl. lif itk. ; mnt. lif Sch. Liibb.
;
htsk. leib, eng. life, levned, levnedsmidler.
livagtig, to. lyivaqti (Vens.) = rgsni.;
„haj bøskrdu- dl faj9rn så lywaqti" , Grb.
149. .51, han beskrev alle fadderne så
tydelig.
livbetændt, to. lywbøtænc (Vens.)
stærkt inflamnieret; de æ som de wa ren
I — / om stor, unødig hastværk o: livet
om at gore
livbånd, no. lywbpj é (Vens.; D.)
= rgsm.
livd, no. se lyd.
1. live, uo. lyw -9r -9t (Agersk.) gilde
;
I— et kal, men „skære" heste og får,
gæl hund og kat; jfr. mnt. lubben, Sch.
Liibb.; eng. glib, provincielt: lib, gilde.
2. live, uo. lyw -ør -øt (D.) ; han lywøt
åp igæ’n, o: levede op, kom til live; se
af-, und-.
livet, no. se ligvagt.
livet, to. lywø (vestj., D.) som har
hv el. bug; æ tyn æ I —, udbuget, vist
også om dyr ; se lang-, op-, rå-, sej-, sid-,
sik-, stakket-, tyk-.
livets bog, no. spøgende i udtr.
skryw jej ej i lyws9ns bpq te løwwer
(Vens.), når ens navn indtegnes ved en
el. anden lejlighed, jfr. Joh. Åbenb. kap.
21.27, 22.19.
livets vand, no. skal hentes til den
syge i æventyret, J. K. Ævent. I. s. 187,
Gr. Æv. I. 116, 11.15; ,det glimrende
vandspring", Sgr. VII. 165; ,det spring-
ende vand, Kr. V. 1 7 1 , „ sødvandsbrønden
"
Sgr. XI. 227; det „levende vand", Sgr.
VIII. 148, Gr. Æv. II. 48, jfr. Asbj. II. 54,
Afzel. Sagohåfd. II. 186, Gonzenb. II. 256,
Pomm. Volksk. II. 75; det „gule vand",
Efterslæt s. 149; „kjonheds vand", Kr. V.
160, sign. Gr. Registr. nr. 25; „helbreds-
roden", Kr. Æv. III. 202; jfr. Gr. DgF. nr.
94, se II. s. 79; „vatn [)at, er læknar 611
mein", Arnås. II. 372. 422, Bondeson
Hist. s. 268, Grimm K. M. nr. 42. 71.
92.121, Z.f.M. 11.398; „l’eau qui danse",
Mélus. I. 206, Gonzenb. 1.22; se endnu
Schmidt iMarchen 106. 125. 233, Dunlop-
Liebr. s. 285 b, Straparola IV. 3, Gosquin
nr. 3. 73, sign. „livstræet med sundheds-
frugter", Gr. GI. d.M. 11.20, Grimm K. M.
nr. 17. 121, Folkl. Rec. III. 183, Rochholz
D. GI. I. 122. 256. 259. 260. 263, Ralston
Songs s. 96. 163, Russian Folktales s. 230,
Gurtin Myths s. 268, Cloust. Fict. I. 26,
11. 497; „jugendquelle", Tylor Urgesch.
s. 455, Graff Miti I. 31, Grimm Mylh.^-
s. 554; „ungdomsbogen", Bergh I. 20;
„kraut der unsterblichkeit", Brauns Ja-
pan s. 148; se træ, vand.
livfuld, no. lywfut æn (D., vestj.);
luwful et (Åbenrå); æn I— hok, grød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
