Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 lodbom—lodder
loj æn Idjar (Røgen s., Vor h.); låj el.
loj æn el. et -d (Søvind s.); Vor æn lorør
(Agersk.); lår et lår (Fjolde) — 1) lod,
ved lodkastning; træk låj om (Søvind s.)
;
bær lød om fisk (Hoimsl. kl.): fiskene
lægges i bunker, A. vender ryggen til,
B. peger på en bunke og sporger A.:
,hvem skal have denne?"; „dæn, æ lå
drof, J. M. s. 69; lodkastning bl. skibs-
folk, J. K. s. 49. 271. 29; jfr. Kr. I. 17. 8,
323. 9, DgF. nr. 375, Isl. Fornkv. I. s. 29
nr. 6, sign. Amins. IV. 21, Mélus. II. 475.
524, Ralston Songs s. 178, R. Kohlers
Anm. til Warnke, Lays der Marie de
France s. CII.; se også Muller Saxo s.
422, Fornald. S. III. 31, Saga Gautreks
konungs kap. 7; afgorelse ved et skind
og en skinke, Kr. Sagn IV. 231 øv.;
mange forskellige arter af lodkastning
forekommer, se brudeseng, gåselege, jfr.
Rochholz Kinderlied s. 172 flg.; kjæp, II.
150.20 b, jfr. Urdsbr. 1882 nr. 9.19.4,
Arner. Folkl. IV. 221; kjøbt; 1. klunte;
1. knap, II. 210. J5a; kniv, 11.221 14 b;
krone 6; ponnipind, stak, strå, tælle,
tærning; jfr. Muller, Saxo s. 827, Grimm
Myth.2- 1064, Mogk Myth. s. 1133, Hehn
Kulturpfl. s. 444, Nederl. Volksk. I. 196,
Z. f. M. II. 187, Aubrcy Remains s. 90;
Petersen, Isl. Færd IV. 305, Danmarks
Historie i Hedenold III. 211; sign. bibel-
ske eksempler: lodkastning med pile,
Ezech. 21 . 21, Soldan 1. 24 ; Schindl. s. 228,
Lehmann I. 65. Josva 7.16, 1 Samuel
10.20, 14.42, Jonas 1.7, Apg. 1.26. —
2) låj el. loj æn -9 (Søvind s.): låd hest.
Iåd9n fit. Iåd9r (Tved s.) en part, som
tilfalder en ved uddeling, andel, jordlod
(s. d.), marklod, arvelod, alm.: der næv-
nes, at Rødding sogn fra hoveriets tid
har været delt i fire \lordr’]: Rødding,
Ejstrup, Mollerup, Kunde; hver [Zor]
havde sin dag at gore hoveri på Spøt-
trup, jfr. Kr. Alm. II. 4. 7; lørsr (Bork s.)
dele; a hd cøbt i lø (Vens.) jordlod,
mark ; å ha l^ å dil i no; de falc i
mej lø å jér d (sts.) ; lød æn (Thy) ; lød
æn (Hoimsl. kl.) en vis andel i fiskeriet,
æn^ lød bakdr er = 8 bakker; de ejes
el. drives af bådens 6 mænd, som hver
har en espiq; den syvende mand, som
er med, er hal løds kål og har ingen
espige (s. d.); fortjenesten deles atter i
8 løddr, 6 mand får 6 „lødder", skibet
1 „lød", førmanden V« Jød" = førlød,
^/2 „lød" endelig til halvlødskarlen, som
ingen redskaber ejer selv. — 3) Id i best.
løi el. Idj ld9r (Vens.); loj el. loj et -d
(Søvind s.): lor et lorar (Agersk.); lød
æn løddr (Andst) såmeget garn, som der
på en gang haspes på et haspetræ (strente)
;
et lor gan (Agersk.), delt i fed (s. d.).
— 4) et stykke kvæg: fir léar øq, fire
10 stykker heste; æn halsnes lésr for; é sté
te fir lødr øq (Vens.) ikke om kør. —
Jfr. Aasen lut, lod; part, som tilfalder en;
isl. hlutr hak.; sv. lott; mnt. lot Sch.
Liibb.; htsk. loos, „ståbchen u. dergl.
welches zur entscheidung, zum ausschlag
in einer angelegenheit geworfen, gezogen
wird", Weig. ; halvlodskarl, hellodskarl;
arve-, bjærge-, broder-, båd-, føre-, hoved-,
hus-, klit-, mellem-, op-, skibs-, ud-.
20 lodbom, no. lådbom æn (Hoimsl.
kl.) en jærnstang, hvorom sejlskødet fast-
gøres.
1. lodde, uo. lå -ar låt (Valsb.) kaste
lod om; di låt åm, væn dæ føst sku gå
in, J. M. 69.
2. lodde, uo.
lår -dr -9t lårøt (D., de gi.);
lår el. lår -9 -H (Elsted);
loi lojd loit loit (Søvind s.);
loj -dr -9 loJ9 (Vens.);
låd -9r -9d -9d (Tved);
låd -dr -9d -dd (Helgenæs) —
sammenfoje ved lodning; wi ka fåKrén
te å loj 9 ; di æ som di wa lojd å lænc9
samal, om to uadskillelige; lictj æ gu te
å loj (Vens.) ordsp., til at lodde el. dovne,
se loj, 2. klinke; jfr. l.lod.
loddebolt, no. lorbålt æn (D.); loj-
bolc i best. -i (Vens.) = rgsm.; bolt til
40 at lodde med.
loddefolk, no. personer, af rakker-
herkomst, som gik omkring og loddede,
Kr. Almueliv V. 255.661; „Lodde-Hans"
nr. 662.
loddelag, no. lag, som har lod i;
„di twijlt da ene åpå, de mat i wær
fanan, di ha fåt i Ibalaw me dem" , Grb.
181. 19, de tvivlede da ikke om, at det
jo måtte være fanden, de havde fået i
50 lag med sig; de ær 9 skit slaw falk, do
æ kom9n i lélaw mæ (V^ens.) o: du er
kommen i dårligt selskab.
lodder, no. lodsr de (Mors, Hmr.);
lorar de (Vejr.) — dynd, grums, mudder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
